Seniorbo Struer

Published

Slået op:

Mar 12, 2021

Seniorer i Struer kan nu udleve drømmen om at bo i et bofællesskab.

En nedlukket bank bliver omdannet til ’Seniorbo Struer’ – cirka 20 individuelle boliger med fællesarealer og en central placering ved gågaden og havnen i Struer.

Struer Kommune, Realdania, Lejerbo, Pluskontoret, DEM og antropolog Max Pedersen står bag projektet, og vi vil gerne vise værdien i at bruge de eksisterende arkitektoniske kvaliteter i transformationen til boliger.

DEMs bidrag er naturligvis bæredygtigheden. Vi vil gerne vise, hvordan man tilgodeser både den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bæredygtighed. Boligerne bliver lavenergiboliger med fokus på et sundt indeklima, beboerne får, blandt andre ting, medbestemmelse på indretning af fællesarealer og driftomkostningerne holdes lave.

Udover vores egne gode ideer, vil vi også meget gerne trække de potentielle kommende beboere med ind i beslutningerne om, hvordan et sådant projekt får mest mulig succes. Så udover ideer til bæredygtighed, vil vi også gerne have ideer til temaerne ’fællesskabet og byen’ og ’fællesskabet og inde-/udeliv’.