Rejsegilde på Sønderhaven, Brædstrup

Published

Slået op:

Jun 24, 2020

I sidste uge blev der afholdt rejsegilde på Sønderhaven, et nyt spændende bæredygtigt boligområde på den tidligere EnergiMidt grund i Brædstrup.

På billedet er vores kommercielle direktør, Mads Hammershøj i selskab med bygherre Peter Pørtner og formand for Dansk Solcelleforening Flemming Vejby Kristensen. De har alle tre tidligere arbejdet hos EnergiMidt og er nu med til at udvikle grundens historie som energi-grund – til et attraktivt boligområde i Brædstrup, hvor bl.a. solceller integreres i tagfladerne, som både vil sørge for el-forbrug og opvarmning i de kommende boliger. På den måde bygges der videre på Brædstrups mangeårige tradition med at udnytte solens energi.

Projektet består af 77 boliger med parkering under terræn. 26 af boligerne skal fungere som bofællesskab med et fælleshus.