referencer

Projektets formål er at facilitere en øget anvendelse af solenergi i byplanlægning med en høj arkitektonisk kvalitet. Det sker ved at udvikle strategier, metoder, værktøjer og retningslinjer.

Projektet omfatter aktiv og passiv solvarme samt dagslys og skal medvirke til at nedbryde væsentlige barrierer for solenergiudnyttelse i byplanlægning.

Centrale barrierer er:

• Solenergi er kun én af brikkerne i en meget kompleks sammenhæng. Der mangler tid/viden blandt arkitekter, når "nye" aspekter som solenergi tilføjes
• Der mangler metoder og værktøjer til at belyse potentialet for solenergi i planlægningsprocessen
• Der mangler undervisning på arkitektuddannelserne om solenergi og byplanlægning
• Der mangler efteruddannelse for praktikere indenfor planlægning og arkitektur vedr. solenergi og byplanlægning

‍

Projektet har identificeret fire nøgleaktiviteter, hvor den danske indsats har fokuseret på aktiviteterne A, B, C:

• A: Udvikling af værktøjer og metoder til vurdering af solenergipotentialet i byplanlægning
• B: Optimering af metoder og processer for solenergi i byplanlægningen for eksisterende og nye byudviklingsområder
• C: Udarbejdelse af Case Studies vedr. by- og land områder med udbredt implementering
• D: Uddannelse. Formidlingsaktiviteter. Udvikling af undervisningsmateriale til faglige uddannelse og efteruddannelse

‍

Projektet har haft deltagelse fra lande som Australien, Canada, Danmark, Frankrig, Italien, Kina, Norge, Sverige, Schweiz, Tyskland og Østrig. Dette projekt er blevet eksekveret i Sønderborg og Fredericia.

Green Solution House er et videns- og konferencecenter i Rønne, hvor man tilbyder virksomheder, turister og bornholmere et nyt bæredygtigt koncept for eco-turisme.

Målet er at inspirere de besøgende til at agere mere bæredygtigt i deres dagligdag, og konceptet tager højde for miljømæssig-, sundhedsmæssig- og social bæredygtighed og danner dermed grundlag for en langsigtet økonomisk bæredygtighed. Green Solution House er således opført efter principperne fra Cradle-To-Cradle og AktivHus.

Vi har stået for udviklingen af energikoncept og strategien for bæredygtige tiltag i tæt samarbejde med Cradle-To-Cradle-forfatteren William McDonough.

Projektet er tænkt på en måde, hvor genanvendelse og minimering af affald har været betydelige designparametre - både under selve byggeprocessen og i det færdige byggeri. Resultatet er et industrielt økosystem, hvor byggematerialerne ved f.eks. renoveringer eller ombygninger ikke er endt med at blive kørt til deponi. I dette økosystem bringes materialerne i kredsløb i det, der kaldes for cirkulær bæredygtighed.

Projektets ambition har været at vise nye grønne løsninger - ikke kun i dag, men også fremover. Derfor er al overskud blevet reinvesteret i Green Solution House til løbende at vise state-of-the-art bæredygtige løsninger.

Det betyder, at Green Solution House konstant vil præsentere de nyeste løsninger inden for grøn teknologi, bygningsdesign og tænkning. Det medfører, at alle naturgivne ressourcer bevares, at byggematerialer vælges med omhu og omtanke for såvel miljø som drift/vedligehold, at solen bidrager til energiforsyningen, at affald udnyttes maksimalt og at regnvand opsamles og brugsvand genanvendes.

Derudover er alt fra gulvtæpper til gardiner og tekstiler på sofaer valgt med omtanke for at give det bedste indeklima. Byggematerialer i det nybyggede konferencecenter er så vidt muligt certificerede anerkendte mærkningsordineringer og alle rum, bades i dagslys.

Også maden i Green Solution House er bæredygtig og restauranten tilbyder lokale og økologiske råvarer, som er dyrket i den tilstødende have/park, Green Footprints.

‍

Forsvaret er en af Danmarks største arbejdspladser og bruger dermed meget energi. Målet for Forsvarsministeriets klima- og energistrategi 2012-2015 var derfor, at Forsvaret skal reducere energiforbruget og klimapåvirkningen ved blandt andet at omlægge til vedvarende energi. Det har medvirket til, at Forsvaret inden 2015 ønskede at opføre solcelleanlæg på i alt 20.000 m² på forsvarets arealer.

‍

Vi har stået i spidsen for etableringen af 5 større terrænplacerede solcelleanlæg på Forsvarets 4 kaserner. I den forbindelse har vi gennemført screeninger af de mest energiforbrugende/største kaserner og flåde- og flyvestationer for identifikation af 7-10 kaserner med størst potentiale for etablering af solcelleanlæg.

‍

Efterfølgende er udført bygherrerådgivning i forbindelse med fem konkrete udbud (indbudt licitation), herunder udarbejdelse af udbudsbrev samt afholdelse af licitation inkl. gennemgang af indkomne rådgivertilbud, udarbejdelse af acceptskrivelser efter licitation, etc.

‍

Arbejdet har omfattet nedenstående fem projekter:

• På Flystation Skrydstrup er etableret 3.936 m² terrænplacerede solcelleanlæg, der årligt producerer 563 MWh svarende til ca. 9 % af flyvestationens årlige energiforbrug
• På Antvorskov Kaserne er etableret 3.936 m² terrænplacerede solcelleanlæg, der årligt producerer 375 MWh svarende til ca. 30 % af kasernens årlige energiforbrug
• På Almegaard Kaserne er etableret 2.038 m² terrænplacerede solcelleanlæg, der årligt producerer 320 MWh, hvilket dækker ca. 1/3 af kasernens strømforbrug
• I Oksbøl-lejren er etableret 2.000 m² terrænplacerede solcelleanlæg på 300 MWh der dækker ca. 14 % af strømforbruget
• Nordens største offentlige solcelleanlæg på 7.872 m² er etableret på Flyvestation Karup, der med en årlig produktion på 1.125 MWh dækker ca. 8 % flyvestationens strømforbrug

Odense Kommunens målsætning er at halvere deres CO2-udledning inden 2050 – det skal bl.a. ske ved reduktion af energiforbruget i kommunale bygninger.

‍

Vi har udført bygherrerådgivning for Odense Kommune i forbindelse med gennemførelsen af et pilotprojekt vedrørende processen for energirenoveringen af kommunens ejendomme (Energy Lean). Derudover har vi implementeret energiledelse jf. DS/EN ISO50001.

‍

Opgaven bestod i at formulere en energiledelsesstrategi med klart definerede politikker og målsætninger for indsatsen for minimering af energiforbruget i kommunens bygninger.

‍

Strategiens fokus var at tage afsæt i kommunens eksisterende energistyring, som dermed danner et solidt grundlag for de løbende indsatser samt opnåelse af energibesparelser.

‍

Arbejdet indebar at definere kommissoriet for at sikre struktur og overblik i energiledelsesarbejdet og at definerede ansvarsområder og opgaver tydeligt for de involverede parter. Desuden udarbejdede vi en konkret handlingsplan for udviklingsarbejdet, som danner rammerne for udvikling af energiledelse i kommunen.

‍

Derudover var vores opgave også at komme med anbefalinger til, hvordan kommunen fremover skal gennemføre energirenovering af deres bygninger, så Odense Kommune målrettet og effektivt kan udvælge de energisparetiltag, hvor de opnår størst udbytte af den økonomiske investering.

‍

Endvidere har vi haft ansvaret for udarbejdelse og implementering af adfærdskampagner i udvalgte ejendomme.

Hos børneinstitutionen Marthagården på Frederiksberg er miljø og bæredygtighed under lup både i hverdagsaktiviteter og i arkitekturen.

‍

Marthagården er en selvejende børneinstitution under Diakonissestiftelsen, der er blevet renoveret og har fået en ny tilbygning. Bag designet står arkitektfirmaet Lendager Group.

‍

Marthagården er opført i miljørigtige åndbare materialer, der skaber et sundt indeklima for børnene og fortæller historien om stedets grønne hverdagsfilosofi.

‍

Vi har været ansvarlig for projektoptimering for opfyldelse af BR10-krav i forhold til energiklasse 2015. Derudover har vi sikret et attraktivt termisk og visuelt indeklima samt varetaget projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale, opfølgning og tilsyn i forhold til energi og tekniske installationer.

‍

Ved at genbruge det eksisterende mellemrum til at bygge de eksisterende bygninger sammen med tilbygningen omkring gangstrøget, er der skabt en ny særpræget arkitektur med mindre 'huse', nye udearealer og opholdsrum i både læ, sol og skygge.

‍

Midt i institutionens hjerte ligger omdrejningspunktet 'Det sunde køkken', hvorfra børnene deltager i økologisk madlavning, affaldssortering, dyrkning af frugt og grønt samt kompostering.

‍

Marthagården er primært udført af organiske og genbrugte materialer, hvor de overskydende materialer fra moderniseringen af de eksisterende bygninger er anvendt i de nye tilbygninger. Det har udover at understøtte institutionens filosofi, mindsket tilbygningens CO2-aftryk betydeligt.

‍

En af målsætningerne for Marthagårdens nye tilbygning var at minimere varmeudgifterne. Gennem effektiv isolering, innovativ ventilation med varmegenvinding (bl.a. MicroVent), passiv solvarme og solceller er det lykkedes at skabe en lavenergi-bygning, der lever op til kravene for lavenergiklasse 2015.

‍

Marthagården har i kraft af energioptimeringen både fået flere kvadratmeter og reducerede driftsomkostninger.

I 2013 fik vi til opgave at udarbejde et feasibility studie for reduktion af elforbruget i boligsektoren med 20 % og 30 % i den offentlige sektor og private industri inden 2020.

‍

Opgaven bestod af udvikling af en uddannelsesplan og et træningsprogram målrettet lokale energiauditører. Træningen inkluderede undervisning i energieffektivitet i nybyggeri, energirenoveringstiltag i eksisterede byggeri samt energiledelse som opfølgende indsats til sikring af overvågning og optimering af bygningers energiforbrug. Derudover blev der udført energiscreeninger af både offentlige og private bygninger, hvorefter der blev identificeret egnede forbedringstiltag for mere energieffektiv bygningsdrift.

‍

Sideløbende med indsatserne for reduktion af elforbruget, blev der på flere af øens skoler etableret net-tilsluttede solcelleanlæg på tag, som giver et væsentligt bidrag til øens energiproduktion af vedvarende energi.

‍

Projektet blev afsluttet med en rapport, der anviser forslag til fortsat forbedring af energieffektivitet samt strukturering af Thinadhoo Island’s fremtidige selvstændige arbejde med reduktion af elforbruget.

Vi har i tæt samarbejde med Tønder Kommune gennemført et innovativt energipartnerskab bygget op efter ESCO-modellen.

‍

Opgaven var en rådgivningsopgave, hvor rådgiveren skulle garantere estimerede energibesparelser fra diverse energirenoveringstiltag.

‍

Energispareprojektet i Tønder Kommune blev indledt med en analyse- og registreringsfase, hvor der blev gennemført dybdegående energiscreening og registrering af bygninger for at kunne udføre en omfattende dataanalyse af ejendommens energisparepotentiale.

‍

Analysen blev udarbejdet ud fra et helhedsperspektiv, hvor også indeklima- og tilstandsvurdering var nogle af beslutningsparametrene. I analyserne var det afgørende, at brugs-, drifts- og brændtimer nøje blev vurderet for at få fordelt energiforbrug på bygningsniveau samt beregnet energibesparelserne på et realistisk forudsætningsgrundlag.

‍

Som en del af analyserne blev ventilationsanlæggenes betjeningsområder kortlagt for at kunne redegøre for, om lokalerne fik tilført tilstrækkeligt luft til at opretholde et tilfredsstillende indeklima. Derudover blev kortlægningen benyttet i den efterfølgende udførelse af energisparetiltagene.

‍

I den indledende analyse- og registreringsfase blev der udarbejdet et energimærke af ejendommene. Energimærkningen blev udført på en kost-effektiv måde, hvor det blev sikret, at registreringer af eksempelvis klimaskærm og belysning ikke udelukkende kunne bruges i energimærkningen, men også kunne anvendes i beregning og gennemførelse af energisparetiltag.

‍

I udbudsfasen, hvor de udvalgte energirenoveringstiltag blev projekteret og sendt i udbud, udførte vi både byggeledelse, fagtilsyn samt idriftsættelse af de nye energieffektive initiativer. I den afsluttende opfølgningsfase har vi fulgt op på, om de garanterede energibesparelser er opnået.

‍

Få år efter aflevering kan det konstateres, at besparelserne leverer det forventede afkast.

‍

Vi har været ansvarlig for og gennemført alle projektets faser, dog med en underleverandør til at udføre den lovpligtige del af energimærkningerne. Projektet beskæftigede sig primært med bygningsforbedringer, el, vand, varme og ventilation samt vedvarende energi i ca. 150 kommunale ejendomme.

Det gennemgående koncept for de 2 daginstitutioner er, at leg og bevægelse er i fokus. Det har sat skærpede krav til bygningernes indeklima, som vi har været ansvarlig for.

‍

Derudover har vi varetaget udvikling af energikoncepter med fokus på optimale dagslysforhold og minimering af energibehov samt projektering og tilsyn af tekniske installationer samt byggeledelse.

‍

Begge byggerier er udført med lavenergiklasse 2015, jf. BR2010, med en højisoleret klimaskærm, energiruder, mekanisk ventilation m. VGV og behovsstyring samt tagplacerede solceller.

‍

Derudover har vi været særligt opmærksom på at sikre et attraktivt indeklima og dagslysforhold for optimalt indlærings- og arbejdsforhold for børn og personale.

‍

Tranehavevej:

Børnehuset Tranehavevej har plads til 102 børn fordelt på tre børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper. Bygningen er struktureret som ”ti små huse” og er sammenbygget i et fortættet og forskudt forløb, som skaber et katalog af nicher og pergolaer i overgangen mellem ude og inde. Alle bygningens funktioner er integreret i det overordnede bygningsdesign inkl. skure, cykelskure, renovation og liggehal.

‍

Bavnehøj Allé:

Børnehuset Bavnehøj har plads til 110 børn fordelt på tre børnehavegrupper og to fritidshjemgrupper. Byggeprogram og idéoplæg er udviklet i dialog med brugerne, og der har været særlig fokus på, at pædagogisk idræt bliver en integreret del af bygningen i samspil med den naturnære beliggenhed. Stueetagen udgør et stort hjerterum for de større børn, der via det skulpturelle trappemøbel kobles til 1.salens børnehave-penthouse med højt til loftet og direkte udgang til legepladsen.

Aarhus Universitet danner rammen for ca. 33.000 studerende og 11.000 medarbejdere fordelt på ca. 700.000 m2. Det årlige energiforbrug udgør ca. 125.000 MWh.

‍

Vi har ydet rådgivning til Aarhus Universitet ifm. implementering af energiledelse med henblik på at nedsætte energiforbruget. Herunder systematisere det daglige arbejde med drift af energiforbrugende bygninger og anlæg samt engagere medarbejdere og studerende i arbejdet med at spare energi.

‍

Opgaven bestod i at udarbejde et system til kortlægning af energiforbruget samt energibesparelser for vurdering af organisationens parathed til indføring af energiledelse. Derudover er der udarbejdet en lang række energiledelsesværktøjer til universitetet, som skal sikre at løbende arbejde med energibesparelser udføres effektivt, ligesom der er udarbejdet uddannelsesplaner for alle aktører med indflydelse på energiledelse, for derved at sikre tilstedeværelsen af de rette kompetencer.

‍

Projektet blev effektueret igennem to pilotprojekter, på henholdsvis Tandlægeskolen og BSS, med fokus på teknisk optimering af energiforbrug understøttet af adfærdsregulerende indsatser.

AlmenBolig+ er en del af et længerevarende forløb for Boligselskabet KAB, der har ambitionen om kontinuerligt at opføre en ny generation af industrialiseret boligbyggeri til en rimelig husleje.

‍

Fælles for boligerne, der er mellem 85-125 kvm. store, er, at de har den samme grundbolig med facader i cementplader og listebeklædning, men byggesystemet giver mulighed for varierende udtryk.

‍

I AlmenBolig+ projekterne har vi været ansvarlig for udvikling af energikoncepter for opfyldelse af lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020. Herudover har vi varetaget projektering og fagtilsyn vedr. indeklima og tekniske installationer.

‍

Byggesystemet er baseret på bygningsmoduler, som produceres på fabrik og monteres på byggepladsen. Systemet er udført i højisolerede konstruktioner og sikrer, at byggeriet kan udføres med ekstrem høj tæthed, hvilket er af stor betydning i lavenergibyggeri.

‍

Boligerne har egen varmeforsyning med to varmepumper, der forsyner boligerne med hhv. rumvarme og varmt brugsvand. Rumvarme fordeles af et kompakt balanceret ventilationsanlæg, der fordeler varmen vha. ventilationsluften. Ved opvarmning med ventilationsluft opnås en hurtig og præcis regulering, der kan tage højde for eventuelle varmetilskud fra f.eks. passiv solvarme. Boligerne anvender desuden regnvand til toiletskyl og diverse LAR-løsninger.

‍

I projekternes opstartsfase har vi bidraget til flere bygherrerådgivningsydelser vedr. forskellige tekniske forhold. Blandt andet i forbindelse med lokalplanbestemmelser og dispensationer herfra ift. fritagelse for fjernvarmetilslutning, dialog med Energistyrelsen og Energiklagenævnet, deltagelse i borgerhøringer og relevante politiske udvalgsmøder i de respektive kommuner.

Vigerslev Allés Skole er en 100 år gammel folkeskole i Valby. Skolen har tidligere fungeret som en tosporet skole, men med den stigende elevtilgang var der behov for en udbygning af skolen, så den fremover kunne rumme tre spor. De 7.000 eksisterende kvm. er derfor blevet renoveret, mens der er tilbygget 2.100 nye kvm.

‍

Helhedsrenoveringen omfattede en renovering af eksisterende bygninger herunder nye tekniske installationer, nyt tag, nye vinduer og renovering af indvendige overflader, så de i dag fremstår tidssvarende. Vi udarbejdede energi- og indeklimakonceptet for hele projektet og projekterede ventilationsanlæg, VVS-anlæg, belysning, el- og CTS anlæg samt udarbejdede udbudsmaterialet.

‍

I udførelsesfasen førte vi desuden fagtilsyn. Målet for os var at minimere forbruget af energi og vand mest muligt af hensyn til miljøbelastning og driftsøkonomi. Det gjorde vi gennem integreret energidesign, hvor de tekniske anlæg og deres regulering/styring, bygningens klimaskærm og resulterende indeklima indgik.

‍

Hovedidéen bag projektet var en mere åben pavillonstruktur med forbindelse mellem forskelligartede aktive uderum som kunne skabe rammerne for en dynamisk sammenhæng mellem skolens områder. Midterkorridor-strukturen i pavillonerne med fire basislokaler og en midtergang blev ombygget til et nyt sammenhængende fællesområde og tre hjemklasser til hver årgang, så der blev skabt muligheder for differentieret undervisning og fleksible indretninger med stillezoner og aktive områder.

‍

Pædagogisk center blev indrettet i samspil med ressourcecenter som skolens ”hjerte og hjerne” i den gamle drengesal midt i skolegården. De kreative faglokaler blev samlet i stueetagerne af den nye tilbygning og i den lange bygning fra 70'erne, hvor en utidssvarende svømmehal blev nedlagt. Den tredje gymnastiksal blev placeret i nybygningen og kan sammenlægges med den eksisterende teatersal, når hele skolen skal samles. Institutionen på Fengersvej er desuden blevet udvidet med 100 pladser og de to grunde er sammatrikuleret, så der er opstået nye fælles udearealer.

Det store skolekompleks fra 70’erne er blevet omdannet til et storstilet og visionært alment boligområde i Sønderborg.

‍

Projektet omfatter 118 boliger i størrelsen 76-115 m2, som er opført i tre etaper fordelt på 47 boliger i 2012, 45 boliger i 2013 og 26 boliger i 2014. I anden etape er der desuden etableret et større fællesområde med svømmehal, motionsfaciliteter og fællesområde til spisning og socialt samvær.

‍

På projektet har vi varetaget alle ydelser ifm. udarbejdelse af udbudsmateriale, projektering, opfølgning, fagtilsyn, mangelgennemgang og aflevering for alle bygningsinstallationer samt energi, indeklima og bæredygtighed.

‍

Vi har været i tæt dialog med bygherren i hele planlægnings- og udførelsesfasen og har deltaget aktivt i koordineringsmøder og brugerinddragelsen.

‍

Projektet er opført under mottoet ”Vær selv med til at danne rammerne”. Beboerne har været med fra starten og derved fået størst mulig indflydelse på lejlighedernes og de fælles faciliteters indretning.

‍

Beboerne har været indbudt til samtaler med boligforeningen for at kunne finde frem til rette størrelse og placering af boligerne samt komme med ønsker til indretning og udformning. Den sociale og involverende tankegang går igen, når det kommer til beboersammensætningen, da hele området opfattes som ”en landsby i byen” og beboerne er blevet blandet, så ældre og børnefamilier bor side om side og kan hjælpe hinanden.

‍

Fællesområderne indbyder til sociale arrangementer såsom kort- og madklub og det er i det hele taget meningen, at man i Grundtvigsparken skal komme hinanden ved.

‍

Byggeriet er opført efter Bygningsreglementets 2015-krav til energirigtig bebyggelse. På alle skrå tage er der opsat solceller, der producerer strøm til forsyning af fællesarealerne og strøm brugt under byggeprocessen. Alle skrå tage vender mod syd, hvilket giver en optimal flade for solceller.

‍

Bebyggelsen fremstår i sunde og gedigne materialer, der kræver minimal vedligeholdelse. Boligerne er primært opført i tegl, mens enkelte partier og to-plans boligerne er opført som lette ydervægge med pladebeklædning.

Viby Andelsboligforenings afd. 23 syd for Aarhus er opført i slutningen af 1960´erne som elleve fritliggende blokke i tre etager indeholdende i alt 381 lejligheder. Afdelingen er opført som den velkendte bygningstype, der kaldes ”Boligforeningernes Etagetypehuse” – ofte kaldet ”Sydjyllandsplanen”.

‍

Renoveringen er resultatet af en længerevarende proces, hvor Viby Andelsboligforening og afdelingen har arbejdet på at få iværksat en gennemgribende udbedring af de forskellige, tekniske problemer i afdelingen. Derudover man har renoveret facader, gavle og indgangspartier, så de fremtræder sammenhængende.

‍

Vi har stået for udviklingen af energikoncept samt varetaget projekteringen af bygningsinstallationerne.

‍

Isolationsevnen er endvidere blevet forbedret i såvel facader og gavle som vinduer og døre. Der var under løsningen af opgaven stort fokus på, at byggegener for beboerne var minimale. Renoveringen af Kjærslund blev derfor planlagt i tæt samarbejde med beboerne gennem en grundig brugerinvolvering for at opnå størst mulig succes.

‍

De eksisterende betonelementer i facaderne er blevet efterisoleret og beklædt med lyse facadetegl, vinduerne er blevet udskiftet og erstattet med lavenergiruder og store glaspartier i opgangsområderne er blevet etableret.

‍

Renoveringen af ventilation omfatter bl.a. rensning af eksisterende, lodrette ventilationskanaler, etablering af nye energibesparende ventilatorer placeret på tagene, nye kontrolventiler inkl. indregulering i de enkelte boliger og nye emfang i køkkenerne.

‍

Byggeriet blev udført med henblik på at sænke energiforbruget i bebyggelsen og skabe en bæredygtig driftsøkonomi. Målet var at minimere ressourceforbrug og miljøbelastning, samtidig med at renoveringen og efterisoleringen gør boligerne lettere at opvarme og mindsker fugtproblemer.

‍

Renoveringen anses som et vellykket projekt, der desuden var nomineret til RENOVER-prisen 2015.

Vallensbæk Kommune arbejder for en mere bæredygtig fremtid og udgiver årligt et grønt regnskab, som gør status over arbejdet med bæredygtighed og energiforbrug i alle kommunens ejendomme.

‍

Vi har stået for dataindsamling og -analyse og udarbejdede Vallensbæk Kommunes grønne regnskab for henholdsvis 2010 og 2014.

‍

Kommunen bruger det grønne regnskab til at få et overblik over, hvilke grønne indsatser der gør en forskel, og hvilke områder, der kræver en ekstra indsats.

‍

Vallensbæk Kommune har bl.a. i bestræbelserne for reduktion af klimabelastningen energirenoveret 5 kommunale ejendomme i 2014.

Bebyggelsen på Hedevej i Risskov nord for Aarhus indeholder 85 nye plejeboliger.

‍

I forbindelse med opførelsen af de nye plejeboliger ønskede Aarhus Kommune at afprøve potentialet i præfabrikeret byggeri og skabe et moderne plejeboligmiljø integreret med nyeste velfærdsteknologi.

‍

Vi har stået for udviklingen af energikonceptet samt varetaget projektering af bygningsinstallationerne på projektet.

‍

På projektet har der generelt været stort fokus på sundhed og velvære for de kommende beboere, hvorfor der bl.a. er gennemført en række simuleringer af indeklimaet med fokus på optimering af dagslysforholdene.

‍

Ift. bygningernes arkitektoniske udtryk så giver naturskiferen på boligfacaderne et flot og homogent udtryk. Så var det desuden et af tidens førstevalg som bæredygtigt materiale.

‍

Hele facaden på to etager er beklædt med skifer bortset fra karnapperne, som er beklædt med træ. De to materialer passer godt sammen med deres forskellige stofligheder og naturlige strukturer.

‍

Fløjene med boliger er koblet sammen i stueetagen med glasgange, hvor smalle træ­lameller er en fin detaljering, der giver plejeboligerne et sammenhængende og arkitektonisk udtryk.

‍

Indenfor er træ ligeledes et gennemgående materiale, der opleves som venligt og varmt. Det er anvendt både i gangene og på vinduesrammerne indvendigt.

‍

Aarhus Kommune har som det første sted i Jylland, valgt at lave et forsøg med de præfabrikerede moduler til plejeboliger. Med de præfabrikerede moduler lever boligerne op til kommunens ønske om at opføre energirigtige og bæredygtige boliger.

‍

Ved fremstillingen af modulerne minimeres spild af materialer og energioptimerede løsninger er ‘indbygget’ i huset. Træ er brugt som bærende konstruktioner og er derved både et konstruktivt og æstetisk materiale i byggeriet. Boligerne er opført iht. Lavenergiklasse 2015, jf. BR10. Der været fokus på at udvikle en kompakt og velisoleret klimaskærm med optimal placering af vinduer i forhold til verdenshjørnerne for at imødekomme kravene til energiklassen. En øget dagslysudnyttelse medfører, at energiforbruget til belysning reduceres væsentligt.

Asker er en attraktiv forstadskommune til hovedstaden Oslo.

‍

For at give plads til en større mangfoldighed af beboere og besøgende skal det levende og tætte bycentrum i Asker forenes med det grønne og rekreative område Føyka/Elvely vest for centrum. Det skal være med til at påvirke, at der bliver skabt et større og mere levende by- og boligcentrum. Projektet, 'In the Loop', præsenterer en forenet, urban aktivitetsby for sport, samvær og oplevelser.

‍

’In the Loop’ binder bymiljø og kreativitet sammen ved at koble en ny aktivitetsrute til fordel for fodgængere og cyklister til det eksisterende centrumsforløb. I loopet forbindes gammel og ny bydel gennem urban kreativitet og sportslig udfoldelse for Askers indbyggere. Parker, pladser og torve med sociale arenaer, hvor alle kan samles om streetbasket, skating og hockey forenes med stationsområde, kulturhus og kommercielle faciliteter og tilvejebringer let orientering og tilgængelighed i de offentlige rum.

‍

Juryen i konkurrencen roste ved bedømmelsen projektet for det overordnede byplanskoncept. I jurybetænkningen lød det således: ”Loopet, som knytter de fire tyngdepunkter i projektet sammen, vil skabe en spændende sekvens af forskellige byrum, og den bidrager til at aktivere hele centrum af Asker på en måde, som ingen af de andre forslag.”

‍

Vi har til konkurrencen og de efterfølgende faser stået for:

• Analyse og optimering af mulighederne for udnyttelse af solenergi
• Dagslysanalyser for optimering af dagslysudnyttelse i bebyggelsesplanen
• Definering af geografiske afgrænsninger og alternative scenarier for udviklingen af området
• Beskrivelse af rammebetingelser for bl.a. energistandard, arealbehov, fysiske begrænsninger og rækkefølgekonsekvenser
• Identifikation af fremtidigt behov for stationært energibrug indenfor bl.a. varme, køling og elektricitet
• Effektbehov gennem kortlægning
• Identifikation af alternative energiforsyningsløsninger indenfor produktion og distribution
• Beregning af tilknyttet CO2-emission både direkte og indirekte
• LifeCycleCost beregninger (LCC)
• Opstilling af mulige modeller for investering, ejerskab, drift og vedligeholdelse af energiløsninger

I 2010 vandt vi sammen med GPP Arkitekter, Hoffmann A/S og Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/S konkurrencen om nyt domicil for Syd Energi i Esbjerg.

‍

I bedømmelsen blev det fremhævet, at ”En smuk arkitektur og en banebrydende sammensætning af energiløsninger” var prioriteret højt ved valget af konkurrenceforslaget.

‍

Domicilet for Syd Energi er Danmarks største erhvervsbyggeri i passivhus-standard. Med sin organiske form og specielle landskabelige placering står det som et vartegn ved energimetropolens port. Endvidere er bygningen det første projekt i det, der over tid skal blive til Next Step City – en ny erhvervspark i Esbjerg, der skal understøtte byens ambition om at være Danmarks energimetropol.

‍

Vi har i projektet udviklet energikonceptet og har varetaget projektering og tilsyn af bygningsinstallationer.

‍

Det cirkelrunde byggeri med de stræbende linjer signalerer åbenhed og imødekommenhed og domicilet associerer til Syd Energis stærke og positive identitet, hvor udvikling, vidensdeling, kompetenceudvikling og fællesskab er nøgleværdier.

‍

Domicilet for Syd Energi består ud over den runde hovedbygning med fire etager over jorden og en enkelt underjordisk etage, også af en værksteds- og lagerbygning, der ligesom resten af byggeriet er forsynet med solceller på taget.

‍

Der er monteret ikke færre end 1.954 m2 energiproducerende solceller, hvilket er med til at gøre bygningen til Danmarks største plusenergihus. Andre energitiltag, der er lavet for at imødekomme kravene til passivhusbyggeri, er bl.a. at bygningen har en optimeret klimaskærm, som gør at den varmeafgivende overflade bliver så lille som mulig.

‍

I bygningen er der optimal dagslysudnyttelse og der anvendes passiv køling via 10 km. jordslanger. Overskudsvarme fra serverrummet anvendes til opvarmning af varmt brugsvand vha. varmepumper. Endvidere benyttes energieffektiv ventilation i form af naturlig/hybrid og fortrængningsventilation. Der er i det hele taget tænkt på de ansattes velbefindende og målet har været at skabe en god fornemmelse af plads, lys og luft når man bevæger sig rundt i bygningen.

‍

Byggeriet stod færdigt i 2013. Domicilet har et samlet bruttoareal på ca. 13.500 m2 og huser dagligt ca. 350 medarbejdere.

Afdelingen af Brabrand Boligforening fra 2013 rummer 75 boliger. Det er det første projekt i den skala i Danmark med højstyrkebeton i både for- og bagmur.

‍

Boligerne er opført som et forsøgsprojekt for at demonstrere, at det er muligt at opføre attraktive lavenergiboliger af højstyrkebetonelementer uden at overskride rammebeløbet for almene boliger og boliger er tilmed opført som lavenergiklasse 2015. Rækkehusbebyggelsen ligger samlet i en organisk landskabsplan over det skrånende landskab ved Hasselager syd for Aarhus.

‍

Boligerne er på én gang organiseret efter dagslys og det sociale rum mellem boligerne. Bebyggelsen som helhed giver indtryk af en levende og organisk plan, hvor små forskydninger og skiftende bygningshøjde i det let skrånende terræn betyder meget.

‍

Udtrykket er grafisk sort/hvidt, hvor det hvide skaber en rolig helhed og sort markerer gavle og indgangspartier med indfarvede sorte elementer. Ved indgangene er sort også farven på trælameller ligesom på skuret udenfor boligen.

‍

Til hver boligenhed medfører en mindre varmecentral, som producerer alt energi til varmt vand og opvarmning af boligenheden. Hver enhed har derfor sin egen varmecentral, som drives af strøm produceret af solceller, der er integreret på alle tagene.

‍

Der er etableret et udvendigt display, hvorpå beboerne i de enkelte boliggrupper kan følge med i elproduktionen. Solcellerne og varmepumperne producerer mere energi, end der forbruges. Derfor betegnes bebyggelsen som plusenergihuse.

Byggeriet er et innovationsprojekt, hvor et pilotprojekt har fungeret som forgænger for den efterfølgende renovering af resten af Langkærparken i Tilst.

‍

Formålet med pilotprojektet har været at finde svar på, hvor grænsen for en rentabel energirenovering går. Pilotprojektet berørte 24 lejligheder i den blok af Langkærparken, der bliver kaldt Klimablokken.

‍

Klimablokken er udstyret med en lang række af moderne energitiltag, der alle er overvåget for kvalitet, holdbarhed og rentabilitet. Alt er derfor blevet minutiøst noteret undervejs.

‍

Vi har været energirådgiver og varetaget projekteringen af bygningsinstallationer på projektet.

‍

Det har været et bevidst forsøg at sænke energiforbruget så meget som muligt for at finde grænsen for, hvornår investeringen ikke længere kunne betale sig. Det er gjort ved den ene blok, hvor erfaringerne herfra kunne bruges til den efterfølgende renovering af yderligere 34 boligblokke i Langkærparken.

‍

Blandt de mange forbedringer er passive tiltag såsom ny, effektiv isolering, nye vinduer og ventilationsanlæg blevet opsat. Samtidig byder Klimablokken også på aktive, energiproducerende tiltag såsom solceller til produktion af el, solfangeranlæg til produktion af varmt vand, lavtemperatur varmesystemer og vandbesparende armaturer. Fra at forbruge 140 kWh/kvm. er det lykkedes at presse energiforbruget ned under 20 kWh/kvm. Dermed opfylder Klimablokken energikravene for lavenergiklasse 2020.

‍

Klimablokken har bidraget til fremtidssikring og værdiforøgelse i lokalområdet ved at være med til at definere niveauet for renoveringen af den resterende del af Langkærparken.

‍

På samme måde kan erfaringerne anvendes ved energirenoveringer i resten af landet. Det var også én af de primære grunde til, at Klimablokken i 2012 blev præmieret af Aarhus Kommune. Dertil lød det, "at byggeriet er et eksempel på god arkitektur, der har fundet en balance mellem kvalitetssans, indlevelse for situationen og fornyelse."

‍

Langkærparken blev desuden nomineret til RENOVER-prisen 2015.

Vi indgik i 2011 i et energipartnerskab med Skanderborg Kommune sammen med Kemp & Lauritzen A/S og AURA Rådgivning. Formålet var at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i kommunens ejendomme.

‍

I projektet kom teamet med forslag til reduktion af energiforbruget ved investeringer og forbedringer af klimaskærmes varmeisoleringsevne, ny teknologi, forbedrede styresystemer og lignende.

‍

Vi har i projektet gennemført energianalysen og projektering i tæt samarbejde med Skanderborg Kommune og har inddraget relevante aktører i alle dele af planlægningen.

‍

Projektet beskæftigede sig primært med bygningsforbedringer, el, varme, ventilation og i mindre omfang vandforbrug samt regulering af energiadfærd.

‍

I første fase af projektet gennemførte vi en energianalyse i 132 bygninger. Vi foretog en fyldestgørende kortlægning af potentielle energibesparelser og fremlagde en samlet energiplan for samtlige ejendomme med en tilbagebetalingstid på 10 år.

‍

Desuden blev der som en del af projektet udarbejdet energimærkninger på en del af kommunens bygninger.

‍

For hver ejendom der indgik i energianalysen, blev der udarbejdet en screeningsrapport, der viste alle resultaterne af kortlægningen. Målgruppen for denne tekniske rapport var driftspersonalet i ejendommene og de ejendomsansvarlige i kommunen. Derudover blev der udarbejdet en hovedrapport, der opsummerede analyseresultaterne og kom med anbefalinger til, hvilke energibesparelsestiltag der skulle igangsættes. Denne rapport var skrevet i et ikke-teknisk sprog og den var dermed tilgængelig for alle interessenter i kommunen.

‍

I anden fase blev 40 bygninger udtaget til renovering på baggrund af deres energibesparelses-potentiale. Da 50% af bygningerne var energirenoveret, blev fase tre – monitorering af de renoverede bygninger – igangsat.

Det 12 etagers højhus på Aarhus Havn med 99 ungdomsboliger er opført som almene boliger.

‍

Boligerne er organiseret omkring en opgangskerne med kun en sikkerhedstrappe og elevator, hvilket giver flere kvm. til den enkelte ungdomsbolig. I bygningens “indskæringer” hænger der på hver anden etage en fælles udendørs opholdsterrasse, som er orienteret imod vest og eftermiddags-/aftensolen. I bygningens bund, hvor alle beboerne ankommer til huset, ligger fællesrummet i kombination med det fælles vaskeri og med udgang til den store hævede terrasse, som ligeledes er orienteret imod vest.

‍

På projektet har vi udviklet det samlede energikonceptet og varetaget projekteringen af alle bygningsinstallationerne.

‍

Visionen for projektet har været at skabe et højhus på 12 etager i energiklasse 2025, hvilket energimæssigt betyder, at bygningen producerer mere energi, end den bruger. Energibesparelser var et centralt emne i totalentreprisekonkurrencen og en række passive og aktive tiltag medvirker til en reduktion af bygningens energibehov. Passive energitiltag er bl.a. en kompakt og højt isoleret tæt bygning, hvor facaderne er udført i en glat og hvid højstyrkebeton, optimale forhold for naturlig ventilation, korte føringsveje og dagslys i boligerne.

‍

De fleste boliger er to-rumsboliger, der får dagslys ind via vinduer proportioneret i forskellige størrelser og placeret i varierede mønstre, hvilket bidrager til en jævn fordeling af lys i rummet.

‍

”Solmarken” på taget og de markante rammer med solceller på husets sydøstfacade er det synlige bevis på bygningens energiproduktion. Solcellerne producerer ca. 56.000 kWh. om året til drift af fællesfaciliteterne. Solcellerammerne har tillige en funktion som altanværn, lyd- og solafskærmning og så bidrager de til bygningens legende udtryk. Det samme gør vinduerne som – udover at variere i størrelse – ser ud som om de er tilfældigt placeret.

‍

Byggeriet var nomineret til Den Grønne Betonpris i 2013.

Der er opført fire højhuse på den kunstigt anlagte ø, Lervig i Stavanger, Norge. De er mellem 12–18 etager høje og rummer i alt 159 boliger på mellem 50-150 kvm.

‍

Hvert højhus er placeret på en betonkerne, der rummer parkering, så de udvendige arealer kunne omdannes til promenade og rekreative arealer.

‍

Bygningerne har et energibehov på 115 kWh/kvm pr. år iht. NS 3031 og opfylder kravene til det norske Energimærke B.

‍

Den grundlæggende energi- og indeklimastrategi var minimering af varmetab og udnyttelse af bygningens passive egenskaber i form af dagslys til belysning, akkumulering af varme, passiv solvarme samt naturlig ventilation.

‍

Dagslyset varieres med bevægelige solafskærmninger, som styres efter solindfaldet. Vinterhaverne medvirker også til udnyttelse af passiv solvarme om vinteren samt minimering af varmepåvirkningen fra solen om sommeren. Læskærme omkring arbejdsnicherne afskærmer både for vind og solindstråling og giver samtidig mulighed for udeophold i forskelligt vejr.

‍

Herudover omfattede det udarbejdede energikoncept udnyttelse af varmepumpe til opvarmning af varmt brugsvand og rumopvarmning, etablering af energieffektive tekniske installationer. Her er reguleringen baseret på de faktiske behov i forskellige områder i bygningen. Med dette koncept forventes et godt termisk og atmosfærisk indeklima samt gode dagslysforhold.

PostNord's bygningsmasse omfatter stort set alle former for arbejdspladser fra celle- og storrumskontorer til sorterings-, produktions- og lagerfaciliteter, som er i drift døgnet rundt.

‍

Vi har gennem syv år været bygherre- og energirådgiver for PostNord i forbindelse med en omfattende bygningsgennemgang og energieffektivisering af deres lejede og ejede bygninger.

‍

Vores opgave på dette projekt har været at udarbejde strategi og målsætning for energirenovering og ønskede energibesparelser i PostNord's bygninger. Derudover har vi lavet en gennemgang af en lang række bygninger med henblik på at identificere, projektere og gennemføre energibesparende tiltag.

‍

Vi har rådgivet PostNord indenfor energirenovering af mere end 500.000 kvm. i hele Danmark med henblik på at finde energibesparelser indenfor områderne belysning, vand- og varmeinstallationer/-forsyning, ventilation, automatik og styring samt klimaskærme.

‍

Vi har stået for rådgivningen i alle faser lige fra bygherrerådgivningen i de tidligere faser, hvor målsætninger og økonomiske analyser blev foretaget og til projektering, udbud, fagtilsyn, aflevering mv. af de over 30 udbud i fag-, hoved- eller totalentrepriser.

‍

Vi har desuden bidraget med beregninger af budgetter, tilbagebetalingstider, salg af energibesparelser samt løbende foretaget kvalitetssikring af andre af PostNord's projekter samt løbende været i dialog med driftorganisationen for at videreformidle og dele erfaringer.

‍

Derudover har vi udført analyser og totaløkonomiske beregninger af mulighederne for at etablere solceller på flere af PostNord's ejendomme både som tagmonteret og facadeintegrerede løsninger. Slutteligt har vi udført kvalitetssikring og ført tilsyn ifm. etablering af ny 1000 kW fjernkølecentral.

Plejecentret Fælledgården er oprindelig bygget i 1970´erne. Faciliteter og boliger var efter 30 års brug nedslidte og utidssvarende efter moderne målestok med små boliger og lange gange, der sled unødigt på personalet. Det var derfor nødvendigt med en fuldstændig gennemgribende ombygning og total­renovering af plejecentret på Østerbro i København, som dermed er blevet bragt op til nyeste standard på alle områder - ikke mindst indenfor energi og bæredygtighed.

‍

Vi har stået for projektering af energi, el, VVS og ventilation samt udarbejdet en plan for miljøtiltag og energibesparende foranstaltninger ifm. driften.

‍

En af ambitionerne for projektet har været, at Fælledgården afspejler, at huset rummer mennesker med vidt forskellig baggrund, etnicitet, kompetencer, religion, livshistorie og interesser.

‍

Selvom der er tale om et stort byggeri med mange boliger, er der lagt stor vægt på beboernes mulighed for privatliv, såvel som at høre til i de mindre lokale enheder med fælles spisestue, opholdsstue og køkken. Fællesrummene har også givet mulighed for at bryde de lange gange op i mere overskuelige bidder rent visuelt. Den store fløj i stueetagen huser et stort areal med café, spisepladser og ophold, kontorer og personalefaciliteter, multirum og træningsrum, bibliotek og et stort produktionskøkken.

‍

Derudover har man ved ombygningen valgt at reducere antallet af boliger med 60 til 193 stk., der tilgengæld er væsentlig større og mere tidssvarende. Boligerne er fordelt på fem etager og 15 afdelinger med tilhørende service-, personale-, og fællesarealer.

‍

Bæredygtighed og energivenlighed har været et gennemgående tema i byggeriet, der, bemærkelsesværdigt for en ombygning af denne karakter, lever op til de Energiklasse 2015-krav i Bygningsreglementet. Det er bl.a. opnået med nye lette facadeelementer med 400 mm isolering og lavenergivinduer samt installation af solceller på taget. Teamet har desuden foreslået, at der etableres yderligere 900 kvm. solcelleanlæg på de flade tage, så projektet kan blive et spydspidsprojekt i Energiklasse 2020-sammenhæng.