I 2023 er EU’s taksonomi forordning trådt i kraft for større børsnoterede virksomheder. De skal nu rapportere, hvor stor en del af deres aktiviteter, der lever op til EU taksonomiens bæredygtighedskriterier. Men hvilken betydning har taksonomien for byggeriet, og hvilken relevans har den for virksomheder, der ikke er omfattet af den i dag?

‍

EU-taksonomien opsætter en række kriterier for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan karakteriseres som værende bæredygtige og stiller krav om årlig bæredygtighedsrapportering. Systemets formål er at lede investeringer og kapitalflow over i bæredygtige løsninger samt at skabe gennemsigtighed og en fælles forståelse for bæredygtig udvikling. På nuværende tidspunkt omfatter EU’s taksonomi alle børsnoterede virksomheder samt virksomheder med over 500 ansatte, men den påvirker også virksomheder, som ikke er omfattet i dag.Det skyldes, at de omfattede virksomheder vil efterspørge bæredygtige produkter og services fra underleverandører i deres forsyningskæder.

‍

Dernæst vil EU gradvist udvide kredsen af omfattede virksomheder samt stramme de fastlagte krav. Vores forventning er, at bygningerne på sigt skal performe inden for alle seks miljømål samt på de sociale områder, og kravene vil gælde alle aktører – ikke kun de store virksomheder.

Derfor anbefaler vi i Dansk Energi Management (DEM), at alle aktører inden for byggeriet kommer i gang så hurtigt som muligt.

Hvornår er en bygning bæredygtig ifølge EU?

‍

En økonomisk aktivitet skal opfylde de følgende tre hovedkrav for at være klassificeret som bæredygtig:

1. Aktiviteten bidrager til en eller flere af seks definerede miljømål.

2. Aktiviteten skader ikke nogen af de fem øvrige miljømål, kaldet ’Do No Significant Harm’.

3. Aktiviteten udføres i overensstemmelse med sociale minimumsgarantier.

‍

‍

Der er forskellige krav i hver af de fire bygningskategorier. Når der er udvalgt et primært miljømål og en bygning, anvendes ”Do No Significant Harm” (DNSH) kriterierne for at sikre, at øvrige miljømål ikke påvirkes negativt.

Det vil sige, at det for eksempel ikke er tilladt at kalde en ny bygning bæredygtig udelukkende på baggrund af dens lave CO2 aftryk, hvis den samtidigt er placeret et sted, hvor den ødelægger biodiversiteten. Processen for en ældre bygning opført før 2021 kan illustreres således:

‍

‍

Ved nybyggeri kommer DNSH-kriterierne for de øvrige fire miljømål også i spil. For at en ny bygning f.eks. skal bidrage væsentligt til klima-mitigation, skal dens energiramme være 10 procent bedre end nZEB (nearly Zero Energy Building), hvor nZEB svarer til det gældende bygningsreglement BR18. Hvis bygningen er større end 5.000 m2, skal der også udføres en LCA-analyse og udføres termografering og tryktest. Endvidere skal alle DNSH-kriterierne for de resterende miljømål også overholdes.

‍

Sociale minimumsgarantier

Udover at bidrage til et primært miljømål og ikke at skade de øvrige miljømål, er det tredje og sidste krav at overholde de såkaldte ’sociale minimumsgarantier’. Disse er ikke færdige endnu, men tager udgangspunkt i overholdelsen af OECD guidelines for multinationale virksomheder og UN guiding principles on business and human rights (UNGP).

Selskaber bliver evalueret indenfor to overordnede kriterier – et positivt/proces og et negativt/performance kriterie. Det positive kriterie tager højde for allerede etablerede processer som for eksempel eksisterende due diligence procedurer, mens det negative kriterie kræver, at skadelige påvirkninger eller begivenheder indenfor ovenstående kategorier ikke er forekommet.

‍

Hvordan gør vi så det?

I praksis skaber dette behov for en række forskellige analyser, dokumentationer og dataindsamlinger, som ikke i sådant omfang har været en del af byggeindustrien før. For bygninger kan det f.eks. indebære screening og analyser af klimapåvirkninger, dokumentation for andel af genanvendte materialer og/eller bygningsdele, planer for vandforbrug og tiltag mod forurening. Præcist hvilke datatyper og kilder der kan anvendes til taksonomi compliance, er der stadig uklarheder omkring.

‍

Taksonomiens sigte

Taksonomiens fastlagte krav til bæredygtige bygninger vil løbende blive strammet. Hensigten er, at kun de bedst performende bygninger kan overholde kriterierne og dermed fungere som katalysatorer for den øvrige bygningsmasses ejere eller udviklere. Forventningen er en relativ lav taksonomitilpasning i starten, som med tiden vil øges gennem stigende vækst indenfor bæredygtig økonomisk drift og bæredygtige investeringer.

Selvom taksonomien i dag er langt fra at arbejde mod absolut bæredygtighed, mener vi i DEM, at den er et stort skridt i den rigtige retning. Der er nu for første gang en fælles definition af, hvad (mere) bæredygtige bygninger er. Det gør det nemmere for virksomheder at arbejde mod mere bæredygtige bygninger og samtidig blive anerkendt for det, de gør.

Målet med taksonomien i dag og i fremtiden er at fremme langsigtede beslutninger og bæredygtig vækst og i sidste ende sikre en net zero udledning, fair verden og opnåelsen af verdensmålene ved at tydeliggøre, hvad der rent faktisk er bæredygtigt. Vi er begejstrede taget fat på rejsen – og håber I vil med.