referencer

Paustians Hus, også kendt som Utzon-Huset, er blevet renoveret med det formål at ændre brugen fra butik til kontorarbejdspladser for en IT-virksomhed. Renoveringen omhandler bl.a. etablering af mekanisk ventilation med dertilhørende mekanisk køl, omfattende el-arbejder, omfattende tømrerarbejde, VVS-arbejder, sprinkling mv.

Projektet er udført uden rådgivende ingeniører, med undtagelse af brand og statik, hvilket medfører, at de enkelte fagentrepriser selv har projekteret deres arbejder. DEM har derfor som en del af byggeledelsesarbejdet skulle forholde sig til, om projektet lever op til gældende regler samt om projektet lever op til de krav, der er stillet udbuddet.

Ejendommen er fredet indvendigt og udvendigt, hvilket har medført et tæt samarbejde mellem byggeledelsen og arkitekt, da alle synlige bygningsarbejdere, lige fra valg af radiatorer til fugefarver i klinker, skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen forud for en ændring. I denne sammenhæng har det været nødvendigt med et tæt samarbejde mellem entreprenørerne og byggeledelsen for at sikre, at alle krav imødekommes.

DEM har i byggeledelsen koordineret med ekstern brand- og konstruktionsrådgiver. Grundet ejendommens udformning, harder været krav om tredjepartskontrol af branddokumentationen, hvilket har medført et ekstra fokus på dokumentationskrav, herunder løbende KS.

‍

Dragsholm Slot arbejder hele tiden målrettet efter flere bæredygtige initiativer og energioptimeringer, og ønsker konstant at videreudvikle deres position i den grønne omstilling og sigte efter en grønnere fremtidig branche. Helt konkret ønsker Dragsholm Slot at fremhæve deres bæredygtige omstilling med miljøcertificeringen Green Key. Green Key er turismens internationale miljømærke, som gives til turistvirksomheder, som gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet.

‍

Dragsholm Slot har med sin historiske baggrund, formået at bevare slottes æstetik og autenticitet, og samtidig bidraget aktivt til den grønne omstilling, uden at gå på kompromis med slottes helhed. Slottet er fredet, og det blev i 2018 optaget i den prestigefyldte hotel- og restaurant-guide; Relais & Châteaux.

‍

Dragsholm Slot er på egen hånd nået langt i deres bæredygtige omstilling, men valgte i 2022 at indgå i et samarbejde med DEM, for at nå de sidste skridt mod miljøcertificeringen Green Key, blandt andet for at vise omverdenen deres indsats for grøn omstilling i turisme- og hotelbranchen. Samarbejdet mellem DEM og Dragsholm Slot var baseret på støtteordningen SMV:Grøn.

‍

DEM's ydelser

DEM har i projektet udviklet en grøn handlingsplan til Dragsholm Slot, der skal sikre, at Dragsholm Slot kan opnå en Green Key* certificering. Herunder har DEM undersøgt, hvad Dragsholm Slot mangler for at opfylde kravene til Green Key, og har udarbejdet en plan herfor. Blandt andet skal der udføres en energiscreening i forbindelse med ansøgning til Green Key, hvor DEM har udarbejdet en energiscreeningsrapport indeholdende rentable energiforbedrende besparelsesforslag.

‍

Ud fra ovenstående, har Dragsholm Slot nu det endelige grundlag for den fremtidige strategi for opnåelse af en Green Key-certificering. Dvs. en langsigtet plan for fremme af bæredygtigheden både lokalt og internationalt. Planen indeholder desuden interne og eksterne adfærdsregulerende tiltag, som vil fremme bæredygtigheden og integrere den i den daglige drift.

‍

*Green Key er en miljømærkning fra branche­foreningen Horesta, der stiller krav på 13 områder bl.a. CSR, fødevarer, affald, energi, rengørings­produkter og vand.

‍

Foto: Ida Ejdrup

Aarhus Hostel oplever udfordringer med gæster, som glemmer at lukke vinduer, eller at rum står opvarmet i perioder hvor disse ikke benyttes, særligt fordi gæsterne ingen motivation har for at spare på energien. Der blev derfor fokuseret på opvarmning, muligheder for centralstyring, brugeradfærd og nudging med en revurdering og et holistisk syn på varmesystemet. Særligt beboernes tendens til at dække radiatorerne til, gav udfordringer med afkøling på systemet.

Ejendommen, som bærer præg af tilbygninger og renoveringer i flere omgange, har tidligere fungeret som højskole, og er placeret ud til en større hovedvej, hvorfor vinduer er af høj kvalitet med god lydisolering. Screeningen viste følgende energibesparende tiltag som særligt rentable: Dårligt isoleret fjernvarmetilkoblinger, markante linjetab om vinduer, knuste vinduer og en dårligt isoleret opvarmet kælder.

I dag har Aarhus Hostel et opvarmet etageareal på 1.777 m² fordelt på 64 værelser, køkkener og fællesrum. Bygningen, som er fra 1941, blev omlagt til hostel i 2012. Bygningen, hvor facaden generelt set er god, er blevet renoveret løbende, seneste større renovering var i 1995. Der er kommet 300 mm isolering på loftet, hulmursisolering i 2015, nyt tag samt 3-lagsruder eller energiruder i størstedelen af vinduerne.

Lokalerne vurderes fornuftige til den funktion de skal servicere i dag, dog blev bemærket lille radiatorkapaciteten i de besigtiget værelser. Der er fundet ældre termostater (+15 år) i alle dele af bygningen, og termostater er af forskellige generationer, hvorfor systemet kan forventes ubalanceret, med ringe effektivitet og stort spild på varmeforbruget til følge.

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

I samarbejde med Aarhus Hostel blev følgende krav til løsningen opstillet:

• Styring af radiatortemperaturer.

• Registrering af at vinduer åbner, så der kan ageres herpå.

• Central styring af termostater.

• Et stabilt signal over hele bygningen.

Nudging af beboernes adfærd

Beboerne har ingen motivation for at spare på vand, varme og el. Der blev derfor arbejdet med initiativer for at komme det i forkøbet, i form af elektroniske termostater, optimering af varmesystemet og nattesænkning. Implementering af elektroniske termostater giver mulighed for fjernstyring af termostater, men giver samtidigt beboeren mulighed for midlertidig overroll. Efter 2 timer vil termostater falde tilbage til standard setpunkt. Ved åbning af vinduer vil termostater lukke ned.

Udbedring af eftervirkninger fra fjernvarme implementering

Ejendommen er opført med oliefyr eller lignende, som senere er konverteret til fjernvarme. Efterfølgende er der udbygget og efterisoleret løbende, hvorfor varmetabet i rum har forandret sig, og radiatorer er fundet ubalanceret. Dette er nu blevet udbedret.

Derudover viste gennemgang af bygningsmassen flere forbedringsmuligheder, bl.a. optimering af driftsperioden af kølerum og fund af rentable renoveringstiltag.

‍

Vejen Kommunes gasfyrede ejendomme blev screenet med henblik på at erstatte naturgas med anden varmekilde. 5 ejendomme er udvalgt til få konverteret til varmepumper.

‍

Fra gasfyr til varmepumpe

Vejen Kommune ønsker at gå forrest ved at få nedbragt både energiforbrug og CO2-udslip, og har i den forbindelse prioriteret gasfyrede ejendomme, både af hensyn til miljø og økonomi.

DEM har gennemgået og screenet en række gasfyrede ejendomme, og har i samarbejde med Vejen Kommune udvalgt 5 ejendomme, hvor naturgas skal erstattes med varmepumper. DEM har gennem behovsanalyser samt gennemgang af bygningerne dimensioneret varmpumper, der skal anvendes til ejendommene, og har efterfølgende udbudt projektet til bydende entreprenører.

I udførelsesfasen har DEM udført fagtilsyn og varetaget koordinering med entreprenøren, i samarbejde med bygherre.

Projektet har været støttet af en af Energistyrelsens energiforbedringspuljer, hvor DEM har varetaget input til ansøgningerne.

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser ogfunktion

DEM faciliterede konvertering af gasfyr til varmepumper med udgangspunkt i de screenede bygninger. Varmepumperne er dimensioneret gennem analyse af forbrug, hvor der blev taget højde for brugstid og maksimal belastninger ved kolde perioder. I den udførende fase havde vi ansvar for tilsyn og brugerinddragelse, hvor særlige ønsker til etablering blev imødekommet gennem holistiske løsninger.

‍

DEM forestår projektering af tekniske anlæg – både for offentlige bygherrer og i den private sektor.

‍

Projekteringsopgaverne kan være resultatet af en energiscreening, hvor der er lokaliseret en række optimeringsmuligheder, der kræver projektering, men projekteringsopgaverne kan også være afledt af bygherreønsker.

‍

Særligt inden for de tekniske installationer såsom ventilation, VVS og elarbejde, kan DEM bidrage med viden og kompetencer, der sikrer et godt og gennemarbejdet projekt, uanset om der er tale om et mindre VVS-projekt for en boligforening, eller om projektet omhandler komplekse ventilationssystemer på en stor skole.

‍

DEM tager altid udgangspunkt i bygherrens specifikke ønsker, når en projekteringsopgave skal løses, og vi arbejder tæt sammen medbygherren for at sikre de bedst mulige løsninger.

‍

Hos DEM har vi desuden omfattende erfaring medinddragelse af nødvendige samarbejdspartnere indenfor områder som brand ogstatik, og vi har i den forbindelse stor erfaring med rollen som projekteringsleder.Ydermere har vi et solidt kendskab til myndighedsbehandling og krav hertil,hvorfor vi ofte varetager bygherres forpligtigelser indenfor byggeansøgningersamt indhentning af nødvendige ibrugtagningstilladelser efter et endt projekt.

‍

Eksempler på projekteringsrådgivning:

‍

• Projektering af ventilation:
  Munkevængets Hal i Kolding Kommune:
  Projektet omhandlede projektering af ny ventilation til en sportshal samttilhørende omklædningslokaler.
  ‍
  Tage Hansens Gade i Aarhus Kommune:
  Projektet omhandlede projektering af ventilation til et ungdomskulturhus.
  ‍
  Holme Skole:
  Projektet omhandledeprojektering af ventilation til en skole.
  ‍
  ‍

• Projektering af varmeanlæg:
  Munkevængets Hal i Kolding Kommune:
  Projektet omhandlede projektering af nyt varmeanlæg til en sportshal.
  ‍
  Børnehuse, fritidsklubber, skoler og idrætsfaciliteter mv. for Egedal Kommune:
  Projektet omhandlede projektering og udbud af energirenoveringer i 80 ejendomme.
  ‍
  ‍

• Projektering af brugsvandsanlæg:
  ‍Børnehuse, fritidsklubber, skoler og idrætsfaciliteter mv. for Egedal Kommune:
  Projekteterne omhandledeprojektering og udbud af energirenoveringer i 80 ejendomme.
  ‍
  Tage Hansens Gade i Aarhus Kommune:
  Projektet omhandlede projektering af brugsandsanlæg til et ungdomskulturhus.
  ‍
  ‍

• Projektering af belysningsanlæg:
  Aa+ Aarhus Kommune:
  Projektetomhandlede projektering af belysningsanlæg til en række daginstitutioner.
  
  Tage Hansens Gade i Aarhus Kommune:
  Projektet omhandlede projektering af nyt belysningsanlæg til etungdomskulturhus.
  ‍
  ‍

• Håndtering af myndighedsbehandling:
  Tage Hansens Gade i Aarhus Kommune:
  Håndtering af myndigheds- og ibrugtagningstilladelse inkl. koordinering medbrandrådgiver. Særligt ved ejendommen er, at den er bevaringsværdig.
  ‍
  OP-Energy:
  Håndtering af myndighedsbehandlingpå en række bevaringsværdige ejendomme i forbindelse med tag- og vinduesudskiftninger.

‍

Hos DEM har vi mange års erfaring med at gennemgå og lokalisere potentielle energibesparende tiltag på alle typer ejendomme. Det enkelte projekt skræddersys altid til den pågældende situation og den enkelte bygherres ønsker og ambitioner.

‍

Særligt inden for de tekniske installationer, såsom ventilation, VVS og elarbejde, samt ejendommes klimaskærme, kan DEM bidrage til en effektiv og målrettet energiscreening, der kan medføre store energibesparelser til gavn for både bygherres økonomi og den grønne omstilling.

‍

DEM benytter en fremgangsmetode, der altid sikrer et godt samarbejde med bygherre og ejendommenes brugere, sådan at særlige ønsker og problematikker bliver inddraget i screeningerne. DEM tilbyder desuden i energiscreeningerne at anvende IoT, både i form algoritmegenererede data samt ved opsætning af målinger til indeklima og forbrug. Herved kan en energiscreening målrettes og verificeres med større præcision.

‍

Ydermere kan anvendelse af IoT anvendes til at identificere energiforbrug, hvor eksempelvis et CTS-anlæg ikke regulerer et ventilationsanlæg, som tiltænkt.

‍

Efter at energiscreeningsresultaterne er forelagt kunden, hjælper DEM ofte med implementering af energibesparende tiltag.

‍

Udvalgte referencer indenfor energiscreening, hvor baggrunden for gennemførelse af screeningerne var forskellige:

‍

• Plejehjemmet Åbygaard, Aarhus Kommune. Energiscreeningen skulle imødekomme en dårlig afkøling på fjernvarmen.

• Troldhedehallen i Videbæk, Ringkøbing-Skjern Kommune. Det primære formål var opnåelse af økonomiske besparelser.

• Lagerejendom i Billund. Det primære formål var opnåelse af økonomiske og miljømæssige besparelser samt bedre grundlag for stillingtagen til udtjente bygningsdele.

• KB Transportbånd i Skals. Det primære formål var opnåelse af økonomiske besparelser. Herunder at undersøge mulighederne for omlægning af opvarmningsprincipper fra ventilationsopvarmning til varmepumper.

• 25 hours Hotel i København. Energiscreening af nyopført ejendom, med henblik på at nedbringe energiforbruget ud fra brugstider og behovsanalyser.

• Cargo Center Copenhagen. Det primære formål var opnåelse af økonomiske besparelser.

• Kolding Kommune – IoT på 3 ejendomme. Det primære formål med projektet var at undersøger afvigelser mellem brugstider angivet i CTS og faktiske brugstider for ventilation.

Vejen til bæredygtige bygninger

Hos DEM tilbyder vi ingeniørrådgivning indenfor 3 nøgleområder: energi, indeklima og bæredygtighed. Vi stræber efter at levere løsninger, der ikke blot opfylder tekniske bestemmelser, men også bidrager positivt til samfundet og miljøet som helhed.

‍

Indeklima:‍

Vores team af erfarne rådgivere er specialiserede i at udføre indeklimaberegninger med det formål at skabe indendørs miljøer, der fremmer trivsel og komfort.

Vi tager højde for en bred vifte af faktorer, såsom termisk komfort, visuel kvalitet og atmosfærisk indvirkning på indeklimaet. Dette omfatter også identificering af potentielle risikofaktorer som f.eks. overophedning, kulde og træk.

‍

Vores tilgang omfatter avancerede analyser af det termiske og atmosfæriske indeklima. Vi tilbyder bl.a. indeklimasimuleringer ved hjælp af BSim, der giver mulighed for at analysere og visualisere, hvordan indeklimaet i bygninger udvikler sig under forskellige forhold og scenarier.

‍

Udvalgte referencer indenfor indeklima:
Hvinningdal Kirke (Arne Elkjær A/S), Læringscenter Aabenraa (T.E. ApS), Frijsenborg Efterskole (Frijsenborg Efterskole), Post House (Egmont Business Consulting), Helheden Gellerup (Arne Elkjær A/S)

Dagslys:

‍Gode dagslysforhold er ikke blot væsentlige for at reducere det kunstige belysningsenergiforbrug, men det spiller også en afgørende rolle for vores generelle velbefindende og trivsel.

‍

Vores team af erfarne rådgivere har gennemført dagslysberegninger for mange forskellige typer bygninger, herunder boliger, kontorer og institutioner med henblik på at optimere den visuelle komfort.

‍

Vi er specialister i at udføre nøjagtige dagslysberegninger, der følger standarden DS/EN17037, iht. bygningsreglementets krav om dagslysadgang og udsyn. Dette omfatter dagslysberegninger iht. 10 %-reglen og beregninger baseret på dagslysanalyser af belysningsniveauer. Vi har ekspertise i at udføre dynamiske dagslyssimuleringer ved hjælp software-værktøjer som BSim, VELUX Daylight Visualizer og Lightstanza. Dette giver os mulighed for helt præcist at analysere skiftende dagslysforhold, herunder solindfald og skyggeforhold, samt identificere potentielle risikofaktorer som blænding.

‍

Udvalgte referencer indenfor dagslys:
Kelleris (Arne Elkjær A/S), Søtoften (Arne Elkjær A/S), Bovieran (ABC Rådgivende Ingeniører A/S), Kanalgaden 3 (Gefion Group A/S)

Energiramme:

‍Energieffektivisering er nøglen til at fremme en bæredygtig fremtid, der tager hensyn til de sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter af bæredygtighed. Energirigtige bygninger reducerer energispild og mindsker det negative miljøaftryk samtidig med, at der opnås økonomiske besparelser. Energivenlige bygninger forbedrer derudover brugerkomforten ved et bedre indeklima.

‍

Hos DEM er vi eksperter i at udføre energirammeberegninger, der dokumenterer, at en bygning efterlever de nødvendige energimæssige krav. En energirammeberegning gør det ikke kun muligt at eftervise bygningsreglementets krav om, at bygningens energibehov ikke overstiger energirammen – men giver også mulighed for at vurdere bygningens energieffektivitet. Dette er afgørende for at kunne regulere og optimere energiforbruget til bygningsdrift herunder opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og belysning.

Udvalgte referencer indenfor energiramme:
Sløjfen Hadsten og Stevnstrup Sognegård (VOGNSEN Rådgivende Ingeniører A/S), Malling Dampmølle (Arne Elkjær A/S)

‍

Projektet omhandler opførelsen af et nyt plejecenter i Holbæk. Det nye plejecenter består af 80 plejeboliger, et dagcenter samt servicearealer. Det samlede areal udgør 8.513 m2 inkl. kælder, med følgende fordeling:

‍

• Boligareal: 6.018 m2

• Serviceareal: 1.075 m2

• Dagcenter: 307 m2

• Kælder: 1.113 m2

‍

Plejeboliger opføres som 3 punkthuse i 2 etager med delvis kælder. Hvert hus indeholder 2 bo-enheder, hver med 13-14 boliger og tilhørende fællesarealer og servicearealer. De 3 bygninger er indbyrdes forbundne med kældergange.

‍

Dagcentret opføres i ét plan uden kælder og med direkte adgang til den tilhørende parkeringsplads. ‍‍

‍

‍Materialer, drift og vedligehold

I forbindelse med udvælgelsen af materialer og overflader har vi haft et stort fokus på drifts- og vedligehold samt rengøringsmæssige egenskaber for de enkelte materialer. Et fokus på enkle og gennemtænkte helhedsløsninger som understøtter muligheden for en effektiv drift og vedligehold og bidrager positivt til en optimeret drifts- og totaløkonomi. Igennem udvælgelsen af materialevalget er der desuden fokuseret på at anvende robuste materialer og overflader, som patinerer naturligt smukt og som ikke løbende skal males, olieres eller på anden måde vedligeholdes. Materialer som komplementerer helheden igennem plejecenteret, med udgangspunkt i rummenes individuelle funktionalitet. ‍

‍

Bæredygtighed – DGNB Guld og DGNB Hjerte

Bæredygtighed er ansvarlighed. Vi er ansvarlige for, at der skabes bæredygtige rammer for beboerne, det nære miljø og det globale klima. Det er vores overbevisning at bæredygtigheden skal omfavnes helhedsorienteret og ambitiøst med øje for en god velfunderet og veleksekveret proces. Af denne grund er der i projektet et stort fokus på at skabe sunde boliger med godt indeklima og lavt klimaaftryk.

‍

I det nye plejecenter Holbæk skal der sikres en lige balance mellem miljømæssig-, økonomisk- og social-bæredygtighed. Det er efter bygherres ønske, at ejendommen derfor skal opnå DGNB Guld og DGNB Hjerte. En guldcertificering kræver en samlet score på minimum 65,0%, og minimum 50,0% for hver af de 5 primære hovedkvaliteter: Proces, Miljø, Økonomi, Social og Teknisk kvalitet. Projektet skal certificeres efter 2020-manualen. ‍

‍

Demensvenligt byggeri

Det er vores ultimative målsætning at skabe trygge og hjemlige rammer for plejecenterets beboere. Derfor arbejder vi bevidst med demensvenlige værktøjer, som tager højde for wayfinding, farvesætning og fremhævelse af rummelige kvaliteter. Med demens følger en nedsat evne til at aflæse rum, overflader og farver, hvilket kan medføre stor usikkerhed og mindske lysten til at bevæge sig og udforske verden. Det er derfor af stor betydning at hjælpe de demensramte beboere på vej.

‍

‍Beskrivelse af DEM’s ydelser:

DEM A/S varetager energi, indeklima, projektering af alle tekniske installationer, projektopfølgning, commissioning og fagtilsyn. Projekteringen leveres i faserne: projektforslag, myndighedsprojekt og udførelsesprojekt. I projektet foretager DEM kvalitetssikring og granskning, samt leverer input, beregninger og dokumentation til opfyldelse af DGNB-Hjerte.

‍

‍

Visualisering: RUM A/S

Et bredt fokus på bæredygtighed har været blandt visionerne for boligprojektet i Glumsø. Lige fra variation i boligtyper og beboersammensætning, fastlæggelse af materialer med lav GWP-emission, til anvendelse af certificeret træ fra bæredygtig skovdrift i byggeriet, fokus på biodiversitet og drift og pleje af udearealer.

I Søpark Brynet er der opført 66 nye rækkehuse, som er beliggende i naturskønne Glumsø på den nordlige del af Sydsjælland. Projektet blev opstartet i 2021, og taget i brug i 2023. Boligerne er bygget efter skrappe krav ift. indeklima og bæredygtige materialer med et minimum af vedligehold.

Fra tidlig designfase, har der været overvejelser om optimering af blandt andet dagslys, lydforhold og ventilation. Fokus har været på støjdæmpende overflader, lav afgasning fra materialer og det termiskeindeklima ift. sommerkomfort og ventilationsrater.

Der er indrettet plads til cykelparkering og gode forhold for elbiler.

Boligstørrelserne spænder bredt, for at skabe en varieret beboersammensætning, der gør at boligerne både kan bruges af den enlige, det unge par, børnefamilierne og de ældre. Derfor er tilgængelighed også en central faktor i projektet. Flere af badeværelserne er derfor også designet så de kan omdannes til handicapvenlige.

Til de enkelte rækkehuse er der etableret terrasse og have for privatliv, og fra alle terrasser er der direkte adgang til de fælles grønne udearealer, som er placeret i centrum af bebyggelsen. Der bliver således skabt en værdifuld forbindelse mellem boligerne og de rekreative udearealer.

Biodiversiteten er også i fokus. For at bibeholde eksisterende træer, mikroklima og natur i fællesområdet, er der etableret grønne kiler, som lader den omliggende beplantning trække ind i området. Derudover har Birch Ejendomme indgået aftale med firmaet HUMAN Results om at konstruere fuglehuse til forskellige arter, sommerfuglehoteller og flagermuskasser.

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion‍

DEM har varetaget rollen som DGNB-auditor og har bl.a. udarbejdet livscyklus analyser. Projektet certificeres med bæredygtighedsværktøjet FRAME.

‍

Visualisering: Kullegaard Arkitekter

Formålet med opgaven har været at foretage en overordnet vurdering af muligheden for implementering af solceller på 10 større kommunale ejendomme i Helsingør. Opgaven omfattede en skrivebordsanalyse, der identificerede de bygninger, der er mest egnede til etablering af solceller.

‍

For at opnå den mest optimale vurdering er der anvendt avancerede beregningsmetoder, herunder analyseværktøjer som ENTO-labs. Beregningerne tager højde for en række faktorer, herunder tagenes strukturelle egenskaber, orientering, hældning og solindstråling. Resultaterne præsenterede både en teknisk vurdering af egnetheden af de 10 tagflader til solcelleinstallationer, samt en estimeret kapacitet for solcellerne på hvert sted.

‍

Notatet omfattede desuden en økonomisk analyse, indeholdende investeringsomkostninger, forventede besparelser og tilbagebetalingstider. Den økonomiske vurdering giver derfor en klar forståelse af den potentielle rentabilitet ved implementering af solcelleløsninger på de udvalgte bygninger.

‍

Endelig indeholdt notatet en separat vurdering af tagenes egnethed til solcellemontering, hvor eventuelle tekniske eller strukturelle udfordringer blev identificeret.

‍

For Kolding Kommune har DEM i 2023 gennemført energiscreening og tilstandsvurdering på 15 kultur- og folkehuse, herunder borgerhuse og forsamlingshuse.

‍

Opgaven har fokuseret på at udføre en detaljeret tilstandsvurdering, med et kombineret mål om at identificere behovet for vedligehold, samtidig med et fremhæve potentielle energibesparende tiltag. Ved besigtigelserne er følgende aspekter af bygningerne analyseret og vurderet, både ud fra den nuværende tilstand samt ud fra mulighederne for energioptimering:

‍

• Varmeanlæg: Her er det undersøgt, om centralvarmeanlæg kan optimeres, og om der kan etableres varmesænkning uden for brugstid.
• Varmekonvertering: Mulighederne for alternative opvarmningskilder som varmepumper og fjernvarme er vurderet, i relation til kommunens præferencer og fremtidige varmeplan.
• Teknisk isolering: Standen af eksisterende teknisk isolering er vurderet, og mangler er identificeret.
• Varmt brugsvand: Potentielle optimeringer i produktionen af varmt brugsvand er undersøgt.
• Ventilation: I bygninger med mekanisk ventilation er der foretaget en gennemgang af driftsmønstre og indstillinger på luftmængde, temperatur, varmegenvinding og motorer. Muligheden for manuel aktivering af ventilationen er også overvejet.
• Udsugning: Motorer, ventilatorer og styring af udsugning er analyseret, herunder behovsstyring og drift uden for brugstid.
• Belysning: Der er identificeret mulige områder for belysningsoptimering, primært gennem udskiftning til LED og styring via PIR-sensorer.
• Styring/CTS: Her er undersøgt muligheder for sænkning af varmen uden for brugstid og aktivering af natsænkning.
• Klimaskærm: Tilstandsvurderingerne har omfattet bygningernes klimaskærm, med vurdering af ydervægge, tage, lofter og vinduer/døre.
• Øvrige besparelser: Der er søgt efter besparelsespotentiale i ejendommene, fx ved slukning af unødvendigt udstyr såsom køleskabe og AV-udstyr.
• Solceller: Økonomiske fordele ved installation af solceller er belyst, hvor data om ejendommens elforbrug var en nødvendig forudsætning.

‍

Hvert kultur- og folkehus har fået udarbejdet et specifikt notat, der indeholder anbefalinger til potentielle energibesparende tiltag samt beregninger på investering, økonomiske besparelser, tilbagebetalingstid (TBT) og CO₂-besparelse.

‍

Mange faktorer er i spil, når det kommer til en boligorganisations udgifter til brugsvand, opvarmning og elektricitet: De bygningsfysiske egenskaber, de driftstekniske installationers energimæssige formåen, beboernes brugsmønstre og boligafdelingens medarbejderes videns- og kompetenceniveau.

‍

For at sikre gode og sunde boliger med et lavt energiforbrug i den almene boligsektor, er det derfor nødvendigt at opkvalificere boligafdelingernes medarbejderes kompetenceniveau inden for energioptimering og håndtering af de driftstekniske installationer.

‍

Postfunktionærernes Andels-Boligforening og boligorganisationen HJEM er 2 af Danmarks ca. 500 boligorganisationer som tilsammen udgør ca. 20 pct. af den danske boligmasse.

‍

Boligafdelingernes medarbejdere varetager i dag et bredt spektrum af arbejdsopgaver inden for vedligeholdelse og renovering af driftstekniske installationer, hvor digitaliseringen og kompleksiteten i håndteringen er stigende.

‍

De to boligorganisationer har overladt en del af deres kompetence til FA09, som skal sørge for, at boligorganisationerne bliver drevet i overensstemmelse med gældende love og regler. FA09 er en almen boligorganisationsadministration stiftet af fem almene boligorganisationer. FA09 administrerer ca. 11.500 lejemål fordelt på en række boligorganisationer og kollegier i Storkøbenhavn.

‍

‍Undervisning i lokale driftstekniske installationer
For at sikre at boligorganisationerne bliver drevet i overensstemmelse med gældende love og regler, har DEM bistået FA09 med at øge vidensniveauet inden for energioptimering og samtidig understøtte den stigende kompleksitet i håndteringen af driftstekniske installationer.

‍

Undervisningen har taget udgangspunkt i boligafdelingernes lokale og specifikke driftstekniske installationer, og henvender sig til administrationen, ejendomsleder, ejendomsfunktionærer, mesterassistenter og serviceteknikere.

‍

DEM's tekniske rådgiver Richard Trebbien har bidraget med undervisningsmateriale til en teoretisk og fysisk gennemgang af følgende fagområder, med henblik på energioptimering og energirigtig drift.:

‍

✔ Klimaskærm og bygningskonstruktioner

✔ Fjernvarmecentral

✔ Centralvarmeanlæg og varmegivere

✔ Brugsvangsanlæg

✔ Ventilationsanlæg

✔ Bygningsautomatik

✔ Energy management systems

✔ Energimærkning

‍

Overalt ses et øget fokus på bæredygtige bygninger og boliger, og især EU's taksonomi med nye dokumentationskrav for bæredygtige investeringer har skærpet interessen for at kunne dokumentere bæredygtighed.

‍

En nærværende udfordring for hele bygge- og ejendomsbranchen er, at alle bygninger skal være CO2-neutrale i 2050. Dette betyder, at ejendomme skal være mere energieffektive, ressourceforbruget skal reduceres, og vi skal minimere klima-og miljøpåvirkninger – noget der kræver en målrettet, holistisk, men alligevel bygningsspecifik tilgang, og derfor er der god grund til at rette blikket moden DGNB BIU-certificering og de værktøjer, der kan medvirke til mere bæredygtige ejendomme.

‍

DGNB-systemet for bygninger i brug (DGNB BIU) er designet som et transformations- og styringsværktøj, der understøtter bygningsejere og brugere i udviklingen af en bæredygtig ejendomsstrategi. Systemet fokuserer på relevante emner målrettet bæredygtig bygningsdrift. Ved systematisk at overveje al relevant information om bygningen og dens karakteristika, anvendelse og de reelle forbrugsdata, er systemet med til at skabe transparens og identificere optimeringspotentiale. Den grundlæggende struktur linker til den velkendte bæredygtighedsmodel medmiljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet og social kvalitet. Under disse tresøljer er samlet i alt ni kriterier, der implementeres ud fra den kendte model Plan-Do-Check-Act.

‍

DEM har i2022-2023 faciliteret og gennemført DGNB BiU-certificering af flere ejendomme for store ejendomsinvestorer og kommunale ejendomsejere.

‍

DEM har i 2023 faciliteret og gennemført DGNB BiU rådgivning forløb som ende med BIU-certificering af Klarup Skole. I den forbindelse leverede DEM de følgende ydelser i rådgivning forløbet, herunder:

‍

-  Introduktion til DGNB BIU-systemet samt meddrøftelse af portefølje eller enkelt bygningscertificering iht. eksisterende status, ønsker og kommunale fremtidige planner.

- Afholdelse af kickoff

-  Facilitering af proces

- Psykisk screening af eksisterende forhold

- Udvikling af værktøjer og besvarelse af kriterier

- Dokumentationsindsamling

-  Gennemførelse af den endelige certificering

Formålet med at gennemgå en introduktion til DGNB Drift i starten af processen var at vælge den rigtigretning for Aalborg Kommune som tager udgangspunkt i eksisterende planner og tilgængelig dokumentation for kommunens bygninger. Konklusionen fra den indledende proces var at certificere en enkelt bygning – Klarup Skole som testcase.

‍

Fokuskriterierne var valgt fra Aalborg Kommune mht. eksisterende forhold fremtidige mål for skolen og kommunen generelt. Undervejs i projektet er der desuden udviklet dokumentation for besvarelse af kriterier, analyser af monitoreret data, ejendommens samlede klimapåvirkning, samt roadmap til at opnå CO₂-neutral bygningsdrift.

Sønderborg Andelsboligforening afdeling 22 deltager som demonstrationsprojekt i det EU‐støttede projekt ARV, i samarbejde med bl.a. Danfoss, ProjectZero og DTU. Sammen arbejdes med innovative løsninger, der skal reducere returtemperaturen fra fjernvarmen, og derved give beboerne i afdeling 22 besparelser på varmeregningen.

I dag betaler beboerne en afgift når vandet, der returneres i fjernvarmerørene, har en for høj temperatur. De tiltag, der arbejdes med i projektet, kører i to parallelle spor, og fokuserer på hhv. udvikling af en teknisk løsning ved fjernvarmerørene og udvikling af Living Lab, der er målrettet beboernes adfærd; det undersøges bl.a. hvorvidt beboernes indsigt i egne forbrugsdata, via en app fra Brunata, kan have en hensigtsmæssig påvirkning på varmeadfærden i boligerne, med et reduceret varmeforbrug til følge for den enkelte beboer.

DEM har som led i projektet, udviklet elektronisk spørgeskema og foretaget beboerundersøgelse i afdeling 22.

Sønderborg Andelsboligforening råder over 432 lejemål i afdeling 22 fordelt på 19 blokke. Af de 19 blokke, er 2 blokke (45 lejligheder) udvalgt til test og demo af udstyr, der udvikles i projektet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen skal efterfølgende sammenholdes med data fra Brunata, og særligt i demoblokkene vil der være fokus på beboernes forståelse og brug af Brunatas app.

Undersøgelsen er foretaget med det primære formål at tilføre viden til projektgruppen om beboernes kendskab til eget varmeforbrug, og de værktøjer de har til rådighed for justering af temperatur og aflæsning af forbrug.

Undersøgelsen forventes gentaget om ét år, med det formål at kortlægge, om der er sket en forandring i beboernes viden og/eller holdning til emnet.

‍

De 2 eksisterende skoler – Lykkebo og Kirsebærhaven – skal om- og tilbygges til basisafdelinger for elever i 0-5. klasse med i alt 11 spor med tilhørende fritidsordning og -klub, mens en ny afdeling på Torveporten bliver udskoling for 6-9. klasse med 10 spor med tilhørerende junior- og ungdomsklub. 

‍

Skoleudvidelsen øger kapaciteten i Valby med fem ekstra skolespor. Skolestrukturen trådte i kraft ved skolestart 22/23. Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole har i dag samme skoleleder og samarbejder derfor allerede. 

‍

Alle 3 byggesager skal certificeres til DGNB-Guld. I projekterne for basisskolerne skal der desuden arbejdes med cirkulær økonomi bl.a. i forbindelse med selektiv nedrivning af eksisterende bygninger.

Som nævnt medfører den nye skolestruktur, at de to eksisterende skoler, Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole, skal ombygges til basisafdelinger for elever i 0.-5. klasse. I udgangspunktet er der gode forhold på de eksisterende skoler, som er helhedsrenoverede i henholdsvis 2017 og 2019. Begge skoler har store gode udearealer og er velegnede til de yngre elever. De nuværende faciliteter på Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole skal tilpasses og udbygges, så de målrettes behovene, der knytter sig til indskoling og mellemtrin. Ved Torveporten skal en ny skoleafdeling målrettes de ældste elever i 6.-9. klasse.

Skoleafdelingerne på Lykkebo og Kirsebærhaven vil være i drift under byggeriet, og der vil være fokus på, at der i planlægningen skal vises hensyn til skolens drift og bevarelse af kapacitet i udførelsen.

De 3 byggesager skal udføres én ad gangen med Torveporten som første byggesag. Dette arbejde pågår pt. med udarbejdelse af idéoplæg, byggeprogram og screening af bæredygtighed inkl. DGNB-certificering.

‍

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

Et helt centralt tema for vores udvikling af Harrestrup Å Skole er den bæredygtige tilgang, hvor vi vil være ambitiøse på alle tre hovedtemaer i den samlede bæredygtighed: den sociale, den økonomiske og den miljømæssige bæredygtighed. For at sikre dette, vil vi allerede fra projektets start anvende en holistisk tilgang, der fokuser på alle facetter af bæredygtighed. Dette arbejde baseres på det i Danmark meget anvendte DGNB-værktøj, som hele teamet har stor erfaring med at arbejde med helt fra projektudvikling over projektering til udførelse og ibrugtagning.

Vi vil udvikle Harrestrup Å Skole, så projektet som minimum vil kunne certificeres til DGNB-guld niveau, ligesom vi vil tilstræbe at opnå DGNB-Diamant i f. t. byggeriets arkitektoniske kvalitet.

DEM’s ydelser omfatter teknisk input til idéoplæg og byggeprogram samt, for Torveporten, projektering af tekniske installationer (el, VVS, ventilation og kloak), optimering af termisk atmosfærisk og optisk indeklima, energidesign, commissioning samt bæredygtighedsledelse for disposition- og projektforslag. På baggrund heraf udarbejdes udbudsmateriale for udbud i totalentreprise, hvorefter DEM sammen med det øvrige rådgiverteam overgår til at være teknisk bygherrerådgiver. Omfang af projekteringsydelser for Kirsebærhaven og Lykkebo vil være totalrådgivning for ovenstående ydelser i f. t. udbud i enten hovedentreprise eller totalentreprise.

‍

I vores ambitiøse bæredygtighedsstrategi for projektet er et af vores primære mål at reducerer klimapåvirkningen i byggeriet. Dette opnår vi ved at anvende genanvendelige og biogene materialer, samtidig med at vi minimerer materialeforbruget og begrænser brugen af mineralske byggematerialer.

‍

Et afgørende værktøj i vores strategi til at nedbringe klimapåvirkningen er implementeringen af livscyklusanalyser (LCA) i projektets tidlige faser. De indledende LCA-analyser fungerer som vores guide og giver vores projektteam et omfattende overblik over de miljømæssige påvirkninger i projektet. Gennem en detaljeret hotspot-analyse identificerer vi bl.a. de konstruktionsprincipper, der bidrager mest til CO2-udledningen. Dette danner grundlag for udviklingen af en strategi til at reducere CO2-udledningen, herunder øget brug af biogene materialer, optimering af konstruktioner og lignende. Dette solide grundlag sikrer, at vores beslutninger er velinformerede og at de implementerede strategier ikke blot opfylder, men overgår vores mål om at reducere den samlede klimapåvirkning af vores projekt.

‍Solbjergskolen står overfor en stærkt stigende elevfremgang, der udfordrer skolens kapacitet, hvorfor der er behov for udbygning og modernisering af skolen nu. I Aarhus Kommune er der derfor truffet politisk beslutning om, at skolens undervisnings- og pasningskapacitet udbygges fra 3 spor (30 klasser) til at kunne rumme 4 spor (40 klasser) med etapevisudførelse og ibrugtagning i perioden marts 2023-maj 2025. Projektets mål er således at udbygge, modernisere og fremtidssikre skolen efter RULL/skoleudbygnings-programmets arealtildelings-principper samt efter Aarhus Kommunes indeklimastrategi.

‍

Da tilbygningsmuligheder på skolens matrikler er meget begrænsede, er der stort behov for at arbejde med optimering af de eksisterende arealer og en langt højere grad af lokalefællesskab mellem de forskellige brugergrupper på skolen. Der er derfor i 2020/2021 udarbejdet en helhedsplan for hvordan Solbjergskolen kan udbygges til 4 spor. Dette betyder, at flere brugere skal rykke tættere sammen og i højere grad deles om lokaler og faciliteter, hvilket kalder på ændringer i indretninger, og hvordan skolens brugere tænker og praktiserer undervisning og fritid, samarbejder og organisering. Brugerinddragelse gennem hele projektet vil derfor være et opmærksomhedspunkt for at lykkedes med projektet. Desuden skal de tekniske installationer, herunder særligt ventilation, moderniseres og tilpasses i forbindelse med renoveringen.

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

DEM varetager byggeledelsen i hele udførelsesperioden, der i høj grad bærer præg af, at arbejdet skal udføres med en række del-afleveringer og dermed mange deadlines imens skolen er i drift. Derudover bidrager DEM ved granskninger af både udbudsprojekt og udførelsesprojekt, hvor vores primære fokus er på de tekniske installationer samt projektets bygbarhed.

Under udførelsen varetager byggelederen al koordinering i dagligdagen med skolens brugere, herunder løbende kontakt med skoleleder, teknisk serviceleder samt afdelingsleder for fritidsklubben (Ung i Aarhus). Skolen er i drift under hele udførelsesperioden, hvilket bevirker at mange elever og medarbejdere påvirkes i de ca. 2 år, som udførelsesperioden varer, og dette kan også påvirke arbejdsmiljø, undervisningsmiljø og elevers og medarbejderes generelle trivsel på skolen. For at minimere gener for elever og medarbejdere samt sikre en vellykket proces, er der sikret en tæt koordinering mellem byggelederen og entreprenørerne samt skolens ledelse, teknisk serviceleder, afdelingsleder for fritidsklubben samt andre brugere af skolen, forud for og gennem hele udførelsesperioden. Det er desuden byggelederens ansvar, at der tages højde for gener forbundet med placering af byggeplads, leverancer af byggemateriel, gener i forbindelse med byggeriet (støj, støv, afspærringer m.m.) og hvordan disse kan have konsekvenser for skolens daglige drift. Ind- og udflytning af de forskellige lokaler planlægges grundigt for at det kommer til at foregå så smidigt som muligt, samtidig med, at byggelederen har fokus på overholdelse af de i alt 5 del-afleveringer.

‍

Københavns Kommune har gennem mange år ydet tilskud til klimavenlige renoveringer af byens ejendomme, og kommunen står i øjeblikket bag en pulje, der kan søges af ejerne af de københavnske etageboligejendomme. I det øjeblik en etageejendom er godkendt til tilskud tager DEM over på opgaven og yder kompetent energirådgivning til ejerne, leverer opdatererede energimærker og gennemgang af varmecentraler og ventilationsanlæg mhp. lavere energiforbrug fremadrettet.

Ordningen fungerer således, at private etageboligejendomme i Københavns Kommune, som er enten uden energimærke eller med energimærke E, F eller G, kan søge tilskud fra puljen ’Energitjek’. Puljen giver op til 20.000 kr. i tilskud til et nyt eller opdateret energimærke.

‍
Et energimærke viser hvor energieffektiv en ejendom er, og peger samtidig på hvilke forbedringer, der kan betale sig at gennemføre for at spare på energien. I forbindelse med energitjekket laves desuden en gennemgang af ejendommenes fjernvarmecentral og et eventuelt centralt ventilationsanlæg. Ved gennemgangen vurderes det hvilke forhold som er mulige at forbedre, for at sikre en god drift og eventuelle forslag til energioptimeringer.

‍

Af erfaring ved vi, at en sådan opgave kræver samarbejde og involvering af flere aktører, og et stort fokus på en klar forventningsafstemning mellem de enkelte parter, så eventuelle justeringer kan indarbejdes og tilrettes løbende gennem projektet. For at sikre en høj kvalitet i vores samarbejde med Københavns Kommune anvender vi vores kvalitetsledelsessystem, som består af en række administrative og tekniske rutiner. Vores kvalitetsledelsessystem er implementeret efter og baseret på ISO 9001:2015 – som DEM også er certificeret under – så vi er i stand til at holde en konsistent og høj kvalitet.

‍

Indledningsvist foretager DEM en besigtigelse af de godkendte ejendomme, hvorefter DEM leverer et færdigt energimærke samt et notat vedr. boligforeningens fjernvarme- og ventilationsanlæg for hver enkelt ejendom. Der lægges stor vægt på at materialet skal kunne læses og forstås af ikke-tekniske personer. Til sidst afsluttes opgaven på den enkelte ejendom med gennemgang og præsentation af resultaterne for hhv. energimærket, fjernvarmeanlægget og ventilationsanlægget.

‍

Da de berørte ejendomme har et energimærke på E eller lavere, vil ejendommenes tekniske installationer, herunder fjernvarme og ventilationsanlæg, ofte være i en stand, hvor der er optimeringsmuligheder. De ansvarlige kontaktpersoner for ejendommene vil derfor få anbefalet gode energibesparelsesforslag, der kan nedbringe deres energiforbrug og mindske den samlede CO₂-udledning.

‍

I det strategiske byggepartnerskab, L:Eg, indgår Egedal Kommune et samarbejde mellem DEM A/S, Juul & Nielsen A/S, Nordic Office of Architecture Danmark, EKJ Rådgivende Ingeniører A/S og Nerd Architects.

‍

Partnerskabets primære formål er at løfte kvaliteten af ejendommenes læringsmiljøer, så de bliver mere motiverende, æstetiske og behagelige at opholde sig i. L:Eg-partnerskabet omfatter indtil videre renovering af 4 folkeskoler samt to nye daginstitutioner med en samlet projektsum op til 400 mio. kr., hvor der er fokus på at skabe mest mulig trivsel for børnene både i forbindelse med læring og i børnenes sociale liv. Hensigten er, at programmet for daginstitutionerne skal kunne benyttes som grundlag for daginstitutioner generelt i Egedal Kommune og ikke kun til de 2 daginstitutioner i Egedal syd og Smørum.

‍

Denne reference tager udgangspunkt i daginstitutionen i Smørum, Alpegården, som omfatter udvidet projektforslag til hovedprojekt.   

‍

Den nye daginstitution i Smørum‍

Daginstitutionen Alpegården skal tilbyde børnene et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Bygningen skal etableres som del af det nye boligområde i Smørum og danner som udgangspunkt ramme for 4 børnehavestuer og 4 vuggestuegrupper, der arbejder sammen to og to. Hver børnehavestue har som basis 22 børn i alderen 3 år til 6 år, og hver vuggestue-stue har som basis 12 børn i alderen 6 måneder til 3 år.

‍

Organisering af daginstitutionen skal understøtte de pædagogiske principper i et inspirerende og fagligt funderet børnehus.

‍

Stuernes areal etableres som udgangspunkt med samme størrelse, således at der opnås fremtidig fleksibilitet ift. aldersfordelingen, hvor arealet kan udnyttes forskelligt og indrettes efter behov.

‍

Daginstitutionen består af 3 hovedområder:

•  Klyngerne – nære børnearealer opdelt i vuggestue- og børnehaveklynger

•  Fællesfunktioner, aktivitetsrum og værksteder

•  Personalefaciliteter og servicearealer

‍

Bæredygtighed

Bæredygtigheden i projektet sikres ved at fokusere på 6 hovedtemaer: Indeklima, energi, cirkulær økonomi, social bæredygtighed, LAR og biodiversitet samt kloge m². Bæredygtighedsledelse indgår som en højt prioriteret indsats i projektet, hvor hovedelementer bliver analyseret for bl.a. totaløkonomi, miljømæssig påvirkning og sociale parametre. Som et særligt tiltag indenfor partnerskabet skal den nye daginstitution opnå svanemærkning, hvor DEM varetager det indledende arbejde i projekteringsfasen.

Visualisering fra projektforslag: Rubow Arkitekter A/S

Boligselskabet BoVendia har via SMV:Grøn opnået tilskud til udarbejdelse af en samlet CO2-beregning, en nærværende bæredygtighedsstrategi og en grøn handleplan for et udvalg af strategiske indsatsområder indenfor klima, miljø, biodiversitet, affaldshåndtering og renovation.

‍

SMV:Grøn er et EU-finansieret støtteprogram for danske små og mellemstore virksomheder. Programmet fokuserer på at hjælpe virksomheder, som ønsker at forandre og udvikle sig med fokus på grøn omstilling.

‍
DEM A/S er ekstern rådgiver på støtteprogrammet SMV:Grøn.

‍

BoVendia er en almen boligorganisation med base i Hjørring. Boligorganisationen blev etableret i 2017, via en fusion af en række boligorganisationer i Hjørring, Sindal og Hirtshals.

‍

Hen over de kommende år vil BoVendia, med input fra medarbejdere og beboere, for alvor sætte den grønne omstilling på dagsordenen, og boligorganisationen har derfor søgt tilskud igennem SMV:Grøn til at få støtte til at udvikle deres bæredygtighedsstrategi. DEM A/S er valgt som rådgiver på opgaven.

‍

BoVendias primære ønske er, at der etableres en synlig bæredygtighedsstrategi overfor både bestyrelse, driftspersonale, beboere og omverdenen. Strategien skal kobles til FN’s Verdensmål og BoVendias generelle forretningsførelse. Strategien skal indeholde klare målbare mål, der skaber synlighed og transparens igennem hele organisationen. Projektet er vigtigt for BoVendia, fordi boligorganisationen ønsker at styrke indsatsen indenfor den grønne omstilling, sådan at de i driften af deres boligmasse fremover får et mere strategisk sigte ift. at tage ansvar for den grønne omstilling.

‍

Se strategien her: bovendia_b-ªredygtighedsstrategi_web.pdf

‍

DEM er ekstern rådgiver på støtteprogrammet SMV:Grøn. SMV:Grøn er et EU-finansieret støtteprogram for danske små og mellemstore virksomheder. Programmet fokuserer på at hjælpe virksomheder, som ønsker at forandre og udvikle sig med fokus på grøn omstilling.

‍

DOMI Bolig har via SMV:Grøn opnået tilskud til udarbejdelse af en samlet CO₂-opgørelse og strategiplan for bæredygtighed baseret på fakta og masser af data, samt en grøn handleplan, der sætter fokus på eksekvering af grønne indsatsområder. Projektet kører sideløbende med DOMI Boligs partnerskabsaftale med Odder Kommune, om at reducere boligorganisationens CO₂-aftryk med 70 % inden 2030 og en ambition om nul-udledning i 2050.

‍

DOMI Bolig i Odder er en veldreven ambitiøs boligorganisation, der aktivt ønsker at bidrage til den grønne omstilling. På egen hånd er de nået rigtig langt og i 2022 har de indgået en aftale med DEM A/S om at nå det sidste stykke, i ønsket om at hæve barren yderligere for målsætningen om klimaneutralitet.

‍

DEM har i projektet arbejdet med at samle et databaseret overblik over energiforbrug og CO₂-aftryk. Dette arbejde har involveret håndtering af mere end en million datapunkter, som har dannet grundlag for den fremtidige strategi med henblik på reducering af den samlede CO₂-emission. Den langsigtede grønne strategiplan involverer både adfærdsregulerende initiativer og samarbejde med beboere, ligesom der er arbejdet med at få bæredygtigheden vel integreret i virksomhedens overordnede drift og strategiske beslutninger. Dette har for DOMI Bolig betydet, at der er arbejdet med ”hands-on”-kataloger i forhold til energioptimeringer og bæredygtige renoverings- og udskiftningsarbejder. Herudover er der også arbejdet med en bæredygtig bygherrestandard, som skal være med til at præge fremtidige byggeprojekter til en mere bæredygtig tilvejebringelse.

‍

Foto: DOMI Bolig

Mikado House, som er opført i 2010, er et inspirerende og topmoderne flerbruger-kontorhus opført i markant, nutidig arkitektur. Ejendommen ligger i universitetskvarteret i København, sammen med blandt andet DR-Byen, IT-Universitetet og Københavns Universitet Amager. Ambitionen bag Mikado House har været at skabe et kontorhus med ultimative rammer for networking, vidensdeling og synergiskabende fællesskaber. Ejendommen er tegnet af arkitektfirmaet Arkitema.

Overalt ses et øget fokus på bæredygtige bygninger og boliger, og især EU's taksonomi med nye dokumentationskrav for bæredygtige investeringer har skærpet interessen for at kunne dokumentere bæredygtighed.

‍

En nærværende udfordring for hele bygge- og ejendomsbranchen er, at alle bygninger skal være CO₂-neutrale i 2050. Dette betyder, at ejendomme skal være mere energieffektive, ressourceforbruget skal reduceres, og vi skal minimere klima- og miljøpåvirkninger – noget der kræver en målrettet, holistisk, men alligevel bygningsspecifik tilgang, og derfor er der god grund til at rette blikket mod en DGNB BIU-certificering og de værktøjer, der kan medvirke til mere bæredygtige ejendomme.

‍

DGNB-systemet for bygninger i brug (DGNB BIU) er designet som et transformations- og styringsværktøj, der understøtter bygningsejere og brugere i udviklingen af en bæredygtig ejendomsstrategi. Ved systematisk at overveje al relevant information om bygningen og dens karakteristika, anvendelse og de reelle forbrugsdata, er systemet med til at skabe transparens og identificere optimeringspotentiale.

‍

Systemet fokuserer på relevante emner målrettet bæredygtig bygningsdrift. Den grundlæggende struktur linker til den velkendte bæredygtighedsmodel med miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet og social kvalitet. Under disse tre søljer er samlet i alt ni kriterier, der implementeres ud fra den kendte model Plan-Do-Check-Act.

‍

DEM har i 2022-2023 faciliteret og gennemført DGNB BIU certificering af ejendommen Mikado House for ejendomsinvestoren C.W. Obel Ejendomme.

‍
DEM har i den forbindelse leveret alle ydelser i certificeringen, herunder:

·      Afholdelse af kickoff

·      Handleplan for implementering af virkemidler

·      Facilitering af proces

·      Udvikling af værktøjer og besvarelse af kriterier

·      Dokumentationsindsamling

·      Gennemførelse af den endelige certificering

‍

Formålet med afholdelse af kickoff var dels helt fra start at etablere en god kontakt mellem DEM som rådgiver og virksomhedens repræsentanter, samt dels at udvælge de kriterier fra DGNB BIU-manualen, der skulle arbejdes med fremadrettet, for at opnå certificeringen. Kriterierne blev valgt ud fra C.W. Obel Ejendommes egne prioriteter og fokusområder.

‍

Undervejs i projektet er der udviklet værktøjer til at monitorere og analysere ejendommens samlede klimapåvirkning, samt roadmap til at opnå CO₂ neutral bygningsdrift.

‍

‍

Energisyn i store virksomheder er et krav som udspringer af EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED) fra 2012, hvor af det er foreskrevet, at store virksomheder skal have udført et energisyn hvert fjerde år. Energisynet skal give virksomhederne et overblik over deres energiforbrug og besparelsespotentiale.

‍

De danske regler siger, at virksomheder med over 250 ansatte eller en omsætning på mindst 50 millioner euro og en årlig balance på mindst 43 millioner euro på globalt plan er omfattet kravet om energisyn. Når de omfattede virksomheder har fået foretaget et energisyn, skal de indrapportere dette til Energistyrelsen, som godkender det.

‍

Virksomheder, der er underlagt reglerne om lovpligtigt energisyn, kan vælge at få udført et forenklet energisyn, såfremt alle lokationer, som virksomheden måtte have i Danmark, har et samlet energiforbrug på under 1.000.000 kWh/år.

‍

Det forenklede energisyn indeholder samme elementer som et almindeligt energisyn, men rapporteringen, som skal indsendes til Energistyrelsen, er mindre omfangsrig. Med et forenklet energisyn, lever virksomheden op til kravet i bekendtgørelsen, og får samtidig et opdateret billede af deres energiforbrug.

‍

DEM har i 2022 gennemført forenklet energisyn af Dagbladet Børsens 2 ejendomme samt energiforbrug til transport.

‍
I forbindelse med energisynet har DEM besigtiget ejendommene og foretaget en systematisk gennemgang af virksomhedens energiforbrug og besparelsespotentialer.

‍

Energisynet er foretaget af DEMs godkendte eksperter fra registreringsordningen for energisynskonsulenter samt uddannede energimærkningskonsulenter.

‍

Dagbladet Børsen A/S er ejet af den svenske mediekoncern Bonnier AB som hovedaktionær og den danske mediekoncern JP/Politikens Hus.

‍

Energisyn i store virksomheder er et krav som udspringer af EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED) fra 2012, hvor det er foreskrevet, at store virksomheder skal have udført et energisyn hvert fjerde år. Energisynet skal give virksomhederne overblik over deres energiforbrug og besparelsespotentiale.

‍

De danske regler siger, at virksomheder med over 250 ansatte eller en omsætning på mindst 50 millioner euro og en årlig balance på mindst 43 millioner euro på globalt plan er omfattet kravet om energisyn. Når de omfattede virksomheder har fået foretaget et energisyn, skal de indrapportere dette til Energistyrelsen, som godkender det.

‍

DEM har i 2022 gennemført energisyn i 11 ejendomme ejet af virksomheden Wihlborgs A/S. Wihlborgs er en servicevirksomhed med fokus på erhvervsejendomme, og de råder over en ejendomsportefølje på 2,1 mio. kvm. i Danmark og Sverige. I forbindelse med energisynet har DEM besigtiget ejendommene og foretaget en systematisk gennemgang af virksomhedens energiforbrug og besparelsespotentialer.

‍
I forbindelse med energisynet har DEM besigtiget ejendommene og foretaget en systematisk gennemgang af virksomhedens energiforbrug og besparelsespotentialer.

‍

Resultaterne er sammenfattet i en energisynsrapport for hver ejendom, der indeholder:

•       kortlægning af virksomhedens energiforbrug

•       analyse af energiforbrugsdata og energieffektivitet

•       identificering og kvantificering af omkostningseffektive energisparemuligheder

•       oplæg til implementeringsplan for energieffektive tiltag.

‍

I Wihlborgs energisyn har det gennemgående fokusområde været identificering af mulige besparelsespotentialer af eksisterende udstyr i henhold til et driftsøkonomisk sigte. Under udarbejdelsen af energisynet er der fokuseret på bæredygtighed i forhold til miljømæssige aspekter, herunder Wihlborgs’ CO₂-udledning.

‍

Energisynets fokus på energibesparelser understøttes gennem beregning af tilbagebetalingstider. Den op­gjorte simple tilbagebetalingstid pr. energiindsats er suppleret med en dynamisk model, der skal betragtes som et alternativt vurderingssystem. Modellen tager bl.a. hensyn til levetiden for nye, udskiftede komponenter, føl­somheder vedr. energiprisudviklinger og afgiftssystemer. Modellen fastlægger ydermere en intern forretning af den investerede kapital.

‍

Energisynet er foretaget af DEMs godkendte eksperter fra registreringsordningen for energisynskonsulenter samt uddannede energimærkningskonsulenter.

‍

En screening af den eksisterende bygning har ledt til en vurdering af potentialet for hhv. transformering eller blot opdatering på bygningsdelsniveau. Den overordnede bæredygtige strategi går direkte efter at skelne mellem rationelle, funktionelle forbedringer og udelukkende æstetiske transformationer, med det mål at alle transformationer i projektet rummer begge elementer. Det betyder, at nødvendige funktionelle forbedringer og karakterfulde æstetiske opdateringer er ligeværdige dele af det arkitektoniskekoncept.

‍

Et helt centralt element i bygningen er den nye glasfacade i det eksisterende atrium. Derfor har vi gennemført en omhyggelig designoptimering af denne. For at sikre sammenhæng mellem form, funktion, arkitektur, indeklima og energi har vi anvendt Integreret Energi Design (IED), hvor facadedesignet er optimeret, så det respekterer de førnævnte parametre.

‍

Et stort fokus i processen har været den løbende dialog mellem alle projektets parter, da dette altid medvirker til at opnå det bedst mulige resultat.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion:
Gennem IED-processen har vi sikret, at flest mulige passive egenskaber (optimeret vindues-og facadedesign og geometri, velisoleret klimaskærm, passiv solvarme-udnyttelse, dagslysoptimering, m.v.) udnyttes bedst muligt til at sikre god komfort og et lavt energiforbrug.

‍

Et godt indeklima opnås gennem automatisk behovsstyret ventilation med varmegenvinding, god dagslystilførsel, automatisk dagslysreguleret lysstyring, minimering af overtemperaturrisici og anvendelse af indeklima- og allergivenlige materialer.

‍

Ved at optimere dagslysforholdene opnår vi en række gevinster:

• Attraktive arbejdsforhold for husets brugere
• Øget velvære, arbejdsglæde, koncentrationsevne og effektivitet
• Minimering af sygefravær

Bæredygtigt byggeri med et godt indeklima giver stor nytteværdi i f. t. bløde værdier, som typisk er markant større end den økonomiske besparelse fra de hårde værdier (energi- og vandforbrug).

‍

Visualisering: CCO Arkitekter – Illustration fra projektforslag

I 2021 påbegyndte Gribskov Kommune byggeriet af et nyt administrations- og sundhedscenter. Omdrejningspunktet for byggeriet er at skabe et imødekommende miljø, hvor kommunens arbejde og funktioner er synlige, og hvor det akustiske og atmosfæriske indeklima er højt prioriteret.

‍

Forvaltningen i Gribskov Kommune råder over de nødvendige kontorpladser til 220 medarbejdere og fællesarealer (funktioner) for borgere og personale. Sundhedscentret omfatter tandpleje, sundhedspleje, genoptræningscenter og er center for hjemme- og sygepleje i kommunen.

Inden for DEMs kerneområder for bæredygtighed, dvs. SDG 7, 11, 13 og 17, har dette projekt specifikt genereret følgende grønne resultater:

• Installation af solceller til leveringaf bæredygtig strøm at opnå en selvforsynende bygning

• Planlægning med henblik på opnåelse afDGNB guld-certificering

• Inddragelse af et stort område tillokal afledning af regnvand fra bygningen.

‍

I forhold til reduktion af CO2-udledning fra rumvarme er de tiltag, der er implementeret for at sikre en høj energieffektivitet, af største betydning for dette projekt, da udledningen ifølge den seneste miljødeklaration fra Helsinge Fjernvarme er 175,5 gCO2-ækvivalenter/kWh. Det er fem gange højere end for eksempel CO2-udledningen målt i København, når HOFOR leverer rumvarmen. Solcellerne kan producere op til 35.000 kWh/år, og med en CO2-udledningsfaktor på 143 g/kWh vil det give en reduktion på 5 tons/år.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

DEM udfører alt projekteringsarbejde i forhold til de tekniske installationer og optimering af energiforbrug og indeklima. I takt med at byggeriet nærmer sig færdiggørelsen, vil DEM også stå for idriftsættelsen. De tekniske installationer lægger vægt på både æstetik og funktionalitet. Det tekniske design omfatter store luftudskiftninger via diffuse lofter, mens varmepumper forsynet via el fra solcellerne bidrager til et lavt, effektivt energiforbrug. For at sikre et fuldt funktionsdygtigt og optimeret byggeri fra dag ét efter overdragelse af projektet, gennemføres en værdibaseret idriftsættelsesproces for grundig test af funktionaliteten og samspillet mellem de tekniske installationer.

‍

Visualisering: Huset set fra forpladsen / ankomst til administrationshuset. Vilhelm Lauritzen Arkitekter

AlmenNet – inspirations- og udviklingsforløb for almene boligorganisationer ifm. klimamæssig bæredygtighed i renoveringsprojekter.

‍

DEM har til projektet udviklet materialer, og leveret ekspertviden, on-site rådgivning, oplæg og sparring til et inspirations- og udviklingsforløb for almene boligorganisationer, faciliteret af AlmenNet. Forløbet var målrettet almene boligorganisationer, der ønskede at arbejde mere med bæredygtighed i deres drifts- eller projektorganisation, og som på daværende tidspunkt modtog støtte fra Realdanias pulje til klimamæssig bæredygtighed i almene boligorganisationers renoveringsprojekter.

‍

Det primære sigte med forløbet har været at bistå boligorganisationerne i at sikre en strategisk tilgang til det at tænke bæredygtigt i hele organisationen, og det målrettede udbytte var derfor at:

‍

• Opnå ny viden og erfaring indenfor den miljømæssige bæredygtighedsdagsorden.

• Få konkrete metoder og værktøjer til at implementere en strategi i egen organisation samt kvalificere eksisterende strategier.

• Give deltagerne et fælles sprog, som de kan benytte ift. deres egen virkelighed.

• Skabe et bredere netværk og rum for vidensdeling om bæredygtige indsatser i den almene sektor.

• Sikre samtænkning af konkrete bæredygtighedsanalyser og strategiske indsatser.

‍

Med henblik på at formidle læringen fra forløbet og dele erfaringer med den strategiske indsats indenfor bæredygtighed blev der desuden afholdt en række ERFA-møder efter ovenstående forløbs afslutning, med agenda indenfor vidensdeling og opkvalificering af det strategiske arbejde.

‍

Forløbet henvendte sig til administrativt ansatte, beslutningstagere, ledende driftsmedarbejdere og den politiske ledelse.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion:

Udvikling af materialer til, samt aktiv deltagelse ved, 3 workshopdage, med følgende agenda:

‍

• Bæredygtighed som strategisk værktøj i almene boligorganisationer, herunder kortlægning af parathed for arbejdet med bæredygtighedsledelse.

• Bæredygtighed i egen organisation - Hvordan får vi en kvalificeret debat om vores bæredygtighedsprofil og hvor ligger potentialerne?

• Giv strategien liv – hvordan skaber vi engagement blandt beboere, personale og omverden?

‍

Planlægning og facilitering af 4 ERFA-møder af 3 timers varighed blandt projektdeltagerne.

‍

‍Som museum er energimuseet ét af samfundets mest betroede institutioner, og har som vision at være et forbillede på succesfuldt samspil imellem bevarelse af kulturarv, fremsynet vidensformidling og bæredygtig og ansvarlig museumsdesign og drift.

‍

Visionen er at skabe et bæredygtigt museum, som honorerer behovet for at opholde sig i sunde og bestandige bygninger og et attraktivt landskab, men også at skabe et museum, som ikke driver rovdrift på klodens ressourcer, ikke bidrager til uhensigtsmæssige klimaforandringer eller negative menneskelige påvirkninger. Intentionen er derimod, at museet bidrager positivt til de globale og lokale mål for bæredygtig udvikling. Det sker igennem projektets fire bæredygtighedskvaliteter – de miljømæssige, sociale, økonomiske og kulturelle kvaliteter.

‍

FNs Verdensmål: For at sikre en bred og international profil identificeres og dokumenteres projektets kvantitative og kvalitative bidrag til opfyldelsen af FN's Verdensmål. Verdensmålene er den globale rammesætning for projektets bæredygtighed, og for hvert af de for projektet relevante verdensmål og tilhørende delmål identificeres bidraget til den globale bæredygtige udvikling.

‍

DGNB certificering: Det er målsætningen at Det Ny Energimuseum DGNB certificeres og som minimum opnår det ambitiøse bæredygtighedsniveau, DGNB Guld. DGNB er bæredygtighed sat på formel og ved aktivt at arbejde med DGNB i projektet sikres en høj grad af bæredygtighed i tilblivelsen af det nye energimuseum såvel som drift og vedligehold af museet. Grundet den aktuelle udmatrikulering samt ejerforhold er det selve Hovedbygningen som certificeres. Det omkringliggende landskab og øvrige bygninger undergår samme tilgang til bæredygtighed, men indgår ikke i selve certificeringen.

‍

Genbrug: De store mængder materialer i de eksisterende bygninger rummer værdifulde ressourcer, som kan anvendes i sin direkte eller bearbejdede form eller anvendes andetsteds i bygningerne – alternativt i udendørs museale installationer. Et eksempel er dele af hovedbygningens karakteristiske murværk, der står uberørt efter ombygningen, og dermed indgår i sin fulde og eksakte form i den fremtidige hovedbygning.

Generelt tænkes de nye belægninger som bæredygtige. Det vil sige de enten udføres som direkte genbrugte af fliser fra selve området, eller alternativt fra anden part. De direkte genbrugte fliser og sten, suppleres med nye betonsten med højt indhold af genbrugt og nedknust beton. Eksempelvis vil områdets SF-sten i beton kunne nedknuses og indgå i nye sten. SF-sten egner sig dårligt til direkte genbrug, da deres tekniske kvalitet mindskes ved optagning og ressourcemæssigt er stenene bekostelig af genbruge.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

DEM varetager bæredygtighed, energikoncept og commissioning. Vi har til projektet grundigt skitseret de kommende processer for energikonceptet og commissioning. Energikonceptet for det kommende museum er, at forbruget skal optimeres igennem Integreret Energidesign (IED), med bl.a. grønne tage, solceller, renovering af klimaskærm og opsamling af regnvand til brug i toiletter. Commissioning processen vil blive set som et kvalitetsstyringsværktøj, der ultimativt resulterer i funktionsdygtige og korrekt indstillede tekniske anlæg, samt sikrer en optimal overgang fra projekt til drift. For at opnå dette er det essentielt, at commissioning processen foregår sideløbende med det generelle projektforløb.

‍

:: 2023: Projektet er stoppet, da museet har lukket ned for offentligheden grundet manglende sponsorat ::

Læs mere her: energimuseet.dk

TDC har sat et ambitiøst mål om at være 100 % CO2-neutral i 2030, i alle dele af deres koncern. Dette betyder, at TDC A/S arbejder aktivt og målrettet med bæredygtighed, og de er nu gået hele vejen med en certificeret miljøhåndtering.

‍

Overalt ses et øget fokus på bæredygtige bygninger og boliger, og især EU's taksonomi med nye dokumentationskrav for bæredygtige investeringer har skærpet interessen for at kunne dokumentere bæredygtighed.

‍

Hele TDC-koncernen har i 2019 opnået certificering i miljøledelse, hvilket omfatter alle TDC’s lokationer og 4.282 medarbejdere. Projektet har undervejs været drevet af TDC’s Facility Management & Real Estate, med assistance fra TDC Sustainability. TDC har valgt miljøledelsessystemet ISO 14001.

‍

Et certificeret miljøledelsessystem viser en øget bevidsthed om bæredygtig udvikling og giver virksomheden en konkurrencefordel på nationale og internationale markeder. ISO 14001 skaber en klar ledelsesramme for reducering af miljøpåvirkninger og sikrer, at virksomheden opfylder de gældende lovkrav og miljøpolitiske forpligtelser – og særligt giver standarden rammerne for systematisk planlægning, implementering og løbende styring af miljøledelsesindsatsen.

‍

For TDC handler certificeringen om mere end blot opnåelsen af et certifikat. Vigtigst af alt handler den om at TDC som miljøansvarlig virksomhed får skabt fokus på og forbedret indsatsen inden for miljøområdet.

‍

DEMs ydelser:

DEMs rolle i projektet er at hjælpe TDC Group med vedvarende drift og vedligehold af deres certificering i ISO 14001 miljøledelse + ISO 50001 energiledelse, herunder afsnit 6.3.

‍

Systematisk dataindsamling af virksomhedens miljøhåndtering

‍

Opretholde certificering i ISO 14001 miljøledelse og ISO 50001 energiledelse afsnit 6.3

‍

Vedligeholde og drive et miljøledelsessystem inden for en veldefineret og klar ramme, som samtidig er fleksibel i forhold til virksomhedens egne behov og forventninger

‍

Tilvejebringe et værktøj til forbedring af miljøpræstationer og midler til effektiv overvågning og måling af miljøpræstationer

‍

Fremme af reduktioner i forurening, affaldsproduktion og utilsigtet udledning i miljøet. Dette omfatter virkninger i forbindelse med produktet under hensyntagen til et livscyklusperspektiv

‍

Forbedre virksomhedens ressourceforvaltning, herunder brugen af energi, hvilket også kan medføre en reduktion af omkostningerne

‍

Sikre bedre overholdelse af miljølovgivningen og virksomhedens krav

‍

Intern audit og ledelsens evaluering

‍

Energisyn i store virksomheder er et krav som udspringer af EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED) fra 2012, hvor det er foreskrevet, at store virksomheder skal have udført et energisyn hvert fjerde år. Energisynet skal give virksomhederne overblik over deres energiforbrug og besparelsespotentiale.

‍

De danske regler siger, at virksomheder med over 250 ansatte, eller en omsætning på mindst 50 millioner euro og en årlig balance på mindst 43 millioner euro på globalt plan, er omfattet kravet om energisyn. Når de omfattede virksomheder har fået foretaget et energisyn, skal de indrapportere dette til Energistyrelsen, som godkender det.

‍

DEM har i 2021 gennemført energisyn for Salling Group A/S. Ved energisynet er der foretaget energiscreeninger af 39 butikker, 2 lagerlokationer samt hovedkontoret, hvilket anses for at være repræsentativt for Salling Groups bygningsmasse. Desuden er der indsamlet data for alle energiforbrug i koncernens aktiviteter, samt foretaget en systematisk gennemgang af henholdsvis energiforbrug og besparelsespotentialer. Dette danner grundlag for afgrænsning af den specifikke kortlægning på anlægsniveau.

‍

Salling Group A/S er en af Danmarks største virksomheder, med ca. 640 dagligvarebutikker fordelt over hele landet. I 2020 var der ansat ca. 55.000 medarbejdere.

‍

Energisynet er foretaget af DEMs godkendte eksperter fra registreringsordningen for energisynskonsulenter samt uddannede energimærkningskonsulenter, og gælder for alle Salling Groups aktiviteter i Danmark.

En nedlukket bank er blevet omdannet til seniorboliger – cirka 20 individuelle boliger med fællesarealer og en central placering ved gågaden og havnen i Struer.

‍

DEM har stået bag projektet sammen med Struer Kommune, Realdania, Lejerbo, Pluskontoret og antropolog Max Pedersen – og missionen har været at vise værdien i at bruge de eksisterende kvaliteter i transformationen til boliger.

‍

I en inddragende proces demonstrerede projektet, hvordan den eksisterende bygnings og stedets kvaliteter kunne udnyttes i samspil med arkitektoniske værdier samt økonomiske og tekniske optimeringer med minimal miljøbelastning. Derigennem kunne der skabes sunde og bæredygtige seniorboliger, der nu tilbyder private rammer og muligheder for socialt fællesskab og interaktion med omgivelserne.

‍

FNs verdensmål danner ramme og retning for Seniorbo Struers værdier, og i DEM ville vi gerne vise hvordan man tilgodeser både den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bæredygtighed. Projektets bæredygtighedsinitiativer har bidraget til opfyldelse af FNs verdensmål, hvilket har gjort det muligt at kommunikere og dokumentere projektets bidrag til målopfyldelse ved udpegelse af relevante FN verdensmål og delmål.

‍

Bæredygtighed er indtænkt i hele Seniorbo Struers livscyklus og i alle processer for projektets tilblivelse. Boligerne er lavenergiboliger med fokus på et sundt indeklima, og beboerne har blandt andet fået medbestemmelse på indretning af fællesarealer. Derudover holdes driftsomkostningerne lave.

‍

Projektet ønskede at bidrage til byggebranchens udvikling indenfor bæredygtigt byggeri og har derfor deltaget i afprøvning af kravene formuleret under den frivillige bæredygtighedsklasse, som helt eller delvist skulle opfyldes som specificeret.

‍

I projektets indledende fase træk vi de potentielle kommende beboere med ind i beslutningerne om, hvordan et sådant projekt kunne få mest mulig succes. Udover ideer til bæredygtighed, fik vi også gode ideer til temaerne ’fællesskabet og byen’ og ’fællesskabet og inde-/udeliv’.

Egedal Kommunes Byråd vedtog i 2018 en 10-årig investeringsplan, hvori der blandt andet er afsat midler til at skabe kreative læringsmiljøer for børn og unge. Ét af initiativerne var at etablere et strategisk byggepartnerskab med en privat aktør.

‍

Det første udførte L:Eg-projekt er Søhøjskolen, som har fået nye lyse og rumlige undervisnings­lokaler samt et nyt multihus i træ, der udover undervisning også kan bruges til aktiviteter som dans, musik, leg, fællessamlinger og foreningsliv. Multihuset indeholder blandt andet en multisal, fællesarealer og SFO. I projektet har der været stort fokus på at give børnene de mest optimale forhold og udviklingsmuligheder gennem inspirerende og sunde læringsmiljøer med et godt indeklima.

Søhøjskolens største udfordringer var, at skolen havde adskilte bygninger samt stor mangel på idrætskapacitet og læringsmiljøer i fællesarealerne. Derudover var der et stort vedligeholdelsesefterslæb, som blev tilgodeset i forbindelse med en helhedsrenovering af skolen.

Projektet udviklede skolens udfordringer til potentialer og muligheder ved blandt andet at aktivere facadepartierne som læringsmiljøer – både inde og ude. I facadevalget blev der arbejdet på at sikre den mest bæredygtige ventilationsløsning ved at indarbejde ventilationsaggregaterne i et inventarmøbel, der samtidig kunne anvendes af børnene til at lege med.  Der blev generelt taget stort hensyn til, at skolen var i drift under renoveringen og opførelsen af skolens multihus ved f.eks. at tilrettelægge commissionings- og byggeprocessen med en løbende idriftsættelse af både tekniske anlæg samt nyopførte og renoverede areal.  

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

I projektet har DEM varetaget operationel ledelse, projekteringsledelse og bæredygtighedsledelse. Derudover har DEM været ansvarlig for energi, indeklima, svanemærkning, tekniske installationer samt teknisk byggeledelse.

‍

Foto: Nordic Office of Architecture

‍

DGNB-certificering af nye seniorboliger på Kanalgade 3

På Kanalgaden 3 i det centrale Albertslund er der opført 88 lejeboliger. Den smukke kanal som har navngivet gaden, løber på øst- og sydsiden af bygningen. Alle lejligheder har direkte adgang til egen terrasse eller altan, hvor beboerne kan nyde udendørslivet og en flot udsigt over Albertslund. Bofællesskabet byder bl.a. på tagterrasse med en motionssti og siddemiljøer, et gård­rum med orangeri med biopejs, fællesrum med spisefaciliteter med tilhørende terrasse.

Byggeriet i de to nederste etager er transformeret fra en eksisterende kontorbygning, hvor hovedkonstruktionen og dele af facaderne, som er i beton, er genbrugt, omdannet og bygget i varierende højder op til 5 etager.

Der har været et bæredygtigt fokus på at forlænge bygningens levetid, ved at transformere og renovere frem for at bygge helt nyt. Ved at bevare så meget som muligt af det eksisterende byggeri er ressourceforbruget minimeret, og den indlejrede CO2 i bygningens materialer er bevaret.

‍

Mulighed for at mødes med naboerne
Bofællesskabet blev i udviklingsfasen af projektet gennemtænkt i samarbejde med en antropolog, hvor der er lagt stor vægt på det sociale samvær mellem beboerne. Inde og ude, er der etableret forskellige faciliteter som skaber fundament for et godt fællesskab. En motionssti langs tagfladerne og trapperne, der forbinder de forskellige niveauer, giver mulighed for at strække benene, og spredt over niveauerne er der indrettet forskellige siddemiljøer. I det centrale gårdrum finder man derudover et fint kvadratisk orangeri med biopejs, som også indbyder til samvær og afslapning.

‍

Indenfor danner et fællesrum centrum for større eller mindre forsamlinger, hvor en foldedør giver mulighed for opdeling til mindre rum. Et hobbyrum/værksted er til rådighed til praktiske formål og gæsteboliger står klar til overnattende gæster.  

Projektet har vægtet et godt indeklima, særligt mht.dagslys. De store vinduespartier sikrer et flot lysindfald fra alle sider af bygningen.  

‍

Foto: Gefion Group A/S

Med et ønske om at energioptimere en ejendomsportefølje, der dækker over ca. 2.300 boliger og 500 erhvervslejemål, der næsten alle var beboede eller udlejede, og dertil med en begrænset mængde tilgængeligt data og tegningsmateriale, stod bygherre, Kereby ApS, med en stor opgave. Projekt ”Operation Energy” blev derfor en realitet, og DEM startede med at skabe et samlet overblik og strukturere en proces.

Foruden regulær energimærkning af bygninger, var formålet med projektet ligeledes at udvælge og prioritere de bygninger, der havde behov for energioptimering, og endelig at implementere disse tiltag.

Projektet var overordnet inddelt i 3 faser:

Fase 1: Indledende screening

Fase 2: Ejendomsanalyse

Fase 3: Energirenovering og efterfølgende udarbejdelse af energimærker

OPERATIV ANVENDELSE AF ENERGIMÆRKER

I Fase 1 blev al relevant data for de aktuelle ejendomme indsamlet og systematiseret. Offentligt tilgængeligt data – inklusiv seneste energimærke-rapporter – såvel som ejendomsdata fra bygherre, blev brugt for at identificere hvilke bygninger, der havde behov for fornyelse af energimærke, samt for hvilke ejendomme det var relevant at undersøge muligheder for energioptimering.

De udvalgte bygninger fra Fase 1 blev efterfølgende besigtiget i Fase 2, og de nye og opdaterede energimærkerapporter blev brugt operativt til yderligere at præcisere hvilke bygninger, der havde behov for energioptimering.

BESKRIVELSE AF DEM’S RÅDGIVERYDELSER OG FUNKTION

DEM har på de individuelle ejendomme været teknisk rådgiver, og foruden den indledende besigtigelse af ejendommene, blev der udført inspektioner af både bygningsinstallationer, varmecentraler og bygningernes klimaskærm, og senere udvalgt rentable og fornuftige energirenoveringstiltag.

Da stort set alle ejendomme i projektet var beboet, blev valg af renoveringstiltag – så vel som det generelle projektarbejde – foretaget med mest mulig hensyntagen til beboerne i ejendommen. DEMs beboerkontakt bestod bl.a. af formel varsling, beboermøder samt ad hoc henvendelser fra enkelte lejere.

‍

DEM har gennem projektet været ansvarlig for energimærkning af alle projektets ejendomme, hvilket har resulteret i indberetning af mere end 100 energimærker.

Inspirerende undervisningsmiljø med geografisk central beliggenhed i Helsingør.

‍

Det nye VUC/HF markerer sig i gadebilledet på Kongevejen og udstråler tydeligt, at hér ligger en attraktiv skole. Placeringen kunne ikke være bedre: Kongevejen tilbyder allerede smukke og inspirerende rammer, med et klassisk læringstræ i midten af den kommende skolegård og med kig til Øresund.

‍

Fra hovedindgangen mod nord i skolegården, møder man umiddelbart receptionen, venteområde og vejledningen. Herfra træder man videre ind, ind fællesarealet – et generøst, uformelt rum med plads til mange typer af aktivitet, som fælles arrangementer, åbent hus eller foredrag. Som et varmt element i rummet ligger en stor trappe, som dels fungerer som adgang til 1. sal og de øverste lokaler samt uformelt siddeområde til rekreativ adspredelse.  

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion‍

DEM har forestået udarbejdelse af energidesign hvor der er arbejdet med en kombination af mekanisk og naturlig ventilation. Den naturlige ventilation foregår i det store fælles- og atriumområde, mens indeklimaet i undervisningslokaler sikres med mekanisk ventilation. Der er desuden arbejdet med en dynamisk solafskærmning der dynamisk forsøger at afskærme indeklimaet fra overophedning samtidig med at sikre et optimalt lysindfald til rummene.

‍

De tekniske installationer er projekteret skjult over loft og i skakte med øje for at sikre mest mulig fleksibilitet for ejendommens brugere. De brandtekniske installationer er løst via brand- og røg-udluftning samt røg-gardiner der muliggør at en brandsikker bygning uden brug af sprinkling.

DEM har i perioden 2020-2021 arbejdet med kortlægning og analyse af den generelle tilstand indenfor bæredygtighed i et udsnit af danske feriehuse. Opgaven var udbudt af Feriehusudlejernes Brancheforening i samarbejde med den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme, som en del af det større hovedprojekt ”100% bæredygtigt feriehus”, støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

‍

Opdraget til opgaven var undersøgelse af graden af bæredygtighed for 400 feriehuse på tværs af 11 kommuner i Danmark mhp. på at komme med anbefalinger til, hvad det kræver at bevæge de danske feriehuse i retning af en grøn omstilling. Målet var at bidrage til et grønnere Danmark via mere klimavenlige sommerhuse og en mere grøn og bæredygtig turisme.

‍

Baggrunden for projektet var det store fokus på bæredygtighed og grøn omstilling, vi som samfund oplever i dag. På tværs af de offentlige og private sektorer arbejder man med initiativer, der har til formål at fremme bæredygtighed, og mange danskere – og feriehusejere – stiller krav om mere grønne og klimavenlige alternativer. Dette gælder også danske og udenlandske turister, som efterspørger mere bæredygtige ferier herunder mere klimavenlig overnatning.

‍

Slutrapporten rummer kortlægning og analyse af den generelle tilstand inden for bæredygtighed i danske feriehuse, med det primære fokus rettet mod en kortlægning af husenes tilstand ift. energioptimering.

‍

Rapporten bygger på undersøgelse af 235 danske feriehuse i 11 udvalgte kommuner. Feriehusene er undersøgt ved en besigtigelse i januar-juni 2021 og ledsaget af en spørgeskemaundersøgelse blandt de tilhørende feriehusejere, og projektet rummer derfor en større database med oplysninger om de enkelte feriehuse (størrelse, beliggenhed, udlejning, benyttelsesgrad mv.) samt detaljerede informationer om husenes klimaskærm, indeklima, opvarmningsform og energiforbrug. 

‍

Der findes ca. 220.000 feriehuse i Danmark, og skønt kortlægningen kun omfatter en lille del af disse, så belyser rapportens resultater standen i de medvirkende feriehuse. Konklusionerne herfra vil kunne være til gavn for og inspiration til flere udlejere og ejere af feriehuse i hele landet.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

Facilitering af processen og databehandling og -analyse.

‍

Udarbejdelse af:  

• Udvælgelsesmatrice for et repræsentativt udsnit af feriehuse
• Registreringsark og vejledninger til besigtigelsesmedarbejdere fra de deltagende turistdestinationer/bureauer
• Informationsmaterialer til feriehusejere  
• Individuelle feriehusrapporter til feriehusejerne samt slutrapport til ordregiver.  

‍

Det strategisk byggepartnerskab har et primært formål om at løfte kvaliteten af ejendommenes læringsmiljøer, så de bliver mere motiverende, æstetiske og behagelige at opholde sig i. Læringsmiljøerne skal være med til at skabe mest mulig trivsel for børnene både i forbindelse med læring og i børnenes sociale liv. Dette skal give børnene den optimale udvikling gennem deres institutions- og skolegang. Derudover arbejdes der i projekterne med, at kommunens ejendomme kan bruges på tværs af forskellige brugergrupper, som fx kultur- og fritidsaktiviteter.

‍

Partnerskabet med Egedal Kommune omfatter indtil videre renovering af fire folkeskoler og en ny daginstitution med en samlet projektsum op til 400 mio. kr. Visionen for partnerskabet er, at samarbejdsform, målsætninger og processer understøtter en kultur, hvor projektet er i centrum, ved blandt andet at sikre en målrettet planlægning af byggeprocessen, da bygningerne er i brug, samtidig med at de renoveres. Dette gør vi ved at inddrage fagentreprenører tidligt i faserne, og samtidig undersøge muligheder for at lave præfabrikation forud for byggepladsens opstart.

‍

I projektet arbejdes der strategisk med bæredygtighed inden for fire fokusområder; indeklima, energioptimering, cirkulær økonomi og social bæredygtighed. Bæredygtighedsledelse indgår som en højt prioriteret indsats i projektet, hvor hovedelementer bliver analyseret for bl.a. totaløkonomi, miljømæssig påvirkning og sociale parametre.

Tryghed, nærvær og respekt

Det oprindelige Gråsten Plejecentret rummede 37 plejeboliger, som var placeret i 3 boenheder med hhv. 12 og 13 boliger i hver. Plejecentret indeholder også et daghjem, som pt. dagligt anvendes af ca. 30 borgere.

Opgaven bestod i etablering af 11 nye boliger samt nye og ombyggede servicearealer og daghjemsarealer, som var nødvendige for at kunne varetage pleje- og omsorgsopgaven for samtlige 48 beboere. Det oprindelige plejecenter er afslutningsvis blevet renoveret og opfrisket, så Gråsten Plejecenter i dag fremstår som ét sammenhængende og renoveret plejecenter i tidssvarende rammer for samtlige 48 beboere, pårørende, daghjemsbrugere og personalet.

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

DEM stod for udvikling af energikoncept og projektering af bygningsinstallationer.

Det energitekniske design for nybyggeriet har haft fokus på at kunne opfylde energirammen for et lavenergibyggeri med minimal brug af energiproducerende tilskudsløsninger. Der var derfor stillet krav til, at byggeriets passive energiramme overholdt lavenergiklasse 2015, mens den totale energiramme inklusiv aktive energitilskud skulle overholde energiklasse 2020. Dette samtidig med at der er fastholdt et behageligt indeklima og et optimeret dagslysdesign.

I forbindelse med etablering af de nye omkringliggende arealer har der været fokus på fuldt at integrere de tekniske LAR-løsninger i det overordnede design.

‍

‍

Foto: A78 Arkitekter

‍

FN's Verdensmål danner rammen for Region Midtjyllands Regionale Udviklingsstrategi. Derfor har Regionen efterspurgt en guide til at gøre målene håndgribelige og til at handle på. I udarbejdelsen af strategien har alle faglige teams i Regional Udvikling under Region Midtjylland involveret sig i at indtænke FN's Verdensmål på tværs af teams og medarbejdere.

‍

For at understøtte udviklingsstrategien og ambitionen om at holde fokus på FN’s verdensmål er det nødvendigt at gøre verdensmålene forståelige og håndgribelige for den enkelte medarbejder.

‍

En step-by-step guide for regionen skal kvalificere arbejdet med verdensmålene for den enkelte og i samarbejde med kolleger.

‍

Guiden skal gøre verdensmålene forståelige og til at handle på. Derudover skal den give inspiration til, hvordan et "traditionelt projekt" kan tænkes alternativt ved hjælp af FN's verdensmål og hvilke konkrete tiltag, det giver anledning til.

‍

Arbejdet med Verdensmålene skal holdes simpelt. Step-by-step guiden skal derfor være kortfattet og operationel, så den er anvendelig i praksis for de enkelte medarbejdere hos Region Midtjylland.

‍

Udover at guiden skal kunne anvendes i Regional Udvikling, skal den på længere sigt også anvendes i andre dele af Region Midtjylland.

Kommunerne i Region Midtjylland har indgået et regionalt samarbejde om at hjælpe private små og mellemstore virksomheder med en grøn omstilling.

‍

Det sker gennem projektet ”Energieffektivitet og CO2-reduktion i SMV'er i Region Midtjylland” (ECSMV), der hjælpe kommunerne i Midtjylland med at udvikle en grøn forretningsmodel.

‍

En grøn forretningsmodel er en model, der skaber merværdi ved at gøre en virksomheds strategi eller tiltag grønnere og mere bæredygtige. Det kan eksempelvis være affaldsmindskning, ressourceeffektivisering, forlængelse af produktlevetid eller udviklingen af nye bæredygtige løsninger. Formålet med at udvikle en grøn forretningsmodel indebærer nye forretningsmuligheder, mærkbare konkurrencefordele og et stærkere brand.

‍

Vi tilbyder konsulentbistand om energi-, CO2- og ressourcebesparelser, blandt andet analyserer og skaber vi konkrete kommunikerbare løsningsforslag til virksomhederne.

‍

Samarbejdet i ECSMV-projektet inkluderer en tilskudsordning, der med støttemuligheder skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at implementere grønne forretningsmodeller. Projektet er udrullet i november 2019 og fortsætter frem til 2023 med et budget på 40 mio. kr.

‍

Vi skal yde teknisk og strategisk rådgivning til udvikling af grønne forretningsmodeller i SMV'erne, identificere potentielle energi-, CO2- og ressourcebesparelser i virksomhederne samt implementere relevante FN’s Verdensmål i forretningsstrategi og effektmåling vha. målingsværktøjet Bæredygtig Bundlinje.

‍

Formålet er at effektivisere SMV’ernes energiforbrug, skabe CO2-besparelser og reducere ressourceforbruget. Samtidig skal tiltagene være med til at forbedre virksomhedernes resultater og konkurrencedygtighed.

Ungdomskulturhuset (UKH) har til huse i en af de gamle hospitalsbygninger på Tage Hansens Gade i Aarhus C. UKT er et fristed, hvor unge kan fylde og rode, få ro til tanker og kreativitet, lave kunst, spille musik mv. Det er et uformelt talentmiljø, bygget på frivillighed, netværksrelationer og samarbejde. Med en treårig bevilling fra Slots- ogKulturstyrelsen, har Kulturforvaltningen igangsat et lokalt samarbejde omkring kunstnerisk talentudvikling i kommunen. UKH er partner i projektet og er i gang med at planlægge en række arrangementer og festivaler i dette regi. Ejendommen på Tage Hansens Gade huser desuden et kollegie på 2 etager.    

Indledningsvist har DEM gennemgået ejendommen for potentielle energibesparende tiltag, hvilket resulterede i 5 udbud (udført af DEM) for fagene EL, VVS, ventilation, tømrer og CTS.

En del af renoveringen omhandlede omlægning af varme og brugsvand på beboede kollegier. Klare aftaler mellem DEM og entreprenøren og et tæt samarbejde samt en god forventningsafstemning mellem DEM og bygningens ledelse gjorde, at omlægningen forløb problemfrit.

Særligt VVS har været dominerende i projektet, da denne entreprise bl.a. omhandlede ændring af ejendommens varmeanlæg fra 1-strengsanlæg til 2-strengsanlæg, hvilket medførte nye rør og nye radiatorer i alle lokaler.

Da arbejdet er blevet udført mens ejendommen var i drift, har der været et stort fokus på byggepladsens indretning, herunder materialeopbevaring mv. Dette blev løst ved at opdele arbejderne i områder således at ejendommen fortsat kunne anvendes, hvor DEM i den forbindelse lavede klare aftaler med entreprenørerne i forhold til støj, arbejdstider affald mv.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

I udførelsesfasen har DEM varetaget byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning i et tæt samarbejde med en projektleder fra Aarhus Kommune og med ejendommens ledelse.

‍

Den nye bydel i Sønderhaven er skudt op på en af de bedste beliggenheder i Brædstrup med 77 lejeboliger. De 26 af boligerne er et bofællesskab centralt beliggende med et tilhørende fælleshus.

‍

Boligerne er opført, så de lever op til moderne energikrav og de har fået etableret flere bæredygtige løsninger som for eksempel tagintegrerede solceller på alle tagflader.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

I DEM har vi koblet projektet op mod FNs verdensmål og rådgivet indenfor energi, bæredygtighed og indeklima. Derudover har vi projekteret de tekniske installationer for EL, VVS, ventilation og kloak.

‍

‍

Fotos: Ginnerup Arkitekter – Jacob Dues

Sønderborgs store virksomheder arbejder sammen om energieffektiviseringer.

‍

De største virksomheder i Sønderborg-området igangsatte i 2019 et forpligtigende samarbejde om klimastrategier og energiledelse. I et forløb baseret på flere workshop-arrangementer har virksomhederne udvekslet erfaringer og inspireret hinanden til at sænke energiforbruget og dermed udledningen af CO2.

‍

Sønderborg Kommune ønsker at være CO₂-neutral i 2029. Derfor er ambitionen helt konkret at Sønderborg-områdets store virksomheder frem mod 2025 skal reducere deres CO₂-udledning med 11.000 tons. Dette betyder, at flere virksomheder i kommunen skal arbejde aktivt mod et CO₂-neutralt Sønderborg, og områdets største virksomheder skal gå forrest.

‍

I 2019 igangsatte flere af de store virksomheder i Sønderborg derfor et nyt klimaprojekt i samarbejde med ProjectZero. I projektet blev der skabt et rum for virksomhederne til at mødes og udveksle best-practise erfaringer fra deres strategiske og daglige arbejde med at nedbringe energiforbruget i virksomhederne. Det nye virksomhedsnetværk skulle i deres arbejde have fokus på de 17 verdensmål, udarbejdelse af klimastrategier og CO₂-regnskaber, omlægning af forsyningen til vedvarende energikilder blandt andet gennem opbakning til kollektive løsninger for grøn strøm, gas og varme og så selvfølgelig samarbejde om den fælles vision om et CO₂-neutralt Sønderborg i 2029.

‍

På vegne af ProjectZero har DEM faciliteret 3 workshops i 2019-2020 i forløbet ’Klimastrategi kick-starteren’. Forløbet var et faciliteret hands-on forløb, hvor virksomhederne fra virksomhedsnetværket kunne deltage i workshops med adgang til rådgivning i plenum og operationelle værktøjer til deres individuelle arbejde med udvikling af klimastrategi og energiledelse, og hvor de kunne tilkøbe individuel virksomhedsrådgivning, såfremt de vurderede, at der måtte være behov for dette.

‍

Virksomhederne blev introduceret til en ’top down’–’bottom up’ metode, med afsæt i virksomhedernes daglige drift og nuværende aktiviteter, og hvor den fornødne ledelsesmæssige forankring blev sikret igennem det strategiske fokus på ledelsesniveau. Forløbet blev tilpasset de enkelte virksomheders udgangspunkt, så virksomhederne kunne fokusere deres hjemmearbejde på de områder, hvor virksomhederne havde størst behov for forbedring.

‍

KEN Storkøkken er forhandler af en innovativ køkkenmaskine, kaldet Flexichef, der har potentiale til at revolutionere måden, hvorpå storkøkkener tilbereder mad på i forhold til minimering af madspild og samling af flere køkkenmaskiner i én.

‍

Der er et stort grønt forretningspotentiale i at gentænke måden at producere større mængder mad. Vores umiddelbare vurderinger var, at produktiviteten kan øges med op til 5% samtidig med at madspildet vil kunne mindskes med op til 10% og reducere energi- og CO2-forbruget med op til 25% for udvalgte processer.

‍

Som CØ-konsulenter hjalp vi KEN Storkøkken med at gentænke deres forretningsmodel ud fra en bæredygtig og cirkulær tankegang gennem projektet ’Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er’. Projektet er en tilskudsordning, der skal skabe bæredygtig vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV'er.

‍

Formålet med dette projekt var, at få storkøkkener til at gentænke produktionsformen for at spare tid, energi og ressourcer i en branche, der traditionelt er storforbruger af energi og vand.

‍

KEN Storkøkkens mål med deltagelse i projektet var at få udarbejdet en bæredygtighedscase, der tog afsæt i cirkulære principper, hvor blandt andet traditionelle processer blev gentænkt og erstattet af nye energi- og ressourcebesparende processer.

‍

For at ændre produktionsformen, kræver det, at køkkenerne investerer i den nye, innovative køkkenmaskine Flexichef, der har potentiale til at revolutionere måden, hvorpå mad bliver tilberedt i storkøkkenerne – herunder særligt anvendelse af restprodukter og minimering af madspildet. Det er en produktionsmetode, der kombinerer egenskaberne fra trykkogning med processer fra ovne og kipstegere.

‍

For at imødekomme investeringsbarrieren, som vi oplever i storkøkkenerne, vil vi desuden udforske forretningsmulighederne for at tilbyde produktet på lejebasis som ”Product as a Service”, hvor kunder eksempelvis betaler pr. forbrug, hvor forbrugsdata hentes ved hjælp af IoT-udstyr eller lignende. Efter endt leje-aftale kan produktionsapparatet eventuelt demonteres og genanvendes hos en ny kunde.

‍

Det treårige projekt er finansieret af EU’s Regionalfondsmidler og administreres af Lifestyle & Design Cluster.

40 % af EU’s samlede energiforbrug kommer fra bygninger. Der er derfor et stort potentiale for energibesparelser i europæiske bygninger, der ikke bliver indfriet, blandt andet på grund af mangel på finansieringsmodeller, der er målrettet bygningsrenoveringer.

‍

Projektet Effect4buildings skal udvikle nye, og forbedre eksisterende, modeller for at skabe de nødvendige redskaber, der skal give de offentlige bygningsejere et større incitament til, og bedre mulighed for at gennemføre energirenoveringer.

‍

EFFECT4buildings forbinder ejendomsbesidder med leverandører af løsninger for at opnå et mere effektivt energiforbrug i ejendomme i den baltiske region.

‍

Projektet vil resultere i en værktøjskasse med finaniselle instrumenter, der kan forbedre rentabiliteten, facilitere funding og reducere risikoen for energiinvestering i offentlige ejendomme. Eksempler af værktøjer er rentabilitetsberegninger, handlingspakker, EPC (Energy Performance Contracting), Multiservice Contractering, grønne lån og økonomiske modeller for både energiforbrug og -produktion.

‍

Målgruppen for projektet er offentlige bygningsejere, der ved, hvilke initiativer der er teknisk mulige og har udført energiberegninger der viser, at initiativer er rentable, men alligevel ikke får implementeret tiltagene grundet finansielle barrier.

‍

Som en del af projektet hjælper vi med at udføre en case på Boesagerskolen i Egedal Kommune. Formålet er, at undersøge mulighederne for en effektfuld opfølgning på et energirenoveringsprojekt ved at kombinere brugerundersøgelser med analyse og forædling af IoT-data om CO2, partikler, støj, temperatur, lysintensitet og effektforbrug.

‍

Finansieringsværktøjer og -metoder bliver udviklet gennem forskellige cases blandt partnere i projektet.

‍

Vi har bidraget med en case, der skal danne grundlag for et MSC-udbud (MultiService Contracting), hvor outputtet af en gennemført energi- og indeklimarenovering har dannet grundlag for en vidensopsamling om mulighederne for at gennemføre MSC-udbud.

‍

Effect4buildings er udarbejdet i samarbejde med Gate21 og er støttet af EU’s Interreg program.

I 2015 forpligtede FN’s medlemslande sig til 17 Verdensmål for bæredygtig samfundsudvikling som udover de 17 mål rummer 169 delmål og 232 indikatorer.

‍

Verdensmålene er relevante for alle lande, men for at være tilpasset hvert lands udfordringer og styrker, var det påkrævet med et nuanceret overblik over status i Danmark.

‍

"Vores Mål"-kampagnen udviklede derfor danske indikatorer til verdensmålene, der frem til 2030 skal sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling i Danmark.

‍

Formålet var at udvikle håndgribelige indikatorer, der afspejler hverdagen i Danmark, da verdensmålenes indikatorer kan være vanskelige at måle i en dansk kontekst.

‍

DEM var projektpartner på projektet med Danmarks Statistik og bidrog til to ud af projektets tre aktivitetsspor. Det ene spor, kaldet ’Indikatorudvikling’, var udvikling af bredt forankrede danske indikatorer for alle 17 verdensmål. Her bidrog vi med specialistviden om håndtering og implementering af verdensmålene, bl.a. udvikling af metode og implementeringsmodeller for kobling, måling og rapportering af verdensmålene.

‍

Det andet spor var ’Inddragelse og medskabelse’ og skulle inddrage alle samfundets interessenter, bl.a. borgere, myndigheder, kommuner, civilsamfund og erhvervsliv. Her agerede vi som facilitator på workshops rundt om i landet.

Aarhus Kommune og Viborg Kommune har i et usædvanligt makkerskab afprøvet nye metoder for databaseret energiledelse. Resultaterne viste, at begge kommuner kunne spare op til 8 % på energiregningen i bygninger.

Projektet IDEVA blev skabt med henblik på at udvikle metoder til mere effektiv energiledelse, og dermed øget energieffektivitet, i kommunerne via større brug af data. Projektet var et udviklingsprojekt støttet af Energistyrelsen.

Målsætningen med projektet var at udvikle standardiserede metoder til analyse og benchmarking af bygninger. Desuden var der fokus på adfærdsregulerende tiltag for at skabe større fokus på energiforbrug.‍

‍

De to kommuner – Viborg og Aarhus, har vidt forskellige karakteristika, og da projektet blev formet, var de to kommuner vidt forskellige steder på rejsen frem mod et fuldt implementeret energiledelsessystem. Viborg var ikke startet op, og Aarhus havde store dele på plads. Det var derfor oplagt for DEM, at samle de to kommuner i et udviklingsprojekt, der skulle kunne skaleres til andre kommuner. Viborg og Aarhus Kommune kunne således virke som forbilleder for andre kommuner, uanset hvor i energiledelsesprocessen de befinder sig.  

‍

Effektiv brug af data var et af omdrejningspunkterne i projektet; ville en større mængde data kunne bringe energiledelsessystemet og gevinsterne endnu længere? For at svare på dette blev der udvalgt et antal repræsentative pilotbygninger i hver kommune, hvor der blev installeret loggere – som minimum på systemniveau. Dvs., der blev målt på forbrug til ventilationsvarme, radiatorvarme, belysning, pumper osv. Dette gav en række fordele bl.a. reduceret tid til fejlfinding og en mere fokuseret energiindsats.  
 
‍

Et andet omdrejningspunkt for projektet var et massivt fokus på kommunikation af det databaserede energiledelsessystem, og gevinsterne ved dette. Kommunikationen var målrettet folk på flere niveauer i kommunerne, og styrkede derfor forankringen og ejerskabet af systemet.  

‍
I Viborg Kommune blev desuden foretaget en kortlægning af kommunens parathed for implementering af energiledelse, herunder fokus på eksisterende politikker, organisering, kompetenceniveauer og investeringer etc.

‍

Projektet blev støttet af Energistyrelsen gennem initiativet Energieffektive og Intelligente Bygninger, og indsatsen var styret af en særlig analysemodel udviklet til projektet.  

‍

Projektet for Region Hovedstaden er måske Danmarks største energieffektiviseringsprojekt med et samlet budget på 1 mia. kr. DEM er valgt som totalrådgiver til energieffektivisering for en ejendomspulje på ca. 290.000 m2 fordelt på Amager Hospital, Bornholms Hospital, psykiatriske centre, Regionsgården og Apoteket i Herlev.

‍

I projektet gennemfører DEM energikortlægning, analyse samt programmering af udvalgte energieffektiviseringstiltag. Programmeringen danner grundlag for et tidligt totalentrepriseudbud, hvor DEM i et tæt samarbejde med totalentreprenøren skal detailprojektere de udvalgte energiløsninger.

‍

Der anvendes i høj grad digitale værktøjer til projektstyringer herunder platformen Podio til håndtering af bearbejdede data, Dalux FM til beskrivelse og håndtering af bygningsdele samt GenieBelt som digital tidsplanlægning.

‍

Derudover rådgiver DEM også Region Hovedstaden i forhold til bæredygtige materialevalg i udførelsesfasen med afsæt i cirkulære principper samt rådgivning til monitorering af de nye tekniske systemer i driftsfasen via data fra primært IoT-sensorer.

‍

I projektet deltager også NIRAS og Rambøll, der er ansvarlig for to andre ejendomspuljer. På tværs af ejendomspuljerne sker en løbende vidensdeling for at optimere udbyttet for Region Hovedstaden, og sikre en høj kvalitet af det udførte arbejde.

Projektet på Hejrevej 10 er en transformation af en gammel kontorbygning, der skal transformeres til 188 ungdomsboliger.

‍

Bygningen består af 7 etager og skal indeholde bil- og cykelparkering i kælderen, café og supermarked i stueetagen og boliger, fællesarealer og tagterrasse fordelt på resten.

‍

Det bliver et attraktivt område i København Nordvest, hvor projektet blandt andet bidrager til flere studieboliger og er en mere bæredygtig løsning, hvor en eksisterende bygning transformeres fremfor at bygge nyt.

‍

I stueetagen etableres der erhvervslejemål, mens de øvrige etager bliver omdannet til ungdomsboliger. Projektet, der udvikles af ejendomsinvestoren Nordicom, har fokus på at bringe arkitekt, ingeniør og bygherre tæt sammen for at lykkedes. Samtidigt er der særligt fokus på genanvendelse af eksisterende materiale samt Value Engineering.

‍

Vi har ansvaret for energi og installationer og arbejder som underrådgiver for AB Clausen Rådgivende Ingeniører A/S.

Danmarks Naturfredningsforening står bag initiativet Klimakommune Plus+ og har sat rammerne for, hvordan danske kommuner opnår status som 'Klimakommune'.

‍

For at blive Klimakommune Plus+, skal kommunen opfylde minimum 2 ud af 6 initiativer. Der er indtil videre 7 danske kommuner, der er Klimakommune Plus+. Heraf opfylder 5 kommuner kravene til 2 ud af 6 initiativer. 1 kommune opfylder 3 initiativer, og 1 kommune opfylder kravene til alle 6.

‍

Initiativet Klimakommune Plus+ blev oprettet for at anerkende de kommuner, der foretager klimainitiativer, der rækker ud over det at være Klimakommune.

‍

Vores rolle i projektet har været at udføre screening af Odder Kommunes parathed for at opfylde initiativerne, rådgive og følge op på initiativerne samt udarbejdelse og præsentation af notat.

‍

Odder Kommune vil efter en 5-årig indsat opfylde alle 6 initiativer. De opfylder på nuværende tidspunkt snart 3 krav.

‍

Kravene er baseret på 6 initiativer indenfor Energirenovering, Klimatilpasning, Indkøb, Økologi, Ansvarlig Kommune og Compact of Mayors:

• Kravet om energirenovering skal medføre en kommunal indsats for fremme af energirenovering i boliger i form af konkret oplysning/rådgivning og økonomisk tilskud til energirenoveringer.
• Klimatilpasningsløsninger i byer kan f.eks. være grønne områder med regnvands-nedsivningsarealer og bassiner samt vådområder og skovrejsning.
• Der er fokus på grønne indkøb og på klima- og miljøbelastning ved produktion og forbrug. Kommunen skal arbejde aktivt med grønne indkøb inden for de væsentligste områder af kommunens samlede indkøb.
• Økologi indebærer økologisk arealdrift af egne og bortforpagtede arealer og indsats over for andre aktører i kommunen samt økologisk bespisning i kommunens egen virksomhed.
• Ansvarlig kommune indeholder at få danske kommuner til eksempelvis at frasælge deres investeringer i fossile selskaber.
• Compact of Mayors er verdens største samlede indsats for at måle og reducere udledningen af CO2 og klimatilpasse byerne. Kommunen skal overholde reglerne for afrapportering på årsbasis.

‍

For at blive Klimakommune Plus+ kræver det især dataindsamling, dokumentation, overvejelser og beslutningsgrundlag over forventede resultater med indsatsen. Derudover skal initiativerne være aktive over tid for at opretholde Plus-titlen og kunne påvise en klimaeffekt.

Brugen af IoT (Internet of Things) har fundet vej til byggeriet og teknologien har mange fordele. I Kolding Kommune har vi opsat IoT-sensorer i 11 af deres plejecentres ventilationsanlæg. Projektet skal ved hjælp af dataunderstøttet energioptimering reducere energiforbruget og forbedre indeklimaet.

‍

Projektets hovedformål er at undersøge kvaliteten af nyrenoverede installationer med henblik på at vurdere og kvantificere indeklimaet i betjeningsområderne for at sikre korrekt dimensionering og funktion. De digitale informationer skal desuden vise forbedrings- og optimeringsmuligheder, der kan reducere energiforbruget. I projektet anvendes der trådløse IoT-sensorer til at analysere og vurdere kvaliteten af de nye installationer. Data fra IoT-sensorerne bliver herefter analyseret ved at kombinere forskellige datasæt og omsætter dem til reelle energibesparelser.

‍

De trådløse IoT-sensorer er opsat på udvalgte tekniske installationer for lettere at kunne tilpasse driftstiderne og varmetilførslen ud fra behov.

‍

Analysemetoden er udviklet i et fælles projekt for Energistyrelsen, som vi udfører sammen med DTU, Aarhus Universitet og ReMoni.

‍

Der er identificeret en fordobling af energisparepotentialet i plejecentrene i forhold til en traditionel energiscreeningscase og fundet såkaldte ”No Cost”-besparelser på over 200.000 kr. om året.

‍

Metoden er et eksempel på, hvordan FN’s Verdensmål og digitalisering kan implementeres i bygninger. Især Verdensmål nr. 7 ”Bæredygtig Energi” og ”Klimaindsats” nr. 13 kan kobles til projektet, da Kolding Kommune energieffektiviserer og bidrager til et mere bæredygtigt energi- og ressourceforbrug ved at benytte digitalisering og ny teknologi til at accelerere og forbedre energieffektiviteten.

Der er potentiale for at gøre transportsektoren grønnere, og vi har netop igangsat et projekt for transport- og logistikvirksomheden ICT Logistics, hvor vi har koblet verdensmålene til deres prioriteter og strategi.

‍

Transportvirksomheden ICT Logistics har besluttet at arbejde målrettet med verdensmålene. Som en del i denne bæredygtighedsstrategi skal ICTL blandt andet udarbejde en bæredygtighedsrapport, der skal udvide rapporteringen om deres samfundsansvar og miljøindsatser.

‍

Sammen med vores søstervirksomhed Danish Management (DM) har vi assisteret ICT Logistics i dette arbejde. Vi har screenet ICT Logistics bæredygtighedsindsatser, koblet virksomhedens forretningsstrategi og aktiviteter til verdensmålene. Derudover har vi udarbejdet infografikker og SDG-cases til kommunikations- og markedsføringssammenhænge, rådgivet om potentiale i forhold til implementering af CØ-processer samt udvikling af indikatorer med henblik på styring og systematisk måling af implementerede bæredygtighedstiltag.

‍

Vores løsning til ICT Logistics danner grundlag for en efterfølgende udvikling af indikatorer, så de fremadrettet kan spore, dokumentere og ikke mindst kommunikere deres bæredygtighed op imod verdensmålene.

DEM A/S har været en af hovedpartnerne samt daglig koordinator af det bevilligede EU HAPPI-projekt, hvor projektkonsortiet i øvrigt bestod af 6 almene boligselskaber i Sønderborg, Project Zero og EUC Syd. De medvirkende boligselskaber repræsenterer samlet set 9.200 lejere.

‍

Det overordnede mål med projektet “Social Housing Association’s Energy Efficiency Process Planning and Investments” (HAPPI) har været at øge energirenoveringsfrekvensen inden for den almene sociale boligsektor ved hjælp af en eksemplarisk indsats, med fokus på at bringe seks almene sociale boligforeninger i Sønderborg Kommune sammen.

‍

Projektet satte et massivt fokus på det komplekse samspil af ikke-teknologiske barrierer (organisatorisk, juridisk, finansielt) gennem en veldefineret proces- og kapacitetsopbygning. Den samlede investering i energieffektivitet omfattede 57 forskellige afdelinger i de seks forskellige boligorganisationers bygningsmasse, med i alt 3.440 boliger.

‍

Før opstart af projektet, havde Boligforeningerne i Sønderborg, der står for cirka 20 % af boligmassen i kommunen, allerede reduceret deres CO2-aftryk med 44 % i forhold til 2007. HAPPI-projektet forventedes at føre til energibesparelser på 11,7 GWh pr. år, samtidig med at der blev genereret ca. 1,6 GWh bæredygtig energi pr. år. Gennemførelse af projektet forventes desuden at føre til, at CO2-udslippet sænkes med yderligere 1.650 tons CO2.

‍

Grønne screeninger

DEM har i projektet udarbejdet grønne energiscreeninger, der afdækker potentiale for energirenovering. Eksisterende energisparetiltag er defineret med afsæt i bygningernes reelle energiforbrug. Der er lavet procedurer til bestemmelse af baselines, overvågningsprocedurer og ydeevne-indikatorer for bygningernes energiforbrug.

‍

Derudover er der etableret automatisk datatilsyn, så der foreligger et dataunderstøttet grundlag til identifikation af optimeringsmulighederne. Projektet håndterede desuden formidling af resultater og kommunikation samt kapacitetsopbygning blandt bygningsoperatører og beboere, bl.a. ved etablering af grønne ambassadørkorps i alle seks boligforeninger samt afholdelse af eksempelvis temaaftener indenfor udvalgte emner af interesse for beboerne.

‍

DEM har desuden vurderet praksis for energiledelse i hver af boligsammenslutningerne samt faciliteret udvikling af energi- og bæredygtighedsstrategier i alle 6 boligforeninger. Strategierne forpligter ledelsesteamet til løbende at forbedre energieffektiviteten i organisationen, overholde kravene, kommunikere med offentligheden samt øge energibevidstheden og facilitere træning af relevante parter.

‍

Projektet blev udført i berammet periode Q1 2018-Q1 2021, men afledt af COVID-19 blev afslutning af projektet tildelt en forlængelse for færdiggørelse af slutrapporter til primo 2022.

Lifestyle & Design Cluster (LDC) gennemfører i tidsperioden juni 2018 til december 2021 projektet ’Rethink Business 4 – Cirkulær forretningsudvikling’.

‍

Formålet med projekt ‘Rethink Business 4 – Cirkulær forretningsudvikling’ (RB4CF) er, at motivere virksomheder til at se på deres ressourceanvendelse og give dem indsigt i cirkulær tænkning og de forretningsmæssige potentialer, der ligger i cirkulær økonomi. Som et naturligt led i processen indgår FN’s 17 verdensmål og arbejdet med delmålene.

‍

Vi optræder som konsulent i tilskudsordningen, så det er muligt at søge om deltagelse gennem os. Vores rolle er at analysere virksomhedens værdikæde og samlede ressourceanvendelse, udarbejdelse af ressourceprofil, identificere effektiviserings- og besparelsesmuligheder i virksomhedens værdikæde samt udvikling af cirkulær forretningsmodel. For at kunne ansøge om en plads i projektet skal virksomheden være: iværksætter, netværk eller SMV (0-250 ansatte). Dertil skal virksomheden have ambitioner om at udvikle sine produkter til at være mere bæredygtige.

Projektet har til formål at give den deltagende virksomhed:

• Mulighed for at fremtidssikre virksomheden ved at udnytte energi og ressourcer mere effektivt og gøre dens produkt / virksomheden grønnere
• Indsigt i cirkulær økonomi og det forretningsmæssige potentiale, der ligger i at udvikle virksomheden i retning af en cirkulær forretningsmodel med fokus på ændringer i designet som omdrejningspunkt.
• En STRATEGI for en mere effektiv anvendelse af energi og ressourcer og en PLAN for udvikling af et cirkulært forretningsspor, udarbejdet af en fagkyndig konsulent og betalt af projektet (op til 100.000 kr.)
• Konkret erfaring med at arbejde med relevante SDG-delmål under FNs 17 verdensmål til fremadrettet strategisk fokus.

‍

Projektets samlede budget er finansieret dels af midler fra EU's Regionalfond og dels af Regionale Erhvervsudviklingsmidler fra Region Midtjylland. Lifestyle & Design Cluster (LDC) er operatør på projektet, som samtidig har Erhvervshus Midtjylland tilknyttet som partner.

Projektet tager udgangspunkt i Københavns Kommunes vision om Fremtidens Fritidstilbud.

‍

Projektet Fremtidens Fritidstilbud for Københavns Kommune, omfatter nybyggeri og ombygning til udvidelse af KKFO-baser på Tagensbo Skole. Projektet omfatter etablering af knap 350 m2 nybygget fritidsinstitution samt mindre justeringer og opgraderinger i den eksisterende bygningsmasse på Tagensbo Skole.

‍

Nybyggeriet opføres som lavenergiklasse Bygningsklasse 2020 med bæredygtighedstiltag som lavenergiklimaskærm, lavtemperatur varmefordeling, decentralt varmtvandsanlæg, ventilationsløsning med stor varmegenvinding og lavt elforbrug til lufttransport. Derudover anvender bygningen regnvand til vandelement i udearealet og forsinkelse og lokalafledning af regnvand (LAR).

‍

Opgaven omfatter rådgivningsydelser for samtlige tekniske installation i forbindelse med programmering, projektering, udbud og tilsyn.

Projektet omfatter etablering af en nybygget fritidsinstitution som normeres til 112 FI-pladser.

‍

Den nye fritidsinstitutionsbygning kommer samlet til at fylde cirka 427 brutto-m2 på grunden og opføres i én etage.

‍

De tekniske installationer er projekteret med fleksibilitet, der matcher den forskellighed og variation, som indretningen af projektet afføder. De tekniske installationer er teknologisk fremtidssikrede for at tilgodese arbejdsfunktioner og bygningslogistik i en moderne skole. Dagslyset er i størst muligt omfang udnyttet, og der er arbejdet med forholdet mellem dagslys og det elektriske lys.

‍

Nybyggeriet opføres som lavenergiklasse Bygningsklasse 2020, med bæredygtighedstiltag som lavenergiklimaskærm, lavtemperatur varmefordeling, decentralt varmtvandsanlæg, ventilationsløsning med stor varmegenvinding og lavt elforbrug til lufttransport, anvendelse af regnvand til vandelement i udearealet og forsinkelse og lokalafledning af regnvand (LAR).

‍

Opgaven omfatter rådgivningsydelser for samtlige tekniske installationer i forbindelse med programmering, projektering, udbud og tilsyn.

2 folkeskoler i Aarhus Kommune er screenet for energibesparende tiltag inden for VVS, ventilation og klimaskærme. Efterfølgende er tiltagene blevet projekteret og udført.

‍

Vestergårdsskolen og Holme Skole i Aarhus er blevet energirenoverede. Energirenoveringerne bestod af 3 faser, hvor skolerne indledningsvist blev energiscreenet for potentielle energibesparelsestiltag. Efterfølgende blev de valgte tiltag projekteret og implementeret. Projektets primære fokus var rettet mod tekniske installationer og klimaskærme med undtagelse af belysningstiltag, der blev håndteret sideløbende. Ud overenergibesparende tiltag, blev alle skolens lofter udskiftet for at forbedre akustikken.

‍

Tiltagene blev valgt ud fra en økonomisk betragtning, så alle tiltag inkl. rådgiverhonorar og diverse følgeudgifter kunne betale sig selv hjem inden for en periode på 15 år og give en positiv nutidsværdi. Flere af tiltagene medførte desuden et forbedret indeklima. Forbedret indeklima kunne dog ikke stå alene i valget af tiltag, da det var et krav i projektet, at der skulle være en økonomisk gevinst ved at udføre de valgte tiltag.

‍

DEM har stået for projektering og udbudsprocessen for alle fag, med undtagelse af belysningen – her har vi koordineret projekterne og varetaget projekteringslederrollen. I udførelsesfasen har DEM varetaget fagtilsyn, byggeledelse samt generel koordinering mellem alle parter, hvor særligt koordineringen mellem loftsentreprisen og belysningsentreprisen krævede et særligt fokus.

‍

Følgende tiltag blev udført:

·      Udskiftning samtoptimering af ventilationsanlæg

·      Optimering af CTS

·      Udskiftning afcirkulationspumper

·      Teknisk isolering

·      Udskiftning afvinduer og døre

·      Efterisolering aflofter og hulmure

·      Udskiftning af lofter

·      Udskiftning afbelysning

‍

Et vigtigt fokusområde i projektet var, at skolerne skulle være i drift gennem hele processen og at bygningernes brugere i mindst muligt omfang ville blive generet af forstyrrelser. Dette blev løst ved at DEM varetog al koordinering mellem entreprenører, bygherre og bygningens brugere. DEM har således været tovholder gennem hele processen.

‍

Vi har i et tæt samarbejde med en global, markedsledende retail-virksomhed ombygget og indrettet deres butikker, så de lever op til virksomhedens visuelle og kommercielle udtryk.

‍

Retail handler om at inspirere forbrugerne ved at give en særlig butiksoplevelse. Oplevelsen kommer til udtryk ved at kombinere forskellige sanser i ét samlet koncept for den enkelte butik.

‍

I denne case har vi gjort kundens designguidelines operationelle og indarbejdet dem i mere end fem projekter, så både det visuelle, atmosfæriske og termiske indeklima kan være med til at understøtte den gode brugeroplevelse.

‍

Vi har desuden bragt specialistviden om myndighedsbehandling, sprinkling og brand med i projekterne, så kunden i hele projektforløbet har kunne føle sig tryg. I projekterne har vi arbejdet tæt sammen med en udvalgt totalentreprenør i en form for partnering, hvor det fælles mål altid har været at skabe merværdi for alle projektets parter.

‍

I projekterne bibringer vi desuden flere årtiers erfaringer med at tilpasse de bagvedliggende installationer til en ny indretning eller ombygning af butikker. Vi bringer vores viden og erfaring med, så projektet bliver planlagt i alle faser og tilpasset butikkens daglige drift. Derudover forsøger vi altid at sætte bæredygtigheden højt på dagsordenen, hvilket kunden har taget godt imod.

‍

Vores erfaringer med retail og indretning har sikret en proces med færre udfordringer og en robust tidsplan, der er udarbejdet med et effektiv og fleksibel LEAN-tankegang på tværs af projektets interessenter.

NetHire ApS udvikler software til bygge- og håndværksbranchen. Virksomheden arbejder med et digitalt system, der samler udlejningssystem, materialestyringssystem og materieldeling på én og samme platform.

‍

Via en app kan håndværkere bestille værktøj på byggepladser mv. uden at skulle forlade arbejdsområdet. App’en samler økonomistyring, forsikring, levering mv. i samme system, hvilket letter tidligere processer betragteligt og gør det nemmere for håndværkere at leje værktøjer frem for at eje alt værktøj selv.

‍

NetHire ApS arbejder målrettet med CSR og har fået rådgivning i, hvilke af de 17 Verdensmål virksomheden kan og bør arbejde videre med og hvordan arbejdet kan organiseres og formaliseres.

‍

Vi har rådgivet NetHire i, hvordan verdensmålene kan bidrage til at forankre, måle og markedsføre indsatsen for ressource- og energieffektiviseringer i deres værdikæde. Derefter har vi implementeret verdensmål i virksomhedens grønne forretningsstrategi, herunder identifikation af relevante CØ-processer, prioriteter og strategier for bæredygtighed. Derudover har vi identificeret deres prioriteringer og strategier indenfor CSR og bæredygtighed, relevante Verdensmål for virksomheden med tilhørende FN Targets med særligt fokus på deres indsatser for energi- og ressourceeffektiviseringer samt anvendelse af effektmålingsværktøjet Bæredygtig Bundlinje.

‍

Vi har leveret en rapport, der viser koblingen imellem SDG’er, targets og virksomhedens strategiske prioriteter og rådgivning i, hvordan NetHire kan synliggøre deres arbejde med Verdensmålene. Derudover har vi lavet en beskrivelse af en ny grøn forretningsmodel og opstillet en business case for realisering af den grønne forretningsmodel, herunder beregning af miljømæssige gevinster og afledte effekter.

Ringkøbing Skjern Kommune har i forlængelse af tidligere energirenoverings-projekter igangsat endnu et energirenoveringsprojekt, hvor kommunen gennemgår en pulje af bygninger med henblik på at energioptimere kommunale bygninger.

‍

I Ringkøbing-Skjern Kommune har man gennem de sidste mange år arbejdet intensivt med energioptimering af kommunens ejendomme gennem strategiske tiltag.

‍

I projektet er der anvendt en holistisk tilgang til energirenoveringen således at de tekniske anlæg trimmes og tilpasses fremtidens funktion, formål og krav, hvilket giver et bedre indeklima, et lavere energiforbrug og større brugertilfredshed.

‍

Projekterne indeholder både 1:1 komponentudskiftninger. Projektet har bl.a. omhandlet efterisolering af tag, udskiftning af vinduer og døre, teknisk isolering, pumpe- og ventilatorudskiftning samt nye energieffektive belysningsanlæg. Derudover har projektet også indeholdt mere komplekse løsninger som omfatter flere faggrupper.

‍

Der er eksempelvis udarbejdet et større ventilationsprojekt på Egvad Plejehjem. Her er det nuværende ventilationskoncept ændret fra udsugningsventilatorer (uden varmegenvinding) og gamle ventilationsanlæg (med dårlig varmegenvinding), til en ny samlet løsning med behovsstyrede ventilationsanlæg med bedre varmegenvinding og lavere energiforbrug.

‍

Derudover er der udarbejdet forslag som omhandler en større ændring af et ovenlysparti på Staunings skole. Det tillader mere lys til skolens tidligere ellers ubrugte gangareal og bidrager samtidigt til et bedre indeklima, da der er indtænkt naturligventilation ind i projektet. Projekternes samlede tilbagebetalingstid har skulle holde sig under 13 år.

‍

Vi har i projekterne udarbejdet energiscreening, projektering og udbud i fagentreprise af de energibesparende tiltag. Den samlede energibesparelse fra tilvalgte tiltag er henholdsvis 26 % på varmeforbruget og 13 % på elforbruget.

‍

Derudover er der i ovenstående entreprisesum et løsningsforslag, der har stor eller meget stor indflydelse på forbedring af indeklimaet og/eller vedligehold samt lovliggørelse af eksisterende elinstallationer.

Vi har foretaget et lovpligtigt energisyn hos virksomheden United Shipping & Trading Company (USTC) på udvalgte ejendomme og skibe. Energisynsrapporten er inden aflevering til Energistyrelsen godkendt af energisynskonsulenter fra vores samarbejdspartner Energy Solution.

‍

Ejendommene: I forbindelse med kortlægning af energiforbrug er der foretaget screeninger af ejendommenes tekniske installationer og klimaskærme. Herefter er energiforbrugene opdelt i større poster, herunder bl.a. ventilation, køl og belysning. På det grundlag er der udarbejdet forslag til energibesparelser indenfor bl.a. ventilation, belysning og varmeanlæg. Der er desuden udpeget poster med særligt højt energiforbrug, hvor yderligere undersøgelser er anbefalet.

‍

Skibene: Energistyrelsens retningslinjer dikterer, at skibe, der vejer mere end 5.000 bruttoregistertons (BRT) skal indgå i energisynet. Hos USTC omfatter tre skibstyper og seks skibe i alt. Der er udført screening af ét skib af hver type, som er anvendt som repræsentant for andre skibe af samme type. Energiforbruget på de tre skibe er kortlagt og opdelt i hhv. en del, der anvendes til skibets fremdrift, og en del der anvendes til drift af skibet, herunder eksempelvis belysning, ventilation og køkken.

‍

Derefter opdeles energiforbruget på større poster på lige fod med de 3 ejendomme. Der laves energibesparelsesforslag, og der kommenteres på energiforbrug, der kræver yderligere undersøgelser. Analysearbejdet baseres på tekniske data fra skibene ud fra USTC’s eget energiledelsessystem, derfor har det ikke været nødvendigt at besigtige skibene.

Bygningen indeholder over 270 lejligheder, et uddannelsescenter, sundhedsklinik, samt et kulturcenter.

‍

Projektet er udviklet med bæredygtighed i sin bredeste form; lejlighederne er blandt andet udviklet til at imødekomme en befolkningsgruppe med lavere indkomst uden at gå på kompromis med kvaliteten.

‍

Der er videre fokus på ingen eller lave emissioner fra materialer, robusthed mod klimaforandringer, lavt vandforbrug, grønne områder på og i bygningen, samt lavt energiforbrug; f.eks. vil det have et 90 % lavere energibehov til køling og opvarmning sammenlignet med et standard byggeri.

‍

På baggrund af en screening af projektet, og løbende dialog med projektets øvrige partnere, har vi udvalgt relevante Verdensmål for projektet. Desuden er de relevante "targets" udvalgt, omformuleret og kvantificeret til netop dette projekt.

Projektet omhandlede renovering af to af Danfoss' kontorbygninger, hvor bygherren forud for projektet havde udarbejdet en kravspecifikation, der skulle følges, ligesom bygherren samtidig egen-projekterede dele af projektet.

‍

Vi varetog arbejdet med sprinkler-, VVS- og ventilationstekniske løsninger i et tæt samarbejde med Rambøll.

‍

En naturlig del af projektet var en indlejret forventning fra bygherren om, at bæredygtighed indgik som en del af det integrerede design for både bygningen og de udeliggende arealer.

‍

Dette indebar blandt andet at projektering, udførelse og den efterfølgende driftsfase nøje blev tænkt sammen for at sikre og fremelske bæredygtigheden i projektet og indarbejde det som en arkitektonisk og teknisk kvalitet i byggeriet..

‍

Bygherre havde desuden særlige fokusområder:

• INDEKLIMA & ARBEJDSMILJØ: Det skal sikres at alle medarbejdere kan arbejde og færdes i et behageligt indeklima og alle indeklimaparametre skal nøje vurderes
• ENERGIFORBRUG: Energiforbruget til el, varme og ventilation skal begrænses mest muligt, uden at de arbejds-miljømæssige aspekter tilsidesættes
• MATERIALER: Gennem materialevalg skal der tages hensyn til arbejdsmiljø, indeklima og hvordan materialerne kan bortskaffes efter endt levetid

I en forhenværende kontorejendom i Esbjerg, skal ejendommen transformeres til en blanding af boliger og erhverv.

‍

Vi har projekteret og dimensioneret alle el-tekniske anlæg herunder belysning, ABDL og røgdetektorer. Vi udfører arbejdet i tæt samarbejde med et lokalt ingeniørfirma.

‍

På Willemoesgade i Esbjerg ligger en gedigen ejendom, hvor bygherren har ønske om at ændre anvendelsen til en blanding af erhverv og bolig.

‍

Den eksisterende ejendom ombygges, så der er i fremtiden vil være fire etager (inkl. kælder) samt en tilbygning på den eksisterende tagetage. Stueetage ændres til henholdsvis bolig- og erhvervslejemål, mens 1. og 2. sal fremover udelukkende vil bestå af boliger. 3. salen nedbrydes og der opføres en ny tilbygning på den eksisterende tagterrasse, som bliver en del af erhvervsdelen. I den resterede del af 3. salen vil der blive etableret boliger.

‍

I alle boliger etableres der nye dørtelefonanlæg samt decentrale, balanceret mekanisk ventilation.

‍

Fremover vil ejendommen bestå af 31 boliger på tilsammen 3.775 m2 inkl. fællesarealer samt to erhvervsenheder, der tilsammen udgør 842 m2 inkl. fællesarealer.

En fornyelse af Egedal Kommunes kommunale ejendomme gav adgang til en række supplerende data, der skal medvirke til at berige kommunens øvrige bygningsdata.

‍

Vi har ydet bygherrerådgivning og udviklet et energimærknings-addon, der kan medvirke til at lette arbejdet for energimærkningskonsulenten og forbedre kvaliteten af data.

‍

Egedal Kommune har med projektet haft behov for at løfte kvaliteten af energimærkningen, så energimærkerne bliver en naturlig del af kommunens arbejde med at nedbringe energiforbruget i de kommunale ejendomme. Egedal Kommune har derfor valgt en øget digitalisering af bygningsdriften, for at få mest muligt ud af projektet.

‍

Den udvidede del af energimærkningen følger den naturlige proces for gennemførelse af en energimærkning og indeholder supplerende data inden for procesenergi, vand og tilstandsvurdering. Derudover var det et ønske fra kommunen, at alle ventilationsanlæg blev grundigt registreret med henblik på optimering af kommunens eksisterende serviceaftaler.

‍

I projektet har vi desuden defineret en ensartet fotodokumentation, lokationsbestemmelse og detaljeret beskrivelse af energimærkningstiltagene.

Storkøkkener står for 4 % af Danmarks samlede el-forbrug. Der er derfor et stort potentiale for energibesparelser i køkkener ved at ændre på vaner og adfærdsmønstre.

‍

Konceptet er bygget op af en kombination af avanceret måleteknologi, der giver et detaljeret billede af energiforbruget i storkøkkenet, samt gode råd om energirigtig og bæredygtig adfærd.

‍

I forløbet bliver køkkenpersonalet præsenteret for faktiske energiforbrug pr. køkkenapparat. En fremgangsmåde der giver en faktabaseret viden om, hvor de store energisparepotenitaler findes.

‍

Projektet er inddelt i 4 faser: 1: Første måleperiode (Baseline): Energiforbruget i køkkenet måles i 14 dage. Det får de værste fråsere frem i lyset, og giver samtidig et udgangspunkt for de videre anbefalinger og målinger samt anledning til en god dialog med medarbejderne

‍

2: Forslag til adfærdsændringer: Resultaterne fra den første målerperioden bliver gennemgået, og der afholdes et ”kick off” til den anden måleperiode. I den forbindelse bliver der præsenteret en række konkrete forslag til, hvor man med ændret adfærd kan hente hurtige energibesparelser. Endvidere anbringes der en tablet i køkkenet, hvor man kan følge det aktuelle energiforbrug på de enkelte køkkenmaskiner.

‍

3: Anden måleperiode (Ny adfærd): Energiforbruget i køkkenet måles igen i 14 dage – nu med de aftalte adfærdsændringer implementeret.

‍

4: Energirapport: Efter den nye måling analyseres data, hvorefter der bliver udarbejdet en energirapport, som består af to dele: 1) en overskuelig hovedrapport og 2) et sæt bilag med de detaljerede målinger. Rapporten gennemgås på et møde, hvor køkkenchefen og andre relevante medarbejdere deltager.

‍

Vi er tilknyttet projektet som teknisk energiekspert med særligt fokus på køle-/frostrum samt ventilation og styring.

Læs mere om projektet her.

Den nye tilbygning til Ensted Hallen er udført med stor hensyntagen til handicappede, seniorer og andre, der benytter hallen til genoptræning.

‍

I projektet er der blevet etableret et stort fælleslokale, nyt motionscenter og ny multihal.

‍

Vi har udført projektering og udbud af installationer for el, VVS, sanitet, ventilation og automatik på projektet.

‍

Projektet er tilpasset hallens eksisterende bygningskompleks og de nye installationer er udført med respekt for energieffektivitet og indeklima-komfort.

‍

Derudover er der gjort meget for at tilgodese eksempelvis kørestolsbrugere ved at etablere handicapvenlige løbebånd eller fitnessmaskiner.

‍

Installationsmæssigt er der udført nye energieffektive, behovsstyrede ventilationsanlæg, strålevarmepaneler samt nye elinstallationer og brugertilpasset belysning.

Ungehuset Mejeriet er blevet til et ungdomskulturhus, hvor unge kan mødes og hænge ud på egne vilkår.

‍

I renoveringen af den tidligere mejeribygning har der været fokus på at skabe en ramme for aktiviteter og arrangementer for kommunens unge. Den eksisterende bygning er blevet ombygget til et auditorium med tilhørende bar, toiletter og backstage-faciliteter.

‍

Tilbygningen indeholder loungeområde, mødelokaler og et indre gårdmiljø til forsamlinger og events.

‍

Vi har udført projektering af alle installationer herunder VVS, ventilation, el og CTS samt ført fagtilsyn og haft ansvaret for den afsluttende, samordnet funktionskontrol af de tekniske systemer.

‍

I projektet er installationerne i videst muligt omfang udført efter bygningsreglementet 2020 for at opnå så energieffektive løsninger som muligt.

‍

Derudover er alle installationer blevet nøje udvalgt til at forbedre indeklimaet, ligesom der er blevet indeklimaanalyser til at redegøre og dokumentere de valgte løsningers effekt.

Det ikoniske kulturbyggeri KB-Hallen på Frederiksberg i København nedbrændte i september 2011. Syv år senere blev den nye hal og tilhørende forplads indviet med en stor åbningsceremoni og koncert.

‍

Forpladsen er et åbent byrum som etablerer en dynamisk sammenhæng mellem KB-hallen og Peter Bangsvej. Forpladsen er udført med tilgængelighed for alle og etablerer et grønt byrum med et attraktivt udendørs mikroklima, der strækker sig helt ud til de afgrænsende boligblokkes facader. Pladsen fungerer til hverdag som en plads til ophold. Ved store koncerter og events fungerer pladsen som et ankomst- og pauserum.

‍

Belægningen af tegl er anlagt som to forskudte præcise elliptiske former, der samler pladsen og tilbyder ophold, leg og optræden på de store insitu-støbte elementer.

‍

Forpladsen til den historiske sports- og kulturbygning er efter genopførelsen blevet bedre rustet mod klimaforandringer såsom stigende nedbør og skybrud.

‍

Klimatilpasningselementerne for KB-Hallen omfatter regnvandsforsinkelse og faskiner og gør, at regnvandet forsinkes, før det tilledes det offentlige kloaksystem i Peter Bangsvej. Der er evalueret på forskellige oversvømmelsesscenarier ud fra hyppigheden og intensiteten af forskellige regnhændelser, som grundlag for identificering af de løsninger, som bedst skybrudssikrer KB-Hallens forplads.

‍

Afløbssystemet fra KB-hallen og forpladsen er udført som separationskloakering, og er således forberedt for tilslutning til offentlig separationskloakering, såfremt den offentlige kloak senere ombygges hertil.

Sammen med Jeudan Servicepartner A/S har vi indgået en rammeaftale om teknisk bygherrerådgivning og bistand for Ældresagen. Vi agerer som teknisk bygherrerådgiver i forbindelse med ombygning af eksisterende kontorlokaler i en bevaringsværdig ejendom i indre København.

‍

Ældresagens tidligere kontorlokaler ombygges til et nyt formål, hvor der skal etableres et tilfredsstillende indeklima og dermed højne lejemålets kvalitet. I projektet har vi analyseret mulighederne for forskellige ventilationsprincipper og fastlagt den fremtidige indeklimastrategi. I relation til det har vi undersøgt og redegjort for komplimenterende fag, der skal være med til at sikre et velfungerende ventilationssystem.

‍

Projektet har været underlagt nogle fastlagte rammer, da ejendommen er klassificeret som bevaringsværdig. Med baggrund i analyserne har vi udarbejdet et funktionsudbud på ventilation med integreret køling for bygherren. Funktionsudbudene udstikker rammerne for de bydende entreprenører, og vil derfor minimere risikoen for både bygherren og de bydende. Bygherren har valgt denne projektmodel for at sikre bedre priser på arbejdet og samtidigt sikre, at indeklimaet vil leve op til bygherrens høje indeklimakrav.

‍

Efter bygherrens kontraktindgåelse med en udvalgt entreprenør, vil det være entreprenørens opgave at detailprojektere det samlede tekniske system. Vi har bistået Jeudan i forbindelse med idriftsættelse og aflevering for at sikre en gnidningsfri overgang til drift.

Vi har udført totalrådgivning for Aarhus Kommune i forbindelse med energirenovering af 100 ejendomme. Projektet er en del af kommunens ambitiøse målsætning om at reducere CO2-udledningen for at opnå kommunens overordnede målsætning om at være CO2-neutral i 2030.

‍

Projektet omhandler primært daginstitutioner, klubber og legepladser. I projektet håndterede vi udover projektledelse hele processen fra udførelse af energiscreening, brugerinddragelse, projektering og implementering af de bedste totaløkonomiske løsningsforslag. Udførelsen af energisparetiltagene udføres på ejendomme, der samtidig er i drift, hvilket fordrer en tæt dialog med både Aa+ projektsekretariatet samt brugerne på de enkelte ejendomme.

‍

I forbindelse med implementeringen af energisparetiltagene havde vi ansvaret for byggeledelsen og fagtilsyn. Derudover stod vi for at de tekniske anlæg blev idriftsat korrekt for at sikre energibesparelserne og indeklimaet på den enkelte ejendom.

‍

Tidligere i Aa+ projektet har vi været bygherrerådgiver for Aarhus Kommune og været med til at udfordre den gængse måde at tænke energirenoveringsprojekter på ved bl.a. at udvikle en økonomisk model, som Aarhus Kommune har implementeret i projektet.

Idrætshøjskolen i Sønderborg er en af hovedhjørnestenene i den bydel i Sønderborg, der blev skitseret med Kai Gottlobs stramt klassicistiske byplan fra 1925. Skolen fremstår som et af ‘fyrtårnene’ i den sene danske, klassiske modernisme. Arkitekturens styrke på bygningen ligger i anlæggets homogenitet og materialevalg og ud fra en arkitektonisk vurdering, er det i høj grad Idrætshøjskolens tagflader og gennemførte bygningsdetaljer, der bærer helstøbtheden.

‍

Svømmehallen på Idrætshøjskolen har i mange år lidt under manglende vedligehold. En vedligeholdelse, der skal tage afsæt i en bevarelse af bygningens arkitektoniske kvalitet. Projektets finansiering sker derfor via både fondsmidler og gennem de økonomiske besparelser, som energirenoveringen giver.

‍

På projektet har vi udarbejdet en tilstandsrapport for svømmehallen samt projekteret, udbudt og tilrettelagt arbejdet med VVS, ventilation, el, CTS og vandbehandling.

‍

Vi har i samarbejde med Teknologisk Institut udarbejdet en vurdering af, i hvilken rækkefølge de enkelte tiltag skal iværksættes for at sikre en holistisk tilgang til arbejdet med bygningen.

‍

I projektet har der været fokus på at få udbudt delmængder af arbejderne af hensyn til finansieringskilde og sporbarhed af energibesparelserne. Tidligere har vi været med til at renovere 56 elevværelser for Idrætshøjskolen i Sønderborg.

Opgaven er stillet af Byggeri København (ByK) for at tilvejebringe de manglende fritidshjems pladser. Derfor opføres en ny bygning på 850 m² nybyg til at huse 280 fritidshjemspladser. Nybyggeriet skal være grundlag for den øvrige renovering af Fremtidens Fritidshjem på Kirsebærhavens Skole, Rumraketten.

‍

Projekt og idéoplægget har vi udarbejdet i samarbejde med JJW Arkitekter og Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører på baggrund af besigtigelse af Kirsebærhavens Skole og fritidshjemmet Rumraketten.

Chr. Hansen A/S er en verdensomspændende dansk virksomhed med 3.000 medarbejdere, der producerer enzymer og biokulturer til fødevareindustrien over hele verden.

‍

Chr. Hansen har bl.a. en fabrik i Gråsten, der producerer osteløber af ko-maver. Det er et produkt, som alle osteproducenter skal bruge. Virksomheden har ca. 60 % af verdensmarkedet for osteløbere.

‍

Vi har planlagt og projekteret de tekniske installationer til byggeriet, herunder solcelleanlægget og det store køleanlæg.

‍

I Gråsten er der færdigbygget en ny stor kølehal på 2.500 m², hvor temperaturen konstant skal holdes på 8° C.

‍

Køleanlægget har et stort el-forbrug og derfor er den nye fabrik forsynet med 1.500 m² solceller placeret på stativer på taget af kølehallen.

"Folden" er en del af KAB's udviklingsprojekt AlmenBolig+5. De fokuserer på opførelse af arkitektonisk attraktive præfabrikerede almene lavenergiboliger med et minimeret energibehov. De 60 boliger opføres i Roskildes grønne og bæredygtige bydel Trekroner, hvor bofællesskabets ånd er gennemgående.

‍

Byggeriet er designet, så det gennem implementering af højisolerede bygningskonstruktioner med minimering af kuldebroer, høj tæthed, energieffektive installationer, en varmepumpeløsning med integreret varmtvandsproduktion og ventilation med varmegenvinding og tagplacerede solceller opfylder kravene til bygningsklasse 2020. Derudover sikres der samtidig en spændende arkitektur som et attraktivt indeklima både med hensyn til dagslys og rumtemperaturer.

‍

Klimatilpasning:

Alt regnvand fra tage og belægninger håndteres på terræn med vandrender, grøfter og regnbede. Herfra ledes regnvandet til en 120 meter lang regnvandskanal med små bassiner.

‍

Regnvandskanalen og bassinerne etableres i flere niveauer med rislende vand fra en pumpebrønd. Det strømmende vand i kanalen og bassinerne hæmmer algevækst, og minimerer rensning og vedligehold. Regnvandskanalen tilsluttes og afvandes til en fælles wadi, som ejes og drives af et regnvandslav, som er stiftet af grundejerne og Roskilde Kommune.

‍

Kommuneplanen stiller krav til, at der afsættes økonomi til kunst, når der bygges i det nye byområde i Trekroner. Det har inspireret teamet til at kombinere klimatilpasningsløsningen med kunstprojektet idet en regnvandskanal er udformet og dekoreret med små bassiner og springvand som et kunstprojekt.

I det tidligere bibliotek i Sønderborg er der blevet indrettet en ny administration for hjemmeplejen, sygeplejen, misbrugscenter samt tandklinik for udsatte borgere.

‍

Bygningen på Kongevej 19 er tegnet af byens daværende stadsarkitekt J. Juhler og bygget i 1970 i tidens ånd med rækker af tykke betonsøjler, der bærer etageadskillelsen.

‍

I projektet har bygningens eksisterende arkitektur skulle bevares mest muligt samtidig med at interiøret skulle moderniseres.

‍

Vi har været ingeniørrådgiver på projektet og bistået til at få projekteret og udbudt nyt varmefordelingsanlæg, ventilationssystem, el- og afløbsinstallationer. Derudover har vi udført fagtilsyn og haft ansvaret for den samordnede funktionskontrol.

‍

I det tidligere store sammenhængende biblioteksrum er der nu indrettet 40 rum i kælderen og omkring 70 i stueetagen til forskellige formål som klinikker, samtalerum, møderum og kontorer. Den orange reception skiller sig ud, mens de fleste lokaler er holdt i hvide farver. Flere detaljer fra 70-erne er bevaret. Det gælder for eksempel fine gamle messingskilte ved toiletter og døre og dørkarme i egetræ.

‍

Den store ombygning omfatter ikke bibliotekets øverste etage, hvor vinduerne stadig er de gamle frønnede fra 1970.

Studenterhusfonden i Aarhus leverer over 90 % af maden på Aarhus Universitet. De driver bl.a. kantiner, caféer og forskellige konferencer, og de er førende, når det gælder bæredygtigt arbejde med madproduktion.

‍

Deres vision er at være den sunde og foretrukne non-profit madproducent – både lokalt og i klimasammenhænge, som et bidrag til at øge bevidstheden om sundhed og bæredygtighed.

‍

Vi har leveret et strategisk grundlag for det arbejde som Studenterhusfonden leverer indenfor bæredygtig madkultur - fra indkøb af råvarer, hands-on arbejdsprocesser i køkkenet, kundens indkøb, til affaldshåndtering. En analyse på tværs af organisationen har dannet grundlag for vores levering af Studenterhusfondens nye strategi for 'Bæredygtigt fællesskab'. Den strategi benytter FNs Verdensmål som platform til at kommunikere om nuværende og fremtidige initiativer og mål.

‍

Vi har udarbejdet en samlet skriftlig strategi med beskrivelse af Studenterhusfondens mest relevante SDG-mål – nr. 2, 4, 8, 12, 13, deres interne mål, motivation og handlinger. Som en del af et overordnet kommunikationskoncept leverer vi også infografikker, som kan bruges i al deres kommunikation og markedsføring, f.eks. tilbud, cases og e-learning.

‍

Derudover har vi designet en ny hjemmeside for Studenterhusfonden. Hjemmesiden skal helt enkelt visualisere det, Studenterhusfonden kan og gør, til fordel for både kunder og samarbejdspartnere.

Projektet er en totalombygning af eksisterende kontorbygning, der er udført i forlængelse af et andet projekt, hvor kælder er blevet til kantine, etablering af udvendig p-plads, tagterrasse, nyt indgangsparti og tilpasning af udvendige flugtvejstrappe.

‍

Den rumlige disponering er ændret fra en blanding af celle- og storrumskontorer til en enkel, rumlig organisation primært med storrumskontorer med en tæt kontakt til den nye ombyggede centrale glasoverdækkede lysgård.

‍

Vi har varetaget ingeniørrådgivning og assisteret til opgavens gennemførelse vedr. el, VVS og ventilation inkl. udarbejdelse af udbudsmateriale og deltagelse i kontrahering. Herudover har vi varetaget byggeledelse samt opfølgning og fagtilsyn for egne fag samt tilvejebringelse af D&V materiale.

‍

Projektet er udført i forlængelse af en totalrenovering af den øvrige ejendom, hvor det centrale atrium fungerede tidligere som kantine og er ombygget med en ny, central hovedtrappe. Det har, sammen med en gruppering af alle funktioner omkring lysgården, givet bygningen en ny overskuelighed og en større fremtidig fleksibilitet.

‍

Underetagen er ombygget til ny kantine med udgang til en terrasse, hvorved der også er opnået en bedre forbindelse for kollegerne i nabobygningerne. Der er fokuseret på at give huset en klar identitet med enkle greb. Robuste og økonomiske krydsfinerplader er for eksempel et gennemgående materiale, der udgør en både varm og rå kontrast til de hvide flader og husets nye indretningslinjer.

På Ganløse Skole i Egedal Kommune er bygningerne blevet energi- og indeklimarenoveret som en del af Egedal Kommunes ambitiøse program “Parat til fremtiden”.

‍

Med baggrund i foranalyser af energisparespotentialet og særlige koordinerede arbejder blev der i 2017/2018, gennemført en række målrettede initiativer for at forbedre skolens fysiske rammer ved at kombinere indeklimaforbedringer med energibesparelser og samtidig rette op på et vedligeholdelsesefterslæb.

‍

I projektet blev der etableret nye, balancerede ventilationsanlæg med energieffektiv varmegenvinding og behovsstyring som erstatning for de eksisterende udtjente ventilationssystemer.

‍

Vi har haft ansvaret for projektledelse, byggeledelse, projekteringsledelse, projektering, fagtilsyn og idriftsættelse, herunder samordnet funktionskontrol.

‍

På store dele af skolen blev de eksisterende belysningsanlæg udskiftet med nye tidssvarende LED-belysningsanlæg, der naturligvis lever op til de nye belysningsnormer med eksempelvis 300 lux i klasselokalerne. Derudover blev varmeanlægget gennemgået og indreguleret til det nye behov og et nyt CTS-anlæg blev installeret til at samle trådene for de tekniske anlæg.

‍

Som et led i overleveringen til driften, faciliterede vi en træningssession for kommunens tekniske medarbejdere for at klæde dem på til en energirigtig drift. Træningen var delt op i to - 1. del bestod af en teoretisk gennemgang af de tekniske anlægs virkemåde mens 2. del bestod af "on-job" træning ude på stedet, hvor diverse styrings- og reguleringsparametre blev testet af i praksis.

‍

Projektet har en simpel tilbagebetalingstid på 18,8 år og en nutidsværdi på ca. 700.000 kr.

Vi har screenet, projekteret og implementeret forskellige energitekniske løsninger. De forventes at ville betale sig selv hjem indenfor en periode på 10 år. Det resulterede i et økonomisk overskud i driften allerede det første år, og en positiv nutidsværdi på mere end 330.000 kr. set over 15 år.

‍

I projektet har vi udført en renovering af ventilation, VVS og belysningen. Et vigtigt fokusområde i projektet er, at bygningen skulle være i drift gennem hele processen og at bygningens brugere i mindst muligt omfang skal generes af håndværkere, rådgivere og i det hele taget forstyrrelser.

‍

Det er blevet løst ved, at vi har stået for alt koordinering mellem entreprenører, bygherre og bygningens brugere (både administration og øvrigt personale).

‍

Vi har således været tovholder gennem hele processen. Et eksempel på håndtering af driftsforstyrrelser er, at kantinekøkkenet ikke måtte være ude af drift. I samråd med kantinens personale, blev der udarbejdet en tidsplan for at sikre at køkkenet kunne holdes i drift.

‍

I implementeringsfasen har vi desuden varetaget byggeledelse og fagtilsyn. I den forbindelse har vi inddraget bygningens personale dels for at sikre, at brugerne kan håndtere eksempelvis de nye ventilationsanlæg samt for at sikre et tilfredsstillende resultat for alle parter.

Lagkagehuset har etableret nye produktionsfaciliteter i eksisterende bygninger i Brøndby for at følge med efterspørgslen.

‍

I projektet er der blevet etableret nyt midlertidigt, energieffektivt ventilation ved ombygning af en eksisterende fabrikshal til industrielt konditori.

‍

Der er etableret emhætter for udsugning fra 4 stk. bageovne, og tilvejebragt erstatningsluft via poseindblæsning.

‍

Ventilationsaggregatet er et af mange eksisterende anlæg der stod i bygningen, som vi har ombygget og tilpasset til det nye brugsmål. Ventilationsaggregatet er konverteret fra et forældet CTS-system til en nutidig og bæredygtig platform.

‍

Opgaven er første etape i forbindelse med en permanent etablering af både bageri og konditori i Lagkagehusets nye bygningen.

‍

Vi har derudover også haft til opgave at registrere og projektere ventilationssystemet på baggrund af Lagkagehusets krav og ønsker.

‍

Inden en større ombygning igangsættes, skal der indrettes midlertidige produktionsfaciliteter i bageriet.

Fremtidens rådhus i Høje Taastrup skal være et moderne, innovativt og bæredygtigt hus, der fremstår æstetisk og funktionelt og samtidigt viser, at Høje Taastrup Kommune er en grøn kommune.

‍

Det nye rådhushus skal understøtte den moderne arbejdsplads, hvor der er mulighed for at benytte den nyeste teknologi, og hvor trivsel, videndeling og samarbejde mellem centre, borgere og samarbejdspartnere er naturligt.

‍

Vi har varetaget bygherrerådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af et konkurrenceprogram vedr. installationer, indeklima, energi og bæredygtighed.

‍

Rådhuset skal bidrage til byudviklingsprojektet Høje Taastrup C og blive til en aktiv del af det liv, der udspilles omkring rådhuset. En kommende park, bystrøg og varierede byrum skal være med til at skabe et mangfoldigt og levende byliv.

‍

Det nye rådhus skal udføres, så det som minimum opfylder kravene til et Bygningsklasse 2020 byggeri. Som en del af konkurrenceforløbet skal der udarbejdes en redegørelse, der sandsynliggør, at nybyggeriet efterfølgende kan forventes at leve op til certificeringsklasse guld efter kravene for DGNB Denmark.

‍

Vi skal som underrådgiver til Arkitema bistå Høje Taastrup Kommune med teknisk bygherrerådgivning i form af projektgranskning af projekt og commissioning-process.

‍

Opgaven er påbegyndt ultimo 2017 og det nye rådhus forventes færdigt i foråret 2022.

I centrum af Hillerød har en eftertragtet grund ligget tom i årtier.

‍

På Åmosevej i Hillerød, få skridt fra Slotsarkaderne, opfører KAB v/Frederiksborg Boligselskab 74 byhuse efter det populære AlmenBolig+ koncept. Byhusene opføres i 3-4 etager og boligerne er en kombination af rækkehuse i tre-plan og etplansboliger.

‍

For at realisere byggeriet på Åmosevej har skybrudssikring og genanvendelsen af regnvand været af høj prioritet, da byggefeltet er udpeget som et 'bluespot' område i kommuneplanen, hvilket betyder at der er høj risiko for oversvømmelse.

Energistyrelsen i Danmark administrerer en pulje, der skal fremme udvikling og etablering af energieffektive og intelligente bygninger. Puljen er en del af en politisk aftale fra 2015. Ét af de projekter, som er blevet tildelt støtte er eSnap, der er blevet til i et innovativt partnerskab mellem private og offentlige virksomheder.

‍

Projektet udvikler en nyskabende datadrevet løsning til at forbedre kvaliteten af energiscreeninger, herunder forbrug og optimeringsmuligheder og den efterfølgende energieffektive drift af bygninger. Det gøres ved at kombinere nye teknologiske muligheder, som IoT-sensorer med kunstig intelligens. Den kunstige intelligens bygger på, at energiforbruget simuleres i bygninger i kombination med viden om bygningsfysik samt modeller på de enkelte installationer.

‍

Energiscreeningen gøres databaseret og modeldreven, og bliver derved baseret på faktiske målinger/registreringer foretaget på en omkostningseffektiv måde, der vurderes til at kunne halvere prisen for en energiscreening. Samtidig sikres den energieffektive drift af bygningen ved, at der i forbindelse med energiscreeningen placeres sensorer strategisk i bygningen. Ved at kombinere sensorernes data med kunstig intelligens, fanges de løbende afvigelser i bygningens energiforbrug.

‍

Den databaserede energiscreening forbedrer driftsherrens grundlag for at gennemføre og følge op på de mulige energibesparelser, som eSnap har identificeret gennem detaljeret dataopsamling fra de enkelte bygningsdele og installationer. Projektet rummer desuden store muligheder for at fremme Danmarks førerstilling indenfor energieffektive investeringer.

‍

I Asien hvor bygninger bruger op til 10 gange mere energi end danske bygninger er potentialet for energieffektivitet meget stort. Ofte er disse bygninger dog stort set uden bimåling og indeholder ofte kun en hovedmåler for måske 20-40.000 m2, og det gør optimering af energieffektive investeringer vanskelig. Det forventes derfor også, at løsningen kan eksporteres og skabe grønne løsninger i udviklingslande.

The Energy and Environment Partnership for Southern and East Africa (EEP-SEA) is an initiative targeting poverty reduction and mitigation of global climate change through promotion of an inclusive and job-creating green economy and improvements in energy security.

The purpose of this assignment was to undertake a detailed market landscape study and preparation of documentation to establish EEP-SEA as a multi-donor trust fund (EEP-SEA Trust Fund or the Fund) with open-ended mandate to be hosted and administered by the Nordic Development Fund (NDF) and to prepare for the phase III.

Building on the mid-term evaluation of the EEP-SEA, during which the relevance, efficiency, effectiveness, climate, energy, and socio-economic impact and sustainability of the EEP-SEA was assessed, the MFA, ADA, and DfID requested DEM to undertake a market landscape study to attain the energy architecture across the region.

The assignment included:

• A political, social, and economic appraisal of rural energy access and energy efficiency;
• Interviews with over 150 stakeholders in the renewable energy and energy efficiency sectors internationally, regionally and nationally;
• Identification of institutional and financial barriers and opportunities in the sector, and the value proposition for the EEP-SEA;
• Defining opportunities for private sector engagement in rural energy access and energy efficiency more broadly;
• Establishing the effectiveness of networking and knowledge-sharing activities across the sector and how to best harness the wealth of information available to drive change;
• Mapping of donor financing flows and stakeholders across all sectors in the energy sector.

‍

Egedal Kommune har igangsat programmet ”Parat til fremtiden”, der gennem reduktion af energiforbruget over de kommende år skal sikre, at kommunen fortsat har økonomisk råderum. Målsætningen er en reduktion af de samlede energiomkostninger med 17 % inden 2020. Energibesparelsen skal realiseres ved renovering af klimaskærme og tekniske installationer i kommunens bygninger samt ved implementering af systematisk energiledelse og energistyring.

‍

Argumenterne for implementering af energiledelse i organisationen lyder: ”Energiledelse skaber overblik og sætter fokus på betydningen af energiforbruget – for dig, din ledelse, dine medarbejdere og din bestyrelse. Det skaber bedre styring, formulerer processer og giver en helhedstænkning og forståelse af organisationen,” siger Nina Haugbølle, Energikoordinator, Egedal Kommune.

‍

Vi har kortlagt nuværende arbejde med energiledelse i Egedal Kommune. Kortlægningen omfatter blandt andet udførelse af interviews og spørgeskemaundersøgelse af udvalgte nøglepersoner i organisationen. På baggrund af kortlægningen har vi udviklet en energiledelsesprofil, som opsummerer nuværende stadie og parathed for energiledelse i kommunen.

‍

Nina Haugbølle fortæller, at “kortlægningen har været vigtig i forhold til hele vores driftsafdeling. Lederen har blandt andet sagt, at der skal være et andet fokus hos medarbejderne. Nu skal der fokuseres på driften og energien og ikke lige så meget på selve håndværkerarbejdet. Dér har undersøgelsen virkelig battet.”

‍

Derudover har vi udarbejdet en procesplan med anbefalede aktiviteter for succesfuld udvikling og implementering af et energiledelsessystem i kommunen. Energiledelsessystemet systematiserer indsatserne for effektiv brug af energi, reduktion af energispild og skaber overblik over energiforbrug i kommunens ejendomsportefølje.

‍

Vi har desuden identificeret simple og operationelle værktøjer, som kan understøtte udvikling, implementering og driften af energiledelsessystemet i kommunen med afsæt i faserne fra energiledelses-årshjulet Plan-Do-Act-Check.

SmartEnCity – et projekt der med smarte løsninger reducerer energiforbruget og øger produktionen af vedvarende energi i et afgrænset byområde i 3 europæiske byer.

‍

Hensigten med SmartEnCity har været at udvikle og demonstrere strategier og løsninger, der kan kopieres i andre små og mellemstore byer i hele Europa. Aktiviteterne i projektet var bl.a. energirenovering af ældre boligblokke, fossilfri energiforsyning, bæredygtig transport, beboerinvolvering og brug af informations- og kommunikationsteknologier.

‍

Byer spiller en vigtig rolle i kampen mod klimaforandringer. Energibehovet og CO2-emissioner er især høje i tæt bebyggede områder - Men på samme tid giver de bebyggede områder flere alternative muligheder for energieffektivt boligbyggeri, bæredygtig energiforsyning og miljøvenlig transport.

‍

I efteråret 2015 fik Sønderborg tildelt midler fra EU Horizon programmet gennem projektet SmartEnCity. Projektet var et samarbejde mellem de 3 mellemstore byer Vitoria-Gasteiz i Spanien, Tartu i Estland og Sønderborg i Danmark. Projektet fik i alt tildelt ca. 208 mio. kr. hvoraf de ca. 50 mio. kr. blev givet som tilskud til aktiviteter i Sønderborg.

‍

I Sønderborg blev 7 indsatsområder adresseret: Identificering af og baseline for energiforbruget i byen på daværende tidspunkt, omfattende borgerinvolvering, renovering og energiforsyning af boligblokke, integreret infrastruktur, grøn transport og digitaliserede måleresultater. Disse opgaver skulle løses i samarbejde med projektets danske partnere: ProjectZero, PlanEnergi, Aalborg Universitet, Sønderborg Forsyning og boligforeningerne B42, SØBO og Sønderborg Andelsboligforening (3 boligforeninger med boliger centralt i Sønderborg by). Sønderborg Forsyning og senere ProjectZero har været koordinerende partnere.

‍

DEM har i projektet fungeret som rådgiver og projektleder for indsatserne i boligforeningerne, hvor der bl.a. er gennemført energirenovering af ca. 200.000 m2 fordelt på 18 boligafdelinger med 137 blokke og 2.500 lejligheder. Af disse er der installeret tagintegrerede solceller med batteriløsninger i 16 afdelinger med tilsammen 114 boligblokke. De tre deltagende boligforeninger har ud over montering af solceller og batterier gennemført individuelle renoveringer af deres boligblokke, herunder udskiftning af fællesbelysning til LED, energieffektive døre og vinduer, isolering af ydervægge og tage, ny varmeautomatik, nye ventilationsanlæg samt installation af el-ladestandere mm. Ud over de tekniske tiltag har der været et massivt fokus på bruger- og beboerinddragelse i hele processen.

‍

Projektet startede 1. februar 2016 og blev afsluttet 31. juli 2022. De sidste år af projektet er anvendt til monitorering, evaluering og rapportering samt udbredelse til følgebyer i hele Europa, der kan lære af vores erfaringer og løsninger.

‍

De ambitiøse grønne projekter har resulteret i, at Sønderborg er blevet tildelt en pris i kategorien ”Excellence Award and Pioneer Award” ved det prestigefyldte ”Euro-China Green and Smart City Awards Event 2018”.

‍

Resultater

·      Samlet investering i energieffektivisering og solcelleprojekter i boligforeningerne: 86 mio. DKK

·      Energieffektiviseringsprojekterne har medført en energibesparelse på 1.570 MWh varme svarende til en CO₂-reduktion på 203 tons pr. år.

·      Solcelle-batterianlæggene har medført en energibesparelse på 1.410 MWh el svarende en CO₂-reduktion på 285 tons pr. år.

‍

Læs mere på projektets hjemmeside.

Skamlingsbanken Besøgscenter åbnede i foråret 2021 og modtog i september samme år Kolding Kommunes Arkitekturpris. Byggeriet blev prisbelønnet for ”overbevisende og smuk arkitektur, der med stor selvfølgelighed, formidler oplevelsen af det omkringliggende istidslandskab”. Besøgscenteret på 500 kvadratmeter er opført i mørkebrun, laseret beton. Facaderne er beklædt med lameller af cedertræ, mens et grønt tag med græs bidrager til, at bygningen falder helt ind i landskabet.

‍

Skamlingsbanken er en 2-3 km lang randmoræne, der med sine 113 m på toppen er Sønderjyllands højeste punkt. Området byder på en imponerende udsigt over landskabet og Lillebælt, samt stejle bakker og slugter formet af kræfterne fra den seneste istid, hvorfra det er muligt at se langt ud over landskabet. Området ”Skamlingsbanken” udgør i alt 117 ha kuperet landskab beklædt af græsland og skov. Området med de historiske monumenter ejes af bl.a. Skamlingsbankeselskabet, Fonden til Klokkestablens bevarelse samt Kolding Kommune.

‍

Skjult i bankerne ligger Skamlingsbankens Besøgscenter, der med sin arkitektoniske form smelter ind i det unikke landskab. I besøgscenteret er det muligt at gå på opdagelse i den digitale fortælling og blive klogere på de fire store kræfter – naturen, stedet, talen og samlingen – som igennem tiden har gjort Skamlingsbanken til et nationalt samlingssted.

‍

Besøgscentret er bygget ind i skrænten, så naturen forbliver så uforstyrret som muligt. Med et stort vinduesparti med udsigt over Lillebælt, er det en arkitektonisk portal til stedets historie. Udstillingen i besøgscentret inspirerer til at gå ud i området med en bedre forståelse for stedets kræfter og identitet.

‍

Besøgscenteret har en moderne og minimalistisk stil, der passer godt ind i den omgivende natur. Bygningen er primært opført af træ og glas, hvilket giver en følelse af lethed og åbenhed. Den åbne struktur og de store vinduer giver besøgende mulighed for at nyde den fantastiske udsigt over landskabet omkring Skamlingsbanken, samtidig med at de oplever det indre af bygningen.

‍

Bygningens design er omhyggeligt udformet for at være bæredygtigt og respektfuldt over for naturen, der omgiver den. Bygningen integreres smukt med terrænet og fungerer som en indbydende og informativ base for besøgende, der ønsker at udforske områdets historie, natur og kultur.

‍

DEM har projekteret al VVS, ventilation og belysning + el, internet og automatik, samt haft fagtilsyn og kvalitetssikring i udførelsesfasen af de disse områder.

‍

Projektet blev realiseret med donation fra AP Møller Fonden.

Foto: Kolding kommune

Bygningsstyrelsen har gennemført en omfattende renovering af deres kontorejendomme i drift. Renoveringen har medført, at energiforbruget er blevet reduceret med mindst 15% i de berørte ejendomme.

‍

Projektet har testet Bygningsstyrelsens udviklede performancetest ved energieffektivisering af installationer i renoveringssager. Testen stiller en række krav til energieffektiviteten og det opleverede indeklima, og er baseret på analyse af parameterdata fra de forskellige tekniske anlæg, hvor commissioning har været en naturlig del af processen.

‍

Den gennemførte commissioning-proces har sikret funktionaliteten af de energibesparende teknologier til blandt andet opvarmning af vand og regulering af indeklimaet i bygninger.

‍

Projektet var det første renoveringsprojekt, hvor performancetestmodellen (også kaldet funktionsafprøvning) har været prøvet af. Den konkrete, samlede opgave omfatter renovering af tolv lokaliteter med en samlet bygningsmasse på i alt ca. 143.000 kvm., hvor en fredet ejendom som Udenrigsministeriet har indgået.

‍

På Udenrigsministeriet er ventilationssystemerne blevet renoveret og optimeret. Det har betydet en særlig detailplanlægning af byggeforløbet, hvor taget på ejendommen er blevet løftet af for at give plads til indtransport af større komponenter. Systemerne er blevet lagt sammen for at sikre en bedre drift og forbedre indeklimaet.

‍

Derudover er Udenrigsministeriets køleanlæg blevet udskiftet med et nyt energieffektivt anlæg. I den forbindelse har ejendommens fysiske rammer været en afgørende faktor for projektering og udførelse, hvor blandt en sikkerhedsopgradering af teknikrummet har været nødvendig.

‍

Vi har draget stor nytte af commissioning som redskab til at håndtere svære tekniske forhold for at sikre kvaliteten i projektet – både under projektering og udførelse men særligt under idriftsættelsen.

‍

Derudover har den succesfulde commissioning-processen været med til at udvikle og definere Bygningsstyrelsens performancetests – også for fredede ejendomme, så de implementerede systemer levede op til de projekterede krav til energi- og indeklimaeffektivitet.

Sammen med Jørgen Nielsen har vi haft ansvaret for ingeniørrådgivning og fagtilsyn vedr. kapacitetsudvidelse og helhedsrenovering af Grøndalsvængets Skole. Den snart 100 år gamle skole ligger i Københavns Nordvest-kvarter.

‍

Vi var under projektet ansvarlige for projektering af el, CTS, VVS, ventilation, kloak og energi og varetog endvidere fagtilsyn på alle installationsfag.

‍

Tag- og overfladevand fra skolegård og bygninger ledes til et 163 m3 stort nedsivning- og forsinkelsesbassin, som er placeret umiddelbart under skolens kunstgræsbane og anvendes dermed også til at tørholde denne. Ved store regnhændelser når faskinen er fyldt og vandet tilstrømmer bassinet hurtigere end det kan løbe fra, vil der ske opstuvning på kunstgræsbanen.

‍

Skolen er en 3-sporet skole, der har fået to nye bygninger – en indskolingsbygning, der er sammenbygget med den eksisterende bygning samt en ny idrætsbygning. Total set en tilføjelse af bygningsmassen med omkring 4.400 m2.

‍

Den eksisterende, bevaringsværdige bygning på omkring 5.100 m2 er renoveret med ny indretning og en klar forbedring af indeklimaet, primært via ny ventilation samt en opgradering af klimaskærmen (nye vinduer og tag). Både renovering og nybyg blev udført med et stort fokus på bæredygtighed.

‍

De to nye bygninger stod færdige til elevernes indrykning i januar 2018. Renoveringen af hovedbygningen foregik i etaper, mens bygningen var delvist i brug fra sommeren 2017.

‍

Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med både brugere, bygherre og entreprenører. Byggefasen var nøje tilrettelagt under hensyn til, at skolen var i drift under udførelsen.

Ambitionen med projektet er at skabe et spændende og velfungerende boligområde, der viser en ny måde at tænke bæredygtige og billige boliger på, men også hvordan klimatilpasning i form af håndtering af regnvand, kan være en indtænkt del af området.

‍

Bebyggelsen Tunet består af 58 små boliger med tilhørende fællesrum/drivhus.

‍

Boligerne bygges til unge og flygtninge med integration og social bæredygtighed som bærende elementer. Det er ambitionen at udvikle attraktive lav-energiboliger til maksimalt 3.500 kr./mdr. inkl. forbrug. Bebyggelsen er forbundet til den øvrige del af landskabet ved hjælp af små gyder og stræder. Bebyggelsen indeholder fælleshaver og vil kræve et medansvar for områdets drift, idet beboerne kommer til at indgå i et praktisk fællesskab, som skaber yderligere grobund for social integration.

‍

Til projektet har Rockwool udviklet et nyt højisoleret og billigt byggesystem som et væsentligt bidrag til at sikre et billigt energieffektivt byggeri.

‍

Vi har varetaget ingeniørrådgivning for energi, indeklima, klimatilpasning og tekniske installationer til et udvidet projektforslag som grundlag for udbud til totalentreprenør, samt leveret input til myndighedsprojekt.

‍

Energirådgivningen har omfattet energirammeberegninger, analyser af optimal varmeforsyningsløsning, analyser af ventilations- og opvarmningsstrategi, optimering af energidesign samt dimensionering af solcelleanlæg.

‍

Klimatilpasning

Vi har udviklet et koncept for håndtering af regnvand i forbindelse med klimatilpasning. Regnvandet fra tage og belægninger i den nye bebyggelse i Trekroner opsamles i åbne render og ledes herfra videre til Sivesø, hvor regnvandet nedsiver og har et overløb forbundet til Langebjerg Sø.

‍

Det olie- og benzinholdige vejvand fra veje og parkeringspladser renses bæredygtigt for partikulær forurening i grøft med filtermuld, hvor regnvandet nedsives og filtreres, før det ledes videre til et underliggende dræn. Drænet tilsluttes en prøveudtagningsbrønd, hvor måling af filtrering for olie og benzin kan udføres.

‍

Regnvandet håndteres således helt uden tilslutning til offentlig forsyning, da der både er opnået tilladelse til nedsivning og udledning til Langebjerg Sø, hvilket reducerede tilslutningsbidraget for spildevand med 1,6 mio.

Ambitionen med projektet er at etablere en ny generation af rummelige familieboliger til en rimelig husleje tæt på byens arbejdspladser. Boligerne er målrettet beboere, der har lyst til at deltage i driften.

‍

Rækkehusene på Grønttorvet i Valby er en af KAB's rammeaftale om Almenbolig+5, som er en del af et længerevarende forløb for Boligselskabet KAB. De har en ambition om kontinuerligt at opføre en ny generation af industrialiseret billigt alment boligbyggeri i høj arkitektonisk kvalitet med optimalt indeklima og minimeret energiforbrug til en lav husleje.

‍

Byggesystemet er baseret på bæredygtige præfabrikerede boksmoduler i træ, som produceres på fabrik og monteres på byggepladsen.

‍

Byggesystemet er udført i højisolerede konstruktioner med et minimum af kuldebroer, og med høj tæthed, hvilket er af stor betydning i lavenergibyggeri. Byggeriet er fjernvarmeforsynet, og der anvendes ventilation med varmegenvinding. Byggeriet er desuden forsynet med et tagplaceret sydvendte solcelleanlæg.

‍

I AlmenBolig+ projekterne har vi været ansvarlig for udvikling af energikoncepter for opfyldelse af lavenergiklasse Bygningsklasse 2020. Derudover har vi varetaget projektering og fagtilsyn vedr. indeklima, ventilation, vvs , el-installationer og kloak.

‍

I projekternes opstartsfase har vi bidraget til flere bygherrerådgivningsydelser vedr. forskellige tekniske forhold til lokalplanbestemmelser samt dispensationer i forhold til undersøgelse af mulighederne for fritagelse af fjernvarmetilslutning inkl. dialog med Energistyrelsen og Energiklagenævnet.

På Kirsebærhaven Skole er der blevet udført et holistisk, kombineret ombygnings- og tilbygningsprojekt og dele af de eksisterende udearealer er blevet renoveret.

‍

Der er udført adskillige energi- og miljøtiltag ud over bygningsreglementets krav blandt andet ekstraordinær isolering af tag, lavenergibelysning samt nye energieffektive varmeanlæg og ventilationsanlæg med genvinding. Energisparetiltagene støttes af Københavns Kommunes pulje for energirigtige miljøtiltag.

‍

Skolen er blevet moderniseret i forhold til skolereformens fokus på heldagskolen med mere bevægelse og varieret undervisning. Det er sket ved blandt andet at indarbejde rum til forskellige læringsmæssige- og sociale aktiviteter.

‍

En udendørs siddetrappe leder eleverne op til taget og hermed bliver udearealerne aktiveret som kombinerede rekreations- og bevægelsesrum og sociale mødesteder. Derudover er der sket en forbedring af indeklimaet, lysindtag, akustik og energioptimering – faktorer der har en dokumenteret positiv effekt på børns læring og trivsel og derfor har haft stort fokus i projektet.

‍

Renovering af Kirsebærhavens Skole tilgodeser skolereformens fokus på bevægelse blandt andet ved at tagterrasser og udendørsarealer opfordrer til fysisk aktivitet.

‍

Arkitekturen er udviklet med respekt for skolens smukke og robuste arkitektur fra 1950’erne. I projekteringen har der været fokus på den belastning og slitage folkeskoler udsættes for samt robuste løsninger, der tilgodeser driften af skolen. Som en del af projektet er der udført totaløkonomiske beregninger, der validerer de trufne valg.

‍

Vi overtog installationsprojektet fra anden rådgiver og har fulgt det til dørs ved blandt andet at gennemføre samordnede funktionskontroller.

Den tidligere transformerstation på Bremerholm midt i København er blevet ombygget til et 5-stjernet luksushotel med 31 værelser, og den renovering har hotellet vundet en pris for.

I begrundelsen for den velfortjente pris, sagde formand for nomineringsudvalget, Gøsta Knudsen bl.a.:

‍

"Hotel Herman K er eksemplarisk for sin forvandling fra transformatorstation til hotel. Projektet er en meget vellykket renovering, hvor man som noget særligt har formået at bevare det oprindelige spændingsfyldte, rå og brutalistisk arkitektoniske udtryk. Det vidner om arkitektonisk indlevelse, en forbilledlig byggeledelse og et fornemt samarbejde med hoteloperatøren. Respekt. Det er en overbevisende præstation."

‍

På det nye luksuriøse hotel er der lobby og barområde med 12 meter til loftet samt en restaurant med offentlig adgang.

‍

Vi har projekteret de tekniske installationer samt energirenovering af bygningen, som fremstår i rå beton med ganske sparsom isolering. Ønsket om at lave en eksisterende meget rå betonbygning om til et 5-stjernet hotel, har været enormt spændende, men også udfordrende for de implicerede ingeniører.

‍

En væsentlig faktor i projekteringen var, at føringsvejene for installationer nærmest var givet på forhånd og på ingen måde levede op til pladskravene for implementering af de forskellige installationstyper.

‍

Der blev stillet store krav til ventilation og køling for at opretholde et termisk indeklima som matcher hotellets 5-stjernede standard. Yderligere skulle der selvfølgelig tages hensyn til de mange myndighedskrav, der skal overholdes, hvilket har krævet en fokuseret indsats og dialog med myndigheder i forhold til specielt efterisolering, brandalarmering, varslingsanlæg, flugtveje og sprinkling.

‍

Under hele byggeperioden har vi varetaget byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering.

‍

Projektet blev i 2019 desuden nomineret til Årets Arne og Københavns Kommunes Publikumspris.

Stigsborg Havnefront omhandler udvikling af bydel i Nørresundby, der sammen med det øvrige Aalborg i disse år gennemgår en transformation fra industriby til en moderne international videns- og universitetsby.

‍

Stigsborg Havnefront skal være en bæredygtig bydel i en moderne kontekst i forhold til fysiske, sociale, kulturelle og økonomiske aspekter.

‍

Området skal opfattes som et tæt urbant område med grønne og blå elementer som forudsætning for aktivitet, attraktivitet og byliv. Som en del heraf skal Stigsborg Havnefront indeholde en energimæssigt optimeret bebyggelsesplan med gode indeklimaforhold og minimeret energibehov i de byggerier, der skal opføres i bydelen.

‍

I den forbindelse har vi stået for at udarbejde input vedr. energi- og bæredygtighedsmæssige tiltag i forhold til speciel optimering af dagslysforhold og sikring af muligheden for at udnytte solenergi til lokal energiproduktion.

‍

Derudover har vi været ansvarlig for at udvikle og sikre en høj grad af bæredygtige løsninger ved at opstille strategier, der sikrer, at byggeriet får lavest muligt energibehov. Det har vi gjort ved at identificere fremtidssikrede robuste tekniske infrastrukturelle løsninger (f.eks. intelligente fortove), hvor de enkelte forsyningselementer er let tilgængelige og fleksible.

‍

Derudover har vores ydelser omfattet nedenstående elementer i helhedsplanen for området:

• Energisystem-analyser
• Smart City-løsninger vedr. monitorering og formidling af energiforbrug m.v.
• Smarte affaldshåndteringsløsninger

Spejdernes Lejr 2017 var Danmarks største spejderlejr nogensinde med ca. 40.000 deltagere fra ind- og udland. Lejren blev afholdt fra d. 22. juli til d. 30. juli 2017 på Kær Vestermark ved Sønderborg.

‍

Anlægsarbejdet på lejrområdet begyndte i juni 2016, hvor rør og ledninger blev gravet ned, og der blev anlagt grusveje samt Danmarks største sceneområde med plads til 100.000 publikummer. Cirka en måned før selve lejren begyndte der at komme gradvis flere spejdere til en etableringslejr, som skulle opbygge logistikken med de store telte til aktiviteter og bespisning.

‍

Sønderborg Kommune satte bæredygtighed i fokus på Spejdernes Lejr 2017, og som vært for Lejren var det Sønderborg Kommunes mål i samarbejde med Spejderne at gøre lejren så bæredygtig som muligt igennem sjove aktiviteter og showcases og i samspil med lokale partnere.

‍

Vi har forud for lejren udarbejdet en masterplan for, hvordan lejren kan blive CO2-neutral i drift og i forbindelsen med transport af lejrdeltagerne.

‍

Ifølge beregninger vil transport udgøre langt den største belastning i CO2-udledningen fra lejren – nemlig hele 86 %. Derfor blev der i Sønderborg Kommune udviklet et koncept, hvor muligheden for at vælge grøn transport til lejren blev markedsført over for alle lejrdeltagere.

Egedal Kommune har igangsat programmet ”Parat til fremtiden”, der skal sikre kommunen fortsat økonomisk råderum gennem planlagte effektiviseringer over de kommende år. Samtidig skal effektiviseringer danne et solidt fundament, så kommunen også i fremtiden fremstår som et attraktivt sted at bosætte sig, med en sund kommunal økonomi.

‍

Ét af initiativerne i programmet er energirenoveringsprojektet ”Energirenovering af tekniske anlæg”, hvor 80 ejendomme inden for kategorierne børnehuse, fritidsklubber, skoler, dagplejer, vuggestuer, idrætsfaciliteter og klubhuse er ved at blive energirenoveret ud fra fastsatte, identificerede løsningsforslag til energi- og indeklimaforbedringer.

‍

Projektet løber til 2020, hvor vi vil projektere og udbyde energirenoveringerne i hovedentreprise med baggrund i screeningsrapporter fra projektets foranalyse (udført i 2015-2016, se reference nedenfor). Derudover håndterer vi byggeledelsen, fagtilsyn og idriftsætter de tekniske anlæg for at sikre et energieffektivt og indeklimaoptimeret samlet teknisk system på den enkelte ejendom.

‍

Målet med projektet er en samlet energibesparelse på 5,0 mio. kr. årligt, hvilket vil svare til henholdsvis en besparelse på 15 % af varmeforbruget og 22 % af elforbruget. Udover energibesparelser vil indeklimaforbedrende tiltag blive koordineret i projektet af hensyn til at fremtidssikre kommunens bygningsmasse.

Sønderborg Andelsboligforening Afd. 22 i Sønderborg består af 432 lejligheder fordelt på 19 stk. 3-etages boligblokke.

‍

På projektet er der blevet monteret solceller på alle blokke - dels på sydvendte tagflader og dels på øst/vestvendte tagflader afhængig af blokkenes orientering. Der er samlet set monteret i alt 3.000 m2 solceller svarende til 460 kWp.

‍

Tagpladerne er fjernet og der er etableret nyt undertag i de områder, hvor solcellepanelerne er integreret i tagkonstruktionen. Det er beregnet, at solcelleanlæggene yder 408.000 kWh strøm pr. år.

‍

Boligerne har bi-målere til el-afregning og derfor kan den producerede solcellestrøm bruges direkte til at dække 37 % af lejlighedernes årlige el-forbrug.

‍

Det samlede solcelleprojekt inkl. tagarbejder og finansiering blev udbudt som hovedleverance. Hele den aktuelt producerede solcellestrøm anvendes til at betale renter og afdrag, indtil entreprisen er betalt over ca. 13 år. Derefter slår el-besparelsen igennem i form af reduceret el-regning.

‍

Solcellerne har en levetid på ca. 25 år og leverer gratis strøm efter de første 13 år. Med denne finansieringsform slipper afdelingen for at optage lån og beboerne slipper for en huslejestigning.

Vi har stået for opførelsen af et markplaceret solcelleanlæg for ‘Forsyningen Allerød Rudersdal A/S’. Anlægget er på 232 kWp svarende til 1425 m2 solcellepaneler.

‍

Anlægget har en årlig ydelse på 235.000 kWh – svarende til 27 % af rensningsanlæggets samlede strømforbrug. Anlægget er kalkuleret og tilpasset i størrelsen på baggrund af rensningsanlæggets årlige strømforbrug, så stort set hele produktionen fra solcelleanlægget aftages af rensningsanlægget selv.

‍

Solcellepanelerne er hævet fra terræn, så fårene på marken, der holder bevoksningen nede, kan græsse frit.

I tæt samarbejde med bygherre, blev der i projektet udviklet en ny innovativ, hybrid ventilationsløsning til at imødekomme nogle af de indeklimatiske udfordringer på skolen i dagligdagen.

‍

Skolens eksisterende lette facader og vinduer blev udskiftet til nye energioptimale enheder, hvor hybridventilationen er blevet integreret. Den hybride ventilation består af mikroventilationsenheder og naturlig ventilation gennem motoriserede vinduer med automatik i bygningen. Som en naturlig del af projektet er en stor del af de eksisterende installation blevet flyttet ligesom forekomsten af særligt PCB i facaderne har skullet håndteres særligt ved udførelsen af projektet.

‍

Ved renoveringen af facaderne er opvarmningsbehovet reduceret væsentligt samtidig med, at indeklimaet i bygningen er forbedret. Ventilationsraten lever nu op til den nuværende standard samt en øget isoleringsgrad og tæthed af facaderne, der samtidig reducerer risikoen for trækgener.

‍

Vi har udført arbejdet under en rammeaftale med Region Midtjylland og haft ansvaret for de tekniske installationer og indeklimaet.

Københavns Byret er en totalfredet bygning med drift året rundt. Samtlige arbejde ifm. renoveringen blev derfor udført i tæt dialog med den daglige ledelse for at sikre et minimum af gener for bygningens brugere.

‍

Det primære fokus med renoveringen var at nedlægge den eksisterende dampcentral og få konverteret den nye fjernvarme til 4 individuelle varmecentraler relateret til de individuelle bygninger, som byretten omfatter.

‍

Den gamle varmecentral og teknikrummet blev saneret inden demontering og nye varmecentraler med fuld CTS blev opbygget. Derudover blev klimaskærmen forbedret via tømrejusteringer af vinduer og opdeling af kolde og varme zoner via vindfang. Udsugningsventilatorer i bygningerne blev udskiftet til energieffektive ventilatorer og bevægelsessensorer blev opsat for at styre belysningen.