referencer

Paustians Hus, også kendt som Utzon-Huset, er blevet renoveret med det formål at ændre brugen fra butik til kontorarbejdspladser for en IT-virksomhed. Renoveringen omhandler bl.a. etablering af mekanisk ventilation med dertilhørende mekanisk køl, omfattende el-arbejder, omfattende tømrerarbejde, VVS-arbejder, sprinkling mv.

Projektet er udført uden rådgivende ingeniører, med undtagelse af brand og statik, hvilket medfører, at de enkelte fagentrepriser selv har projekteret deres arbejder. DEM har derfor som en del af byggeledelsesarbejdet skulle forholde sig til, om projektet lever op til gældende regler samt om projektet lever op til de krav, der er stillet udbuddet.

Ejendommen er fredet indvendigt og udvendigt, hvilket har medført et tæt samarbejde mellem byggeledelsen og arkitekt, da alle synlige bygningsarbejdere, lige fra valg af radiatorer til fugefarver i klinker, skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen forud for en ændring. I denne sammenhæng har det været nødvendigt med et tæt samarbejde mellem entreprenørerne og byggeledelsen for at sikre, at alle krav imødekommes.

DEM har i byggeledelsen koordineret med ekstern brand- og konstruktionsrådgiver. Grundet ejendommens udformning, harder været krav om tredjepartskontrol af branddokumentationen, hvilket har medført et ekstra fokus på dokumentationskrav, herunder løbende KS.

‍

Sønderborg Andelsboligforening afdeling 22 deltager som demonstrationsprojekt i det EU‐støttede projekt ARV, i samarbejde med bl.a. Danfoss, ProjectZero og DTU. Sammen arbejdes med innovative løsninger, der skal reducere returtemperaturen fra fjernvarmen, og derved give beboerne i afdeling 22 besparelser på varmeregningen.

I dag betaler beboerne en afgift når vandet, der returneres i fjernvarmerørene, har en for høj temperatur. De tiltag, der arbejdes med i projektet, kører i to parallelle spor, og fokuserer på hhv. udvikling af en teknisk løsning ved fjernvarmerørene og udvikling af Living Lab, der er målrettet beboernes adfærd; det undersøges bl.a. hvorvidt beboernes indsigt i egne forbrugsdata, via en app fra Brunata, kan have en hensigtsmæssig påvirkning på varmeadfærden i boligerne, med et reduceret varmeforbrug til følge for den enkelte beboer.

DEM har som led i projektet, udviklet elektronisk spørgeskema og foretaget beboerundersøgelse i afdeling 22.

Sønderborg Andelsboligforening råder over 432 lejemål i afdeling 22 fordelt på 19 blokke. Af de 19 blokke, er 2 blokke (45 lejligheder) udvalgt til test og demo af udstyr, der udvikles i projektet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen skal efterfølgende sammenholdes med data fra Brunata, og særligt i demoblokkene vil der være fokus på beboernes forståelse og brug af Brunatas app.

Undersøgelsen er foretaget med det primære formål at tilføre viden til projektgruppen om beboernes kendskab til eget varmeforbrug, og de værktøjer de har til rådighed for justering af temperatur og aflæsning af forbrug.

Undersøgelsen forventes gentaget om ét år, med det formål at kortlægge, om der er sket en forandring i beboernes viden og/eller holdning til emnet.

‍

De 2 eksisterende skoler – Lykkebo og Kirsebærhaven – skal om- og tilbygges til basisafdelinger for elever i 0-5. klasse med i alt 11 spor med tilhørende fritidsordning og -klub, mens en ny afdeling på Torveporten bliver udskoling for 6-9. klasse med 10 spor med tilhørerende junior- og ungdomsklub. 

‍

Skoleudvidelsen øger kapaciteten i Valby med fem ekstra skolespor. Skolestrukturen trådte i kraft ved skolestart 22/23. Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole har i dag samme skoleleder og samarbejder derfor allerede. 

‍

Alle 3 byggesager skal certificeres til DGNB-Guld. I projekterne for basisskolerne skal der desuden arbejdes med cirkulær økonomi bl.a. i forbindelse med selektiv nedrivning af eksisterende bygninger.

Som nævnt medfører den nye skolestruktur, at de to eksisterende skoler, Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole, skal ombygges til basisafdelinger for elever i 0.-5. klasse. I udgangspunktet er der gode forhold på de eksisterende skoler, som er helhedsrenoverede i henholdsvis 2017 og 2019. Begge skoler har store gode udearealer og er velegnede til de yngre elever. De nuværende faciliteter på Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole skal tilpasses og udbygges, så de målrettes behovene, der knytter sig til indskoling og mellemtrin. Ved Torveporten skal en ny skoleafdeling målrettes de ældste elever i 6.-9. klasse.

Skoleafdelingerne på Lykkebo og Kirsebærhaven vil være i drift under byggeriet, og der vil være fokus på, at der i planlægningen skal vises hensyn til skolens drift og bevarelse af kapacitet i udførelsen.

De 3 byggesager skal udføres én ad gangen med Torveporten som første byggesag. Dette arbejde pågår pt. med udarbejdelse af idéoplæg, byggeprogram og screening af bæredygtighed inkl. DGNB-certificering.

‍

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

Et helt centralt tema for vores udvikling af Harrestrup Å Skole er den bæredygtige tilgang, hvor vi vil være ambitiøse på alle tre hovedtemaer i den samlede bæredygtighed: den sociale, den økonomiske og den miljømæssige bæredygtighed. For at sikre dette, vil vi allerede fra projektets start anvende en holistisk tilgang, der fokuser på alle facetter af bæredygtighed. Dette arbejde baseres på det i Danmark meget anvendte DGNB-værktøj, som hele teamet har stor erfaring med at arbejde med helt fra projektudvikling over projektering til udførelse og ibrugtagning.

Vi vil udvikle Harrestrup Å Skole, så projektet som minimum vil kunne certificeres til DGNB-guld niveau, ligesom vi vil tilstræbe at opnå DGNB-Diamant i f. t. byggeriets arkitektoniske kvalitet.

DEM’s ydelser omfatter teknisk input til idéoplæg og byggeprogram samt, for Torveporten, projektering af tekniske installationer (el, VVS, ventilation og kloak), optimering af termisk atmosfærisk og optisk indeklima, energidesign, commissioning samt bæredygtighedsledelse for disposition- og projektforslag. På baggrund heraf udarbejdes udbudsmateriale for udbud i totalentreprise, hvorefter DEM sammen med det øvrige rådgiverteam overgår til at være teknisk bygherrerådgiver. Omfang af projekteringsydelser for Kirsebærhaven og Lykkebo vil være totalrådgivning for ovenstående ydelser i f. t. udbud i enten hovedentreprise eller totalentreprise.

‍

‍Solbjergskolen står overfor en stærkt stigende elevfremgang, der udfordrer skolens kapacitet, hvorfor der er behov for udbygning og modernisering af skolen nu. I Aarhus Kommune er der derfor truffet politisk beslutning om, at skolens undervisnings- og pasningskapacitet udbygges fra 3 spor (30 klasser) til at kunne rumme 4 spor (40 klasser) med etapevisudførelse og ibrugtagning i perioden marts 2023-maj 2025. Projektets mål er således at udbygge, modernisere og fremtidssikre skolen efter RULL/skoleudbygnings-programmets arealtildelingsprincipper samt efter Aarhus Kommunes indeklimastrategi.

‍

Da tilbygningsmuligheder på skolens matrikler er meget begrænsede, er der stort behov for at arbejde med optimering af de eksisterende arealer og en langt højere grad af lokalefællesskab mellem de forskellige brugergrupper på skolen. Der er derfor i 2020/2021 udarbejdet en helhedsplan for hvordan Solbjergskolen kan udbygges til 4 spor. Dette betyder, at flere brugere skal rykke tættere sammen og i højere grad deles om lokaler og faciliteter, hvilket kalder på ændringer i indretninger, og hvordan skolens brugere tænker og praktiserer undervisning og fritid, samarbejder og organisering. Brugerinddragelse gennem hele projektet vil derfor være et opmærksomhedspunkt for at lykkedes med projektet. Desuden skal de tekniske installationer, herunder særligt ventilation, moderniseres og tilpasses i forbindelse med renoveringen.

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

DEM varetager byggeledelsen i hele udførelsesperioden, der i høj grad bærer præg af, at arbejdet skal udføres med en række del-afleveringer og dermed mange deadlines imens skolen er i drift. Derudover bidrager DEM ved granskninger af både udbudsprojekt og udførelsesprojekt, hvor vores primære fokus er på de tekniske installationer samt projektets bygbarhed.

Under udførelsen varetager byggelederen al koordinering i dagligdagen med skolens brugere, herunder løbende kontakt med skoleleder, teknisk serviceleder samt afdelingsleder for fritidsklubben (Ung i Aarhus). Skolen er i drift under hele udførelsesperioden, hvilket bevirker at mange elever og medarbejdere påvirkes i de ca. 2 år, som udførelsesperioden varer, og dette kan også påvirke arbejdsmiljø, undervisningsmiljø og elevers og medarbejderes generelle trivsel på skolen. For at minimere gener for elever og medarbejdere samt sikre en vellykket proces, er der sikret en tæt koordinering mellem byggelederen og entreprenørerne samt skolens ledelse, teknisk serviceleder, afdelingsleder for fritidsklubben samt andre brugere af skolen, forud for og gennem hele udførelsesperioden. Det er desuden byggelederens ansvar, at der tages højde for gener forbundet med placering af byggeplads, leverancer af byggemateriel, gener i forbindelse med byggeriet (støj, støv, afspærringerm.m.) og hvordan disse kan have konsekvenser for skolens daglige drift. Ind- og udflytning af de forskellige lokaler planlægges grundigt for at det kommer til at foregå så smidigt som muligt, samtidig med, at byggelederen har fokus på overholdelse af de i alt 5 del-afleveringer.

‍

Københavns Kommune har gennem mange år ydet tilskud til klimavenlige renoveringer af byens ejendomme, og kommunen står i øjeblikket bag en pulje, der kan søges af ejerne af de københavnske etageboligejendomme. I det øjeblik en etageejendom er godkendt til tilskud tager DEM over på opgaven og yder kompetent energirådgivning til ejerne, leverer opdatererede energimærker og gennemgang af varmecentraler og ventilationsanlæg mhp. lavere energiforbrug fremadrettet.

Ordningen fungerer således, at private etageboligejendomme i Københavns Kommune, som er enten uden energimærke eller med energimærke E, F eller G, kan søge tilskud fra puljen ’Energitjek’. Puljen giver op til 20.000 kr. i tilskud til et nyt eller opdateret energimærke.

‍
Et energimærke viser hvor energieffektiv en ejendom er, og peger samtidig på hvilke forbedringer, der kan betale sig at gennemføre for at spare på energien. I forbindelse med energitjekket laves desuden en gennemgang af ejendommenes fjernvarmecentral og et eventuelt centralt ventilationsanlæg. Ved gennemgangen vurderes det hvilke forhold som er mulige at forbedre, for at sikre en god drift og eventuelle forslag til energioptimeringer.

‍

Af erfaring ved vi, at en sådan opgave kræver samarbejde og involvering af flere aktører, og et stort fokus på en klar forventningsafstemning mellem de enkelte parter, så eventuelle justeringer kan indarbejdes og tilrettes løbende gennem projektet. For at sikre en høj kvalitet i vores samarbejde med Københavns Kommune anvender vi vores kvalitetsledelsessystem, som består af en række administrative og tekniske rutiner. Vores kvalitetsledelsessystem er implementeret efter og baseret på ISO 9001:2015 – som DEM også er certificeret under – så vi er i stand til at holde en konsistent og høj kvalitet.

‍

Indledningsvist foretager DEM en besigtigelse af de godkendte ejendomme, hvorefter DEM leverer et færdigt energimærke samt et notat vedr. boligforeningens fjernvarme- og ventilationsanlæg for hver enkelt ejendom. Der lægges stor vægt på at materialet skal kunne læses og forstås af ikke-tekniske personer. Til sidst afsluttes opgaven på den enkelte ejendom med gennemgang og præsentation af resultaterne for hhv. energimærket, fjernvarmeanlægget og ventilationsanlægget.

‍

Da de berørte ejendomme har et energimærke på E eller lavere, vil ejendommenes tekniske installationer, herunder fjernvarme og ventilationsanlæg, ofte være i en stand, hvor der er optimeringsmuligheder. De ansvarlige kontaktpersoner for ejendommene vil derfor få anbefalet gode energibesparelsesforslag, der kan nedbringe deres energiforbrug og mindske den samlede CO₂-udledning.

‍

Mikado House, som er opført i 2010, er et inspirerende og topmoderne flerbruger-kontorhus opført i markant, nutidig arkitektur. Ejendommen ligger i universitetskvarteret i København, sammen med blandt andet DR-Byen, IT-Universitetet og Københavns Universitet Amager. Ambitionen bag Mikado House har været at skabe et kontorhus med ultimative rammer for networking, vidensdeling og synergiskabende fællesskaber. Ejendommen er tegnet af arkitektfirmaet Arkitema.

Overalt ses et øget fokus på bæredygtige bygninger og boliger, og især EU's taksonomi med nye dokumentationskrav for bæredygtige investeringer har skærpet interessen for at kunne dokumentere bæredygtighed.

‍

En nærværende udfordring for hele bygge- og ejendomsbranchen er, at alle bygninger skal være CO₂-neutrale i 2050. Dette betyder, at ejendomme skal være mere energieffektive, ressourceforbruget skal reduceres, og vi skal minimere klima- og miljøpåvirkninger – noget der kræver en målrettet, holistisk, men alligevel bygningsspecifik tilgang, og derfor er der god grund til at rette blikket mod en DGNB BIU-certificering og de værktøjer, der kan medvirke til mere bæredygtige ejendomme.

‍

DGNB-systemet for bygninger i brug (DGNB BIU) er designet som et transformations- og styringsværktøj, der understøtter bygningsejere og brugere i udviklingen af en bæredygtig ejendomsstrategi. Ved systematisk at overveje al relevant information om bygningen og dens karakteristika, anvendelse og de reelle forbrugsdata, er systemet med til at skabe transparens og identificere optimeringspotentiale.

‍

Systemet fokuserer på relevante emner målrettet bæredygtig bygningsdrift. Den grundlæggende struktur linker til den velkendte bæredygtighedsmodel med miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet og social kvalitet. Under disse tre søljer er samlet i alt ni kriterier, der implementeres ud fra den kendte model Plan-Do-Check-Act.

‍

DEM har i 2022-2023 faciliteret og gennemført DGNB BiU certificering af ejendommen Mikado House for ejendomsinvestoren C.W. Obel Ejendomme.

‍
DEM har i den forbindelse leveret alle ydelser i certificeringen, herunder:

·      Afholdelse af kickoff

·      Handleplan for implementering af virkemidler

·      Facilitering af proces

·      Udvikling af værktøjer og besvarelse af kriterier

·      Dokumentationsindsamling

·      Gennemførelse af den endelige certificering

‍

Formålet med afholdelse af kickoff var dels helt fra start at etablere en god kontakt mellem DEM som rådgiver og virksomhedens repræsentanter, samt dels at udvælge de kriterier fra DGNB BIU-manualen, der skulle arbejdes med fremadrettet, for at opnå certificeringen. Kriterierne blev valgt ud fra C.W. Obel Ejendommes egne prioriteter og fokusområder.

‍

Undervejs i projektet er der udviklet værktøjer til at monitorere og analysere ejendommens samlede klimapåvirkning, samt roadmap til at opnå CO₂ neutral bygningsdrift.

‍

‍

DEM er ekstern rådgiver på støtteprogrammet SMV:Grøn. SMV:Grøn er et EU-finansieret støtteprogram for danske små og mellemstore virksomheder. Programmet fokuserer på at hjælpe virksomheder, som ønsker at forandre og udvikle sig med fokus på grøn omstilling.

‍

DOMI Bolig har via SMV:Grøn opnået tilskud til udarbejdelse af en samlet CO₂-opgørelse og strategiplan for bæredygtighed baseret på fakta og masser af data, samt en grøn handleplan, der sætter fokus på eksekvering af grønne indsatsområder. Projektet kører sideløbende med DOMI Boligs partnerskabsaftale med Odder Kommune, om at reducere boligorganisationens CO₂-aftryk med 70 % inden 2030 og en ambition om nul-udledning i 2050.

‍

DOMI Bolig i Odder er en veldreven ambitiøs boligorganisation, der aktivt ønsker at bidrage til den grønne omstilling. På egen hånd er de nået rigtig langt og i 2022 har de indgået en aftale med DEM A/S om at nå det sidste stykke, i ønsket om at hæve barren yderligere for målsætningen om klimaneutralitet.

‍

DEM har i projektet arbejdet med at samle et databaseret overblik over energiforbrug og CO₂-aftryk. Dette arbejde har involveret håndtering af mere end en million datapunkter, som har dannet grundlag for den fremtidige strategi med henblik på reducering af den samlede CO₂-emission. Den langsigtede grønne strategiplan involverer både adfærdsregulerende initiativer og samarbejde med beboere, ligesom der er arbejdet med at få bæredygtigheden vel integreret i virksomhedens overordnede drift og strategiske beslutninger. Dette har for DOMI Bolig betydet, at der er arbejdet med ”hands-on”-kataloger i forhold til energioptimeringer og bæredygtige renoverings- og udskiftningsarbejder. Herudover er der også arbejdet med en bæredygtig bygherrestandard, som skal være med til at præge fremtidige byggeprojekter til en mere bæredygtig tilvejebringelse.

Boligselskabet BoVendia har via SMV:Grøn opnået tilskud til udarbejdelse af en samlet CO2-beregning, en nærværende bæredygtighedsstrategi og en grøn handleplan for et udvalg af strategiske indsatsområder indenfor klima, miljø, biodiversitet, affaldshåndtering og renovation.

‍

SMV:Grøn er et EU-finansieret støtteprogram for danske små og mellemstore virksomheder. Programmet fokuserer på at hjælpe virksomheder, som ønsker at forandre og udvikle sig med fokus på grøn omstilling.

‍
DEM A/S er ekstern rådgiver på støtteprogrammet SMV:Grøn.

‍

BoVendia er en almen boligorganisation med base i Hjørring. Boligorganisationen blev etableret i 2017, via en fusion af en række boligorganisationer i Hjørring, Sindal og Hirtshals.

‍

Hen over de kommende år vil BoVendia, med input fra medarbejdere og beboere, for alvor sætte den grønne omstilling på dagsordenen, og boligorganisationen har derfor søgt tilskud igennem SMV:Grøn til at få støtte til at udvikle deres bæredygtighedsstrategi. DEM A/S er valgt som rådgiver på opgaven.

‍

BoVendias primære ønske er, at der etableres en synlig bæredygtighedsstrategi overfor både bestyrelse, driftspersonale, beboere og omverdenen. Strategien skal kobles til FN’s Verdensmål og BoVendias generelle forretningsførelse. Strategien skal indeholde klare målbare mål, der skaber synlighed og transparens igennem hele organisationen. Projektet er vigtigt for BoVendia, fordi boligorganisationen ønsker at styrke indsatsen indenfor den grønne omstilling, sådan at de i driften af deres boligmasse fremover får et mere strategisk sigte ift. at tage ansvar for den grønne omstilling.

‍

Energisyn i store virksomheder er et krav som udspringer af EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED) fra 2012, hvor det er foreskrevet, at store virksomheder skal have udført et energisyn hvert fjerde år. Energisynet skal give virksomhederne overblik over deres energiforbrug og besparelsespotentiale.

‍

De danske regler siger, at virksomheder med over 250 ansatte eller en omsætning på mindst 50 millioner euro og en årlig balance på mindst 43 millioner euro på globalt plan er omfattet kravet om energisyn. Når de omfattede virksomheder har fået foretaget et energisyn, skal de indrapportere dette til Energistyrelsen, som godkender det.

‍

DEM har i 2022 gennemført energisyn i 11 ejendomme ejet af virksomheden Wihlborgs A/S. Wihlborgs er en servicevirksomhed med fokus på erhvervsejendomme, og de råder over en ejendomsportefølje på 2,1 mio. kvm. i Danmark og Sverige. I forbindelse med energisynet har DEM besigtiget ejendommene og foretaget en systematisk gennemgang af virksomhedens energiforbrug og besparelsespotentialer.

‍
I forbindelse med energisynet har DEM besigtiget ejendommene og foretaget en systematisk gennemgang af virksomhedens energiforbrug og besparelsespotentialer.

‍

Resultaterne er sammenfattet i en energisynsrapport for hver ejendom, der indeholder:

•       kortlægning af virksomhedens energiforbrug

•       analyse af energiforbrugsdata og energieffektivitet

•       identificering og kvantificering af omkostningseffektive energisparemuligheder

•       oplæg til implementeringsplan for energieffektive tiltag.

‍

I Wihlborgs energisyn har det gennemgående fokusområde været identificering af mulige besparelsespotentialer af eksisterende udstyr i henhold til et driftsøkonomisk sigte. Under udarbejdelsen af energisynet er der fokuseret på bæredygtighed i forhold til miljømæssige aspekter, herunder Wihlborgs’ CO₂-udledning.

‍

Energisynets fokus på energibesparelser understøttes gennem beregning af tilbagebetalingstider. Den op­gjorte simple tilbagebetalingstid pr. energiindsats er suppleret med en dynamisk model, der skal betragtes som et alternativt vurderingssystem. Modellen tager bl.a. hensyn til levetiden for nye, udskiftede komponenter, føl­somheder vedr. energiprisudviklinger og afgiftssystemer. Modellen fastlægger ydermere en intern forretning af den investerede kapital.

‍

Energisynet er foretaget af DEMs godkendte eksperter fra registreringsordningen for energisynskonsulenter samt uddannede energimærkningskonsulenter.

‍

Energisyn i store virksomheder er et krav som udspringer af EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED) fra 2012, hvor af det er foreskrevet, at store virksomheder skal have udført et energisyn hvert fjerde år. Energisynet skal give virksomhederne et overblik over deres energiforbrug og besparelsespotentiale.

‍

De danske regler siger, at virksomheder med over 250 ansatte eller en omsætning på mindst 50 millioner euro og en årlig balance på mindst 43 millioner euro på globalt plan er omfattet kravet om energisyn. Når de omfattede virksomheder har fået foretaget et energisyn, skal de indrapportere dette til Energistyrelsen, som godkender det.

‍

Virksomheder, der er underlagt reglerne om lovpligtigt energisyn, kan vælge at få udført et forenklet energisyn, såfremt alle lokationer, som virksomheden måtte have i Danmark, har et samlet energiforbrug på under 1.000.000 kWh/år.

‍

Det forenklede energisyn indeholder samme elementer som et almindeligt energisyn, men rapporteringen, som skal indsendes til Energistyrelsen, er mindre omfangsrig. Med et forenklet energisyn, lever virksomheden op til kravet i bekendtgørelsen, og får samtidig et opdateret billede af deres energiforbrug.

‍

DEM har i 2022 gennemført forenklet energisyn af Dagbladet Børsens 2 ejendomme samt energiforbrug til transport.

‍
I forbindelse med energisynet har DEM besigtiget ejendommene og foretaget en systematisk gennemgang af virksomhedens energiforbrug og besparelsespotentialer.

‍

Energisynet er foretaget af DEMs godkendte eksperter fra registreringsordningen for energisynskonsulenter samt uddannede energimærkningskonsulenter.

‍

Dagbladet Børsen A/S er ejet af den svenske mediekoncern Bonnier AB som hovedaktionær og den danske mediekoncern JP/Politikens Hus.

‍

En screening af den eksisterende bygning har ledt til en vurdering af potentialet for hhv. transformering eller blot opdatering på elementniveau. Den overordnede bæredygtige strategi går direkte efter at skelne mellem rationelle, funktionelle forbedringer og udelukkende æstetiske transformationer, med det mål at alle transformationer i projektet rummer begge elementer. Det betyder, at nødvendige funktionelle forbedringer og karakterfulde æstetiske opdateringer er ligeværdige dele af det arkitektoniskekoncept.

‍

Et helt centralt element i bygningen er den nye glasfacade i det eksisterende atrium. Derfor har vi gennemført en omhyggelig designoptimering af denne. For at sikre sammenhæng mellem form, funktion, arkitektur, indeklima og energi har vi anvendt Integreret Energi Design (IED), hvor facadedesignet er optimeret, så det respekterer de førnævnte parametre.

‍

Et stort fokus i processen har været den løbende dialog mellem alle projektets parter, da dette altid medvirker til at opnå det bedst mulige resultat.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion:
Gennem IED-processen har vi sikret, at flest mulige passive egenskaber (optimeret vindues-og facadedesign og geometri, velisoleret klimaskærm, passiv solvarme-udnyttelse, dagslysoptimering, m.v.) udnyttes bedst muligt til at sikre god komfort og et lavt energiforbrug.

‍

Et godt indeklima opnås gennem automatisk behovsstyret ventilation med varmegenvinding, god dagslystilførsel, automatisk dagslysreguleret lysstyring, minimering af overtemperaturrisici og anvendelse af indeklima- og allergivenlige materialer.

‍

Ved at optimere dagslysforholdene opnår vi en række gevinster:

• Attraktive arbejdsforhold for husets brugere
• Øget velvære, arbejdsglæde, koncentrationsevne og effektivitet
• Minimering af sygefravær

Bæredygtigt byggeri med et godt indeklima giver stor nytteværdi i f. t. bløde værdier, som typisk er markant større end den økonomiske besparelse fra de hårde værdier (energi- og vandforbrug).

‍

Visualisering: CCO Arkitekter – Illustration fra projektforslag

I 2021 påbegyndte Gribskov Kommune byggeriet af et nyt administrations- og sundhedscenter. Omdrejningspunktet for byggeriet er at skabe et imødekommende miljø, hvor kommunens arbejde og funktioner er synlige, og hvor det akustiske og atmosfæriske indeklima er højt prioriteret.

‍

Forvaltningen i Gribskov Kommune råder over de nødvendige kontorpladser til 220 medarbejdere og fællesarealer (funktioner) for borgere og personale. Sundhedscentret omfatter tandpleje, sundhedspleje, genoptræningscenter og er center for hjemme- og sygepleje i kommunen.

Inden for DEMs kerneområder for bæredygtighed, dvs. SDG 7, 11, 13 og 17, har dette projekt specifikt genereret følgende grønne resultater:

• Installation af solceller til leveringaf bæredygtig strøm at opnå en selvforsynende bygning

• Planlægning med henblik på opnåelse afDGNB guld-certificering

• Inddragelse af et stort område tillokal afledning af regnvand fra bygningen.

‍

I forhold til reduktion af CO2-udledning fra rumvarme er de tiltag, der er implementeret for at sikre en høj energieffektivitet, af største betydning for dette projekt, da udledningen ifølge den seneste miljødeklaration fra Helsinge Fjernvarme er 175,5 gCO2-ækvivalenter/kWh. Det er fem gange højere end for eksempel CO2-udledningen målt i København, når HOFOR leverer rumvarmen. Solcellerne kan producere op til 35.000 kWh/år, og med en CO2-udledningsfaktor på 143 g/kWh vil det give en reduktion på 5 tons/år.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

DEM udfører alt projekteringsarbejde i forhold til de tekniske installationer og optimering af energiforbrug og indeklima. I takt med at byggeriet nærmer sig færdiggørelsen, vil DEM også stå for idriftsættelsen. De tekniske installationer lægger vægt på både æstetik og funktionalitet. Det tekniske design omfatter store luftudskiftninger via diffuse lofter, mens varmepumper forsynet via el fra solcellerne bidrager til et lavt, effektivt energiforbrug. For at sikre et fuldt funktionsdygtigt og optimeret byggeri fra dag ét efter overdragelse af projektet, gennemføres en værdibaseret idriftsættelsesproces for grundig test af funktionaliteten og samspillet mellem de tekniske installationer.

‍

Visualisering: Huset set fra forpladsen / ankomst til administrationshuset. Vilhelm Lauritzen Arkitekter

AlmenNet – inspirations- og udviklingsforløb for almene boligorganisationer ifm. klimamæssig bæredygtighed i renoveringsprojekter.

‍

DEM har til projektet udviklet materialer, og leveret ekspertviden, on-site rådgivning, oplæg og sparring til et inspirations- og udviklingsforløb for almene boligorganisationer, faciliteret af AlmenNet. Forløbet var målrettet almene boligorganisationer, der ønskede at arbejde mere med bæredygtighed i deres drifts- eller projektorganisation, og som på daværende tidspunkt modtog støtte fra Realdanias pulje til klimamæssig bæredygtighed i almene boligorganisationers renoveringsprojekter.

‍

Det primære sigte med forløbet har været at bistå boligorganisationerne i at sikre en strategisk tilgang til det at tænke bæredygtigt i hele organisationen, og det målrettede udbytte var derfor at:

‍

• Opnå ny viden og erfaring indenfor den miljømæssige bæredygtighedsdagsorden.

• Få konkrete metoder og værktøjer til at implementere en strategi i egen organisation samt kvalificere eksisterende strategier.

• Give deltagerne et fælles sprog, som de kan benytte ift. deres egen virkelighed.

• Skabe et bredere netværk og rum for vidensdeling om bæredygtige indsatser i den almene sektor.

• Sikre samtænkning af konkrete bæredygtighedsanalyser og strategiske indsatser.

‍

Med henblik på at formidle læringen fra forløbet og dele erfaringer med den strategiske indsats indenfor bæredygtighed blev der desuden afholdt en række ERFA-møder efter ovenstående forløbs afslutning, med agenda indenfor vidensdeling og opkvalificering af det strategiske arbejde.

‍

Forløbet henvendte sig til administrativt ansatte, beslutningstagere, ledende driftsmedarbejdere og den politiske ledelse.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion:

Udvikling af materialer til, samt aktiv deltagelse ved, 3 workshopdage, med følgende agenda:

‍

• Bæredygtighed som strategisk værktøj i almene boligorganisationer, herunder kortlægning af parathed for arbejdet med bæredygtighedsledelse.

• Bæredygtighed i egen organisation - Hvordan får vi en kvalificeret debat om vores bæredygtighedsprofil og hvor ligger potentialerne?

• Giv strategien liv – hvordan skaber vi engagement blandt beboere, personale og omverden?

‍

Planlægning og facilitering af 4 ERFA-møder af 3 timers varighed blandt projektdeltagerne.

‍

Som museum er energimuseet ét af samfundets mest betroede institutioner, og har som vision at være et forbillede på succesfuldt samspil imellem bevarelse af kulturarv, fremsynet vidensformidling og bæredygtig og ansvarlig museumsdesign og drift.

‍

Visionen er at skabe et bæredygtigt museum, som honorerer behovet for at opholde sig i sunde og bestandige bygninger og et attraktivt landskab, men også at skabe et museum, som ikke driver rovdrift på klodens ressourcer, ikke bidrager til uhensigtsmæssige klimaforandringer eller negative menneskelige påvirkninger. Intentionen er derimod, at museet bidrager positivt til de globale og lokale mål for bæredygtig udvikling. Det sker igennem projektets fire bæredygtighedskvaliteter – de miljømæssige, sociale, økonomiske og kulturelle kvaliteter.

‍

FNs Verdensmål: For at sikre en bred og international profil identificeres og dokumenteres projektets kvantitative og kvalitative bidrag til opfyldelsen af FN's Verdensmål. Verdensmålene er den globale rammesætning for projektets bæredygtighed, og for hvert af de for projektet relevante verdensmål og tilhørende delmål identificeres bidraget til den globale bæredygtige udvikling.

‍

DGNB certificering: Det er målsætningen at Det Ny Energimuseum DGNB certificeres og som minimum opnår det ambitiøse bæredygtighedsniveau, DGNB Guld. DGNB er bæredygtighed sat på formel og ved aktivt at arbejde med DGNB i projektet sikres en høj grad af bæredygtighed i tilblivelsen af det nye energimuseum såvel som drift og vedligehold af museet. Grundet den aktuelle udmatrikulering samt ejerforhold er det selve Hovedbygningen som certificeres. Det omkringliggende landskab og øvrige bygninger undergår samme tilgang til bæredygtighed, men indgår ikke i selve certificeringen.

‍

Genbrug: De store mængder materialer i de eksisterende bygninger rummer værdifulde ressourcer, som kan anvendes i sin direkte eller bearbejdede form eller anvendes andetsteds i bygningerne – alternativt i udendørs museale installationer. Et eksempel er dele af hovedbygningens karakteristiske murværk, der står uberørt efter ombygningen, og dermed indgår i sin fulde og eksakte form i den fremtidige hovedbygning.

Generelt tænkes de nye belægninger som bæredygtige. Det vil sige de enten udføres som direkte genbrugte af fliser fra selve området, eller alternativt fra anden part. De direkte genbrugte fliser og sten, suppleres med nye betonsten med højt indhold af genbrugt og nedknust beton. Eksempelvis vil områdets SF-sten i beton kunne nedknuses og indgå i nye sten. SF-sten egner sig dårligt til direkte genbrug, da deres tekniske kvalitet mindskes ved optagning og ressourcemæssigt er stenene bekostelig af genbruge.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

DEM varetager bæredygtighed, energikoncept og commissioning. Vi har til projektet grundigt skitseret de kommende processer for energikonceptet og commissioning. Energikonceptet for det kommende museum er, at forbruget skal optimeres igennem Integreret Energidesign (IED), med bl.a. grønne tage, solceller, renovering af klimaskærm og opsamling af regnvand til brug i toiletter. Commissioning processen vil blive set som et kvalitetsstyringsværktøj, der ultimativt resulterer i funktionsdygtige og korrekt indstillede tekniske anlæg, samt sikrer en optimal overgang fra projekt til drift. For at opnå dette er det essentielt, at commissioning processen foregår sideløbende med det generelle projektforløb.

‍

En nedlukket bank er blevet omdannet til seniorboliger – cirka 20 individuelle boliger med fællesarealer og en central placering ved gågaden og havnen i Struer.

‍

DEM har stået bag projektet sammen med Struer Kommune, Realdania, Lejerbo, Pluskontoret og antropolog Max Pedersen – og missionen har været at vise værdien i at bruge de eksisterende kvaliteter i transformationen til boliger.

‍

I en inddragende proces demonstrerede projektet, hvordan den eksisterende bygnings og stedets kvaliteter kunne udnyttes i samspil med arkitektoniske værdier samt økonomiske og tekniske optimeringer med minimal miljøbelastning. Derigennem kunne der skabes sunde og bæredygtige seniorboliger, der nu tilbyder private rammer og muligheder for socialt fællesskab og interaktion med omgivelserne.

‍

FNs verdensmål danner ramme og retning for Seniorbo Struers værdier, og i DEM ville vi gerne vise hvordan man tilgodeser både den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bæredygtighed. Projektets bæredygtighedsinitiativer har bidraget til opfyldelse af FNs verdensmål, hvilket har gjort det muligt at kommunikere og dokumentere projektets bidrag til målopfyldelse ved udpegelse af relevante FN verdensmål og delmål.

‍

Bæredygtighed er indtænkt i hele Seniorbo Struers livscyklus og i alle processer for projektets tilblivelse. Boligerne er lavenergiboliger med fokus på et sundt indeklima, og beboerne har blandt andet fået medbestemmelse på indretning af fællesarealer. Derudover holdes driftsomkostningerne lave.

‍

Projektet ønskede at bidrage til byggebranchens udvikling indenfor bæredygtigt byggeri og har derfor deltaget i afprøvning af kravene formuleret under den frivillige bæredygtighedsklasse, som helt eller delvist skulle opfyldes som specificeret.

‍

I projektets indledende fase træk vi de potentielle kommende beboere med ind i beslutningerne om, hvordan et sådant projekt kunne få mest mulig succes. Udover ideer til bæredygtighed, fik vi også gode ideer til temaerne ’fællesskabet og byen’ og ’fællesskabet og inde-/udeliv’.

Inspirerende undervisningsmiljø med geografisk central beliggenhed i Helsingør.

‍

Det nye VUC/HF markerer sig i gadebilledet på Kongevejen og udstråler tydeligt, at hér ligger en attraktiv skole. Placeringen kunne ikke være bedre: Kongevejen tilbyder allerede smukke og inspirerende rammer, med et klassisk læringstræ i midten af den kommende skolegård og med kig til Øresund.

‍

Fra hovedindgangen mod nord i skolegården, møder man umiddelbart receptionen, venteområde og vejledningen. Herfra træder man videre ind, ind fællesarealet – et generøst, uformelt rum med plads til mange typer af aktivitet, som fælles arrangementer, åbent hus eller foredrag. Som et varmt element i rummet ligger en stor trappe, som dels fungerer som adgang til 1. sal og de øverste lokaler samt uformelt siddeområde til rekreativ adspredelse.  

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion‍

DEM har forestået udarbejdelse af energidesign hvor der er arbejdet med en kombination af mekanisk og naturlig ventilation. Den naturlige ventilation foregår i det store fælles- og atriumområde, mens indeklimaet i undervisningslokaler sikres med mekanisk ventilation. Der er desuden arbejdet med en dynamisk solafskærmning der dynamisk forsøger at afskærme indeklimaet fra overophedning samtidig med at sikre et optimalt lysindfald til rummene.

‍

De tekniske installationer er projekteret skjult over loft og i skakte med øje for at sikre mest mulig fleksibilitet for ejendommens brugere. De brandtekniske installationer er løst via brand- og røg-udluftning samt røg-gardiner der muliggør at en brandsikker bygning uden brug af sprinkling.

DEM har i perioden 2020-2021 arbejdet med kortlægning og analyse af den generelle tilstand indenfor bæredygtighed i et udsnit af danske feriehuse. Opgaven var udbudt af Feriehusudlejernes Brancheforening i samarbejde med den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme, som en del af det større hovedprojekt ”100% bæredygtigt feriehus”, støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

‍

Opdraget til opgaven var undersøgelse af graden af bæredygtighed for 400 feriehuse på tværs af 11 kommuner i Danmark mhp. på at komme med anbefalinger til, hvad det kræver at bevæge de danske feriehuse i retning af en grøn omstilling. Målet var at bidrage til et grønnere Danmark via mere klimavenlige sommerhuse og en mere grøn og bæredygtig turisme.

‍

Baggrunden for projektet var det store fokus på bæredygtighed og grøn omstilling, vi som samfund oplever i dag. På tværs af de offentlige og private sektorer arbejder man med initiativer, der har til formål at fremme bæredygtighed, og mange danskere – og feriehusejere – stiller krav om mere grønne og klimavenlige alternativer. Dette gælder også danske og udenlandske turister, som efterspørger mere bæredygtige ferier herunder mere klimavenlig overnatning.

‍

Slutrapporten rummer kortlægning og analyse af den generelle tilstand inden for bæredygtighed i danske feriehuse, med det primære fokus rettet mod en kortlægning af husenes tilstand ift. energioptimering.

‍

Rapporten bygger på undersøgelse af 235 danske feriehuse i 11 udvalgte kommuner. Feriehusene er undersøgt ved en besigtigelse i januar-juni 2021 og ledsaget af en spørgeskemaundersøgelse blandt de tilhørende feriehusejere, og projektet rummer derfor en større database med oplysninger om de enkelte feriehuse (størrelse, beliggenhed, udlejning, benyttelsesgrad mv.) samt detaljerede informationer om husenes klimaskærm, indeklima, opvarmningsform og energiforbrug. 

‍

Der findes ca. 220.000 feriehuse i Danmark, og skønt kortlægningen kun omfatter en lille del af disse, så belyser rapportens resultater standen i de medvirkende feriehuse. Konklusionerne herfra vil kunne være til gavn for og inspiration til flere udlejere og ejere af feriehuse i hele landet.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

Facilitering af processen og databehandling og -analyse.

‍

Udarbejdelse af:  

• Udvælgelsesmatrice for et repræsentativt udsnit af feriehuse
• Registreringsark og vejledninger til besigtigelsesmedarbejdere fra de deltagende turistdestinationer/bureauer
• Informationsmaterialer til feriehusejere  
• Individuelle feriehusrapporter til feriehusejerne samt slutrapport til ordregiver.  

‍

Det strategisk byggepartnerskab har et primært formål om at løfte kvaliteten af ejendommenes læringsmiljøer, så de bliver mere motiverende, æstetiske og behagelige at opholde sig i. Læringsmiljøerne skal være med til at skabe mest mulig trivsel for børnene både i forbindelse med læring og i børnenes sociale liv. Dette skal give børnene den optimale udvikling gennem deres institutions- og skolegang. Derudover arbejdes der i projekterne med, at kommunens ejendomme kan bruges på tværs af forskellige brugergrupper, som fx kultur- og fritidsaktiviteter.

‍

Partnerskabet med Egedal Kommune omfatter indtil videre renovering af fire folkeskoler og en ny daginstitution med en samlet projektsum op til 400 mio. kr. Visionen for partnerskabet er, at samarbejdsform, målsætninger og processer understøtter en kultur, hvor projektet er i centrum, ved blandt andet at sikre en målrettet planlægning af byggeprocessen, da bygningerne er i brug, samtidig med at de renoveres. Dette gør vi ved at inddrage fagentreprenører tidligt i faserne, og samtidig undersøge muligheder for at lave præfabrikation forud for byggepladsens opstart.

‍

I projektet arbejdes der strategisk med bæredygtighed inden for fire fokusområder; indeklima, energioptimering, cirkulær økonomi og social bæredygtighed. Bæredygtighedsledelse indgår som en højt prioriteret indsats i projektet, hvor hovedelementer bliver analyseret for bl.a. totaløkonomi, miljømæssig påvirkning og sociale parametre.

FN's Verdensmål danner rammen for Region Midtjyllands Regionale Udviklingsstrategi. Derfor har Regionen efterspurgt en guide til at gøre målene håndgribelige og til at handle på. I udarbejdelsen af strategien har alle faglige teams i Regional Udvikling under Region Midtjylland involveret sig i at indtænke FN's Verdensmål på tværs af teams og medarbejdere.

‍

For at understøtte udviklingsstrategien og ambitionen om at holde fokus på FN’s verdensmål er det nødvendigt at gøre verdensmålene forståelige og håndgribelige for den enkelte medarbejder.

‍

En step-by-step guide for regionen skal kvalificere arbejdet med verdensmålene for den enkelte og i samarbejde med kolleger.

‍

Guiden skal gøre verdensmålene forståelige og til at handle på. Derudover skal den give inspiration til, hvordan et "traditionelt projekt" kan tænkes alternativt ved hjælp af FN's verdensmål og hvilke konkrete tiltag, det giver anledning til.

‍

Arbejdet med Verdensmålene skal holdes simpelt. Step-by-step guiden skal derfor være kortfattet og operationel, så den er anvendelig i praksis for de enkelte medarbejdere hos Region Midtjylland.

‍

Udover at guiden skal kunne anvendes i Regional Udvikling, skal den på længere sigt også anvendes i andre dele af Region Midtjylland.

Kommunerne i Region Midtjylland har indgået et regionalt samarbejde om at hjælpe private små og mellemstore virksomheder med en grøn omstilling.

‍

Det sker gennem projektet ”Energieffektivitet og CO2-reduktion i SMV'er i Region Midtjylland” (ECSMV), der hjælpe kommunerne i Midtjylland med at udvikle en grøn forretningsmodel.

‍

En grøn forretningsmodel er en model, der skaber merværdi ved at gøre en virksomheds strategi eller tiltag grønnere og mere bæredygtige. Det kan eksempelvis være affaldsmindskning, ressourceeffektivisering, forlængelse af produktlevetid eller udviklingen af nye bæredygtige løsninger. Formålet med at udvikle en grøn forretningsmodel indebærer nye forretningsmuligheder, mærkbare konkurrencefordele og et stærkere brand.

‍

Vi tilbyder konsulentbistand om energi-, CO2- og ressourcebesparelser, blandt andet analyserer og skaber vi konkrete kommunikerbare løsningsforslag til virksomhederne.

‍

Samarbejdet i ECSMV-projektet inkluderer en tilskudsordning, der med støttemuligheder skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at implementere grønne forretningsmodeller. Projektet er udrullet i november 2019 og fortsætter frem til 2023 med et budget på 40 mio. kr.

‍

Vi skal yde teknisk og strategisk rådgivning til udvikling af grønne forretningsmodeller i SMV'erne, identificere potentielle energi-, CO2- og ressourcebesparelser i virksomhederne samt implementere relevante FN’s Verdensmål i forretningsstrategi og effektmåling vha. målingsværktøjet Bæredygtig Bundlinje.

‍

Formålet er at effektivisere SMV’ernes energiforbrug, skabe CO2-besparelser og reducere ressourceforbruget. Samtidig skal tiltagene være med til at forbedre virksomhedernes resultater og konkurrencedygtighed.

Ungdomskulturhuset (UKH) har til huse i en af de gamle hospitalsbygninger på Tage Hansens Gade i Aarhus C. UKT er et fristed, hvor unge kan fylde og rode, få ro til tanker og kreativitet, lave kunst, spille musik mv. Det er et uformelt talentmiljø, bygget på frivillighed, netværksrelationer og samarbejde. Med en treårig bevilling fra Slots- ogKulturstyrelsen, har Kulturforvaltningen igangsat et lokalt samarbejde omkring kunstnerisk talentudvikling i kommunen. UKH er partner i projektet og er i gang med at planlægge en række arrangementer og festivaler i dette regi. Ejendommen på Tage Hansens Gade huser desuden et kollegie på 2 etager.    

Indledningsvist har DEM gennemgået ejendommen for potentielle energibesparende tiltag, hvilket resulterede i 5 udbud (udført af DEM) for fagene EL, VVS, ventilation, tømrer og CTS.

En del af renoveringen omhandlede omlægning af varme og brugsvand på beboede kollegier. Klare aftaler mellem DEM og entreprenøren og et tæt samarbejde samt en god forventningsafstemning mellem DEM og bygningens ledelse gjorde, at omlægningen forløb problemfrit.

Særligt VVS har været dominerende i projektet, da denne entreprise bl.a. omhandlede ændring af ejendommens varmeanlæg fra 1-strengsanlæg til 2-strengsanlæg, hvilket medførte nye rør og nye radiatorer i alle lokaler.

Da arbejdet er blevet udført mens ejendommen var i drift, har der været et stort fokus på byggepladsens indretning, herunder materialeopbevaring mv. Dette blev løst ved at opdele arbejderne i områder således at ejendommen fortsat kunne anvendes, hvor DEM i den forbindelse lavede klare aftaler med entreprenørerne i forhold til støj, arbejdstider affald mv.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

I udførelsesfasen har DEM varetaget byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning i et tæt samarbejde med en projektleder fra Aarhus Kommune og med ejendommens ledelse.

‍

Aarhus Kommune og Viborg Kommune har i et usædvanligt makkerskab afprøvet nye metoder for databaseret energiledelse. Resultaterne viste, at begge kommuner kunne spare op til 8 % på energiregningen i bygninger.

Projektet IDEVA blev skabt med henblik på at udvikle metoder til mere effektiv energiledelse, og dermed øget energieffektivitet, i kommunerne via større brug af data. Projektet var et udviklingsprojekt støttet af Energistyrelsen.

Målsætningen med projektet var at udvikle standardiserede metoder til analyse og benchmarking af bygninger. Desuden var der fokus på adfærdsregulerende tiltag for at skabe større fokus på energiforbrug.‍

‍

De to kommuner – Viborg og Aarhus, har vidt forskellige karakteristika, og da projektet blev formet, var de to kommuner vidt forskellige steder på rejsen frem mod et fuldt implementeret energiledelsessystem. Viborg var ikke startet op, og Aarhus havde store dele på plads. Det var derfor oplagt for DEM, at samle de to kommuner i et udviklingsprojekt, der skulle kunne skaleres til andre kommuner. Viborg og Aarhus Kommune kunne således virke som forbilleder for andre kommuner, uanset hvor i energiledelsesprocessen de befinder sig.  

‍

Effektiv brug af data var et af omdrejningspunkterne i projektet; ville en større mængde data kunne bringe energiledelsessystemet og gevinsterne endnu længere? For at svare på dette blev der udvalgt et antal repræsentative pilotbygninger i hver kommune, hvor der blev installeret loggere – som minimum på systemniveau. Dvs., der blev målt på forbrug til ventilationsvarme, radiatorvarme, belysning, pumper osv. Dette gav en række fordele bl.a. reduceret tid til fejlfinding og en mere fokuseret energiindsats.  
 
‍

Et andet omdrejningspunkt for projektet var et massivt fokus på kommunikation af det databaserede energiledelsessystem, og gevinsterne ved dette. Kommunikationen var målrettet folk på flere niveauer i kommunerne, og styrkede derfor forankringen og ejerskabet af systemet.  

‍
I Viborg Kommune blev desuden foretaget en kortlægning af kommunens parathed for implementering af energiledelse, herunder fokus på eksisterende politikker, organisering, kompetenceniveauer og investeringer etc.

‍

Projektet blev støttet af Energistyrelsen gennem initiativet Energieffektive og Intelligente Bygninger, og indsatsen var styret af en særlig analysemodel udviklet til projektet.  

‍

I 2015 forpligtede FN’s medlemslande sig til 17 Verdensmål for bæredygtig samfundsudvikling som udover de 17 mål rummer 169 delmål og 232 indikatorer.

‍

Verdensmålene er relevante for alle lande, men for at være tilpasset hvert lands udfordringer og styrker, var det påkrævet med et nuanceret overblik over status i Danmark.

‍

"Vores Mål"-kampagnen udviklede derfor danske indikatorer til verdensmålene, der frem til 2030 skal sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling i Danmark.

‍

Formålet var at udvikle håndgribelige indikatorer, der afspejler hverdagen i Danmark, da verdensmålenes indikatorer kan være vanskelige at måle i en dansk kontekst.

‍

DEM var projektpartner på projektet med Danmarks Statistik og bidrog til to ud af projektets tre aktivitetsspor. Det ene spor, kaldet ’Indikatorudvikling’, var udvikling af bredt forankrede danske indikatorer for alle 17 verdensmål. Her bidrog vi med specialistviden om håndtering og implementering af verdensmålene, bl.a. udvikling af metode og implementeringsmodeller for kobling, måling og rapportering af verdensmålene.

‍

Det andet spor var ’Inddragelse og medskabelse’ og skulle inddrage alle samfundets interessenter, bl.a. borgere, myndigheder, kommuner, civilsamfund og erhvervsliv. Her agerede vi som facilitator på workshops rundt om i landet.

40 % af EU’s samlede energiforbrug kommer fra bygninger. Der er derfor et stort potentiale for energibesparelser i europæiske bygninger, der ikke bliver indfriet, blandt andet på grund af mangel på finansieringsmodeller, der er målrettet bygningsrenoveringer.

‍

Projektet Effect4buildings skal udvikle nye, og forbedre eksisterende, modeller for at skabe de nødvendige redskaber, der skal give de offentlige bygningsejere et større incitament til, og bedre mulighed for at gennemføre energirenoveringer.

‍

EFFECT4buildings forbinder ejendomsbesidder med leverandører af løsninger for at opnå et mere effektivt energiforbrug i ejendomme i den baltiske region.

‍

Projektet vil resultere i en værktøjskasse med finaniselle instrumenter, der kan forbedre rentabiliteten, facilitere funding og reducere risikoen for energiinvestering i offentlige ejendomme. Eksempler af værktøjer er rentabilitetsberegninger, handlingspakker, EPC (Energy Performance Contracting), Multiservice Contractering, grønne lån og økonomiske modeller for både energiforbrug og -produktion.

‍

Målgruppen for projektet er offentlige bygningsejere, der ved, hvilke initiativer der er teknisk mulige og har udført energiberegninger der viser, at initiativer er rentable, men alligevel ikke får implementeret tiltagene grundet finansielle barrier.

‍

Som en del af projektet hjælper vi med at udføre en case på Boesagerskolen i Egedal Kommune. Formålet er, at undersøge mulighederne for en effektfuld opfølgning på et energirenoveringsprojekt ved at kombinere brugerundersøgelser med analyse og forædling af IoT-data om CO2, partikler, støj, temperatur, lysintensitet og effektforbrug.

‍

Finansieringsværktøjer og -metoder bliver udviklet gennem forskellige cases blandt partnere i projektet.

‍

Vi har bidraget med en case, der skal danne grundlag for et MSC-udbud (MultiService Contracting), hvor outputtet af en gennemført energi- og indeklimarenovering har dannet grundlag for en vidensopsamling om mulighederne for at gennemføre MSC-udbud.

‍

Effect4buildings er udarbejdet i samarbejde med Gate21 og er støttet af EU’s Interreg program.