Guide til Region Midtjylland om FN's Verdensmål

Published

Slået op:

Jan 30, 2020

FN's Verdensmål danner rammen for Region Midtjyllands Regionale Udviklingsstrategi.

I udarbejdelsen af strategien har alle faglige teams Regional Udvikling, Region Midtjylland involveret sig i at indtænke FN's Verdensmål på tværs af teams og medarbejdere.

For at understøtte udviklingsstrategien og ambitionen om at holde fokus på FN’s Verdensmål er det nødvendigt at gøre verdensmålene forståelige og håndgribelige for den enkelte medarbejder.

Vi skal derfor udarbejde en step-by-step guide for Region Midtjylland, der skal kvalificere arbejdet med verdensmålene for den enkelte og i samarbejde med kolleger.

Guiden skal gøre verdensmålene forståelige og til at handle på. Derudover skal den give inspiration til, hvordan et "traditionelt projekt" kan tænkes alternativt ved hjælp af FN's Verdensmål og hvilke konkrete tiltag, det giver anledning til.

Arbejdet med Verdensmålene skal holdes simpelt. Step-by-step guiden skal derfor være kortfattet og operationel, så den er anvendelig i praksis for de enkelte medarbejdere hos Region Midtjylland.

Udover at guiden skal kunne anvendes i Regional Udvikling, skal den på længere sigt også anvendes i andre dele af Region Midtjylland.

Smilende repræsentanter fra DEM og Region Midt om et mødebord