referencer

Projektets to bygherrer, Haderslev Kommune og Region Syddanmark, ønskede sammen at opføre og drive et sundhedscenter med fokus på den mentale sundhed. Det er et center, der styrker det nære sundhedsvæsen i området med én indgang til sundhedstilbud og borgerrettet forebyggelse, ligesom det rummer en lang række kommunale og regionale aktiviteter indenfor bl.a. psykiatri og misbrug.

‍

Visionen for projektet var at skabe respekt for funktionernes faglighed gennem understøttelsen af tanken om ét fælles sundhedscenter, hvor man søger størst muligt samarbejde, synergi og fleksibilitet. Det var målet at etablere et sundhedscenter, der opleves som synligt, tilgængeligt og attraktivt, som samtidig kan bidrage med den diskretion, som er nødvendig for målgrupperne. Sundhedscenteret indeholder følgende primære faciliteter: Fællesrum, møderum, grupperum, behandlingsrum, samtalerum, kontorer, personalerum, køkken, kantine, toiletter og bad.

‍

DEM har til dette projekt stået for udviklingen af energikonceptet samt projekteringen af bygningsinstallationerne. Der var høje ambitioner til bygningens energiforbrug og indeklima hvilket medførte en række krav til de tekniske installationer. Ventilationen er udført således at der i fællesområde og opholdszoner er naturlig ventilation, mens der i kontorer, behandlingsrum mm. er mekanisk ventilation – flere steder med køling, for at imødekomme indeklimaønsker.

‍

Bygningen i 2 plan + parterre er forsynet med fjernvarme der fordeles via radiatorer for at sikre bedst mulig fleksibilitet ift. rummelighed. I toilet og badområder er der projekteret gulvvarme. Alt central automatik styres af et CTS-anlæg mens lys om rum-styringer er projekteret med autonom styring for at imødese en hensigtsmæssig totaløkonomisk løsning. Af andre el-tekniske installationer kan der foruden LED belysning nævnes: ADK, ABDL, ABA, samtaleanlæg, positioneringsanlæg, overvågning, porttelefon og data.

‍

De fire afdelinger af Boligforeningen Ungdomsbo, som ligger på Stengårdsvej i Esbjerg, optræder i dag på listen over særligt udsatte boligområder – den såkaldte ”Ghettoliste”, som er udarbejdet af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

‍

Boligforeningen oplever derfor store udfordringer med at fastholde ressourcestærke beboere i området, hvilket er med til at sænke stedets ellers mange kvaliteter og i stedet bidrage til mange omkostningstunge flytninger, slitage af inde- såvel som udearealer og utryghed blandt beboerne, da området er plaget af kriminalitet. En ny, stor helhedsplan, som både omfattede renovering af bygningsmassen og udformning af nye udearealer, skulle være med til at lave om på det.

‍

På projektet stod vi for udvikling af energikoncept, projektering af bygningsinstallationer indenfor el samt bygge- og procesledelse. Der var fra boligforeningens side et stort ønske om en grundig brugerinddragelsesproces med bl.a. afholdelses af studieture og workshops samt løbende orientering gennem hjemmeside og Facebook, husstandsomdelte byggeaviser og en særlig beboerhjælpsfunktion, hvor områdets beboere kunne komme og få svar på spørgsmål om projektets stadie og fremdrift, hvilket vi faciliterede.

‍

Boligerne og udearealerne, som oprindelig stammer fra slutningen af 1960´erne, stod overfor en gennemgribende opgradering, som skal være med til at tiltrække nye beboere ved at skabe et trygt og attraktivt boligområde. Endvidere blev der som en del af helhedsplanen opført et nyt bydelshus, som bl.a. kommer til at rumme en ny børnehave, administrative funktioner for boligforeningen samt sociale indsatser, der skal være med til at gøre Stengårdsvej til et attraktivt sted at bo.

‍

De fire afdelinger, som er involveret i helhedsplanen, består tilsammen af 785 boliger fordelt på boligblokke og et mindre antal rækkehuse og udgør næsten 60.000 kvm. boligareal, som er blevet ombygget, moderniseret og renoveret med bl.a. nye klimaskærme og badeværelser. 102 af boligerne blev ombygget og lagt sammen til større boliger for at kunne fungere som såkaldte tilgængelighedslejligheder, der er egnet til kørestolsbrugere og gangbesværede og for, i nogle tilfælde, at kunne huse større familier.

Genopførelsen af Frihedsmuseet i København er blevet tildelt byggeteamet efter vundet konkurrence.

‍

Ambitionen med museet er at nå et bredere publikum ved at kombinere den unikke placering i Churchillparken med høj arkitektonisk kvalitet og optimale udstillingsbetingelser.

‍

Størstedelen af det nye museum er underjordisk og har derfor krævet særlige hensyn til grundvandsforholdene.

‍

Vi var ansvarlige for projektering og tilsyn af el, VVS, ventilation og indeklima på projektet. Byggeriet lever op til Lavenergiklasse 2015 uden brug af solceller (q < 41 kWh/m²).

‍

I projektet er der udviklet et koncept til styring af indeklimaet i udstillingsarealet. Det sikrer en relativ luftfugtighed på mellem 30 % og 70 % uden brug af af- eller befugtningsanlæg. Det sker ved at tillade indelufttemperaturer på ned til 15 °C om vinteren og op til 25 °C om sommeren.

I 2012 forpligtede det danske Forsvarsministerium sig til at reducere energiforbruget i deres opvarmede bygninger med 20% inden udgangen af 2020.

‍

For at opnå det fastlagte mål igangsatte organisationen en målrettet indsats bestående af screening og renovering samt mere energieffektiv bygningsdrift.

‍

Det danske Forsvarsministerium har 19.000 medarbejdere og drifter 2.300 bygninger fordelt på 70 lokationer i Danmark, med et samlet areal på mere end 1,3 mio. m2.

‍

Vi har stået for udvikling af Forsvarsministeriets energiledelsespolitik og opbygning af energiledelsesorganisation med tilhørende kommissorier for roller og ansvar for sikring af fastholdelse af energioptimeret drift af anlæg og bygninger.

‍

Forsvarsministeriet har allerede implementeret miljøledelse og ønsker at arbejdet med energiledelse forankres i samme ledelsesteam.

‍

Vi har på vegne af Forsvarsministeriet gennemført kortlægning af energiforbrug i overensstemmelse med ISO 50001 for Forsvarets etablissementer; herunder både desk-review og tekniske energigennemgange af to flyvestationer og to kaserner, som led i implementering af energiledelse.

‍

Opgaven indeholder energigennemgange af energiforbrugende bygninger med blandet anvendelse med fokus på kortlægning af energiforsyning, historiske energiforbrug, bygnings- og procesenergi samt kortlægning af brugeradfærd på flere niveauer.

‍

Med baggrund i resultaterne fra energigennemgangen og opstillede prioriteringskriterier udarbejder vi forslag til rentable energisparetiltag. De identificerede energibesparelser omfatter optimering af klimaskærm, tekniske installationer, procedurer for drift og vedligehold samt brugeradfærd.

‍

Vi har på nuværende tidspunkt identificeret energibesparelser for 4,5 mio. dkk svarende til 6,3 mio. kWh – eller 9% reduktion af det samlede energiforbrug i bygnings-og anlægsdrift.

‍

Energiledelsessystemet opbygges iht. ISO 50001 standarden og smidiggør derved integration i det eksisterende miljøledelsessystemet iht. ISO 14001 miljøledelsessystem, som Forsvarsministeriet allerede arbejder ud fra.

Vi har under en rammeaftale med Region Midtjylland opført et solcelleanlæg samt installeret et nyt og brugertilpasset belysningsanlæg på to regionale botilbud.

‍

Projektet havde til formål at gennemføre energibesparende foranstaltninger på regionens botilbud. Til formålet blev to botilbud udvalgt, hvor der blev implementeret forskellige energibesparende teknologier:

‍

1) På Djursland ligger Tangkær, som er et socialpsykiatrisk botilbud for voksne. Botilbuddet har to afdelinger; én for personer med komplekse og svære psykiske lidelser, og én for personer med Huntingtons sygdom. Ejendommen er opført i 1974, hvor også hovedparten af installationerne er fra. Som en del af Region Midtjyllands ambitiøse energistrategi er belysningsanlægget på botilbuddet blevet tilføjet en ny energieffektiv styringsstrategi, der er særligt tilpasset brugerne af ejendommen. Styringsstrategien er udvalgt efter en indgående dialog med personalet.

‍

2) I Viby J holder Høskoven til, der både er et døgn- og dagtilbud for handicappede. På projektet har vi også kvalitetssikret et antal energisparetiltag, hvilket betød at en efterisolering af tagkonstruktionen blev fravalgt, da det ved en nærmere gennemgang ikke viste sig praktisk muligt at gennemføre efterisolering. Solcelleanlægget blev opført, og størrelse og placering er nøje blevet gennemregnet med baggrund i historiske el-timedata for ejendommen. Arbejdet blev udbudt i fagentreprise.

‍

Vi har for begge ejendomme projekteret udbudt og ført fagtilsyn med arbejdet i hele projektperioden.

Bygningsstyrelsen har gennemført energibesparende investeringer, der reducerer energiforbruget med mindst 15 % i de berørte ejendomme.

‍

Den primære anvendelse af lokationerne omfatter kontorer, undervisning og udstilling og flere af bygningerne er enten fredede og/eller bevaringsværdige. Udenrigsministeriet og Københavns Byret er en af de fredede bygninger i projektet.

‍

I projektet er Bygningsstyrelsens udviklede performancetest ved energieffektivisering af installationer i renoveringssager blevet testet. Testen stiller en række krav til energieffektiviteten og det opleverede indeklima. Den er desuden baseret på en analyse af parameterdata fra de forskellige tekniske anlæg, hvor commissioning har været en naturlig del af processen.

‍

Den gennemførte commissioning-proces har sikret funktionaliteten af de energibesparende teknologier til blandt andet opvarmning af vand og regulering af indeklimaet i bygninger. Projektet har været det første renoveringsprojekt, hvor performancetestmodellen (også kaldet funktionsafprøvning) har været prøvet af.

‍

Den samlede opgave omfatter renovering af 12 lokaliteter med en samlet bygningsmasse på i alt ca. 143.000 m². Der er foretaget energibesparelses- og vedligeholdelsestiltag inden for bl.a. CTS, varmtvandsinstallationer, varme- og ventilationsanlæg, varmedistribution mellem bygninger og i terræn, belysning, el-produktion (solceller), køleanlæg og klimaskærmsforbedringer.

‍

I projektet er både Udenrigsministeriet og Københavns Byret blevet renoveret, der begge er fredede ejendomme. Ejendommene udgør i alt ca. 45.000 m² – altså ca. 1/3 af den samlede bygningsmasse i projektet.

‍

Vi har under projekteringen og udførelsen haft en løbende myndighedsdialog for at sikre en succesfuld tilblivelse af alle projekter – herunder også korrekt håndtering af miljøskadelige stoffer.

‍

Foto: Jørgen Skytte

I forbindelse med et energiscreeningsprojekt for Egedal Kommune, har vi udført indeklimaanalyser og -beregninger for at understøtte en helhedsorienteret implementering af energi- og indeklimaforbedrende initiativer på særligt skoler og daginstitutioner.

‍

Indeklimaanalyserne af 8 ejendomme blev udført over en 14-dages periode, hvor målinger i repræsentative, udvalgte rum er blevet udført. De faktabaserede målinger er efterfølgende sammenholdt med en kvantitativ brugerundersøgelse. Brugerundersøgelsen er blevet udført som en spørgeskemaundersøgelse med baggrund i retningslinjer i DS 3033 omkring kortlægning af indeklimagener.

‍

Til at understøtte de udførte målinger og brugerundersøgelser, har vi ligeledes udarbejdet supplerende indeklimaberegninger for at verificere resultaterne.

Aarhus Central Food Market åbnede det store madmarked på Skt. Knuds Torv midt i Aarhus i 2016. Markedet rummer gode muligheder for at nyde mad på et højt niveau fra en lang række markedsboder.

‍

Vi har i tæt samarbejde med vores søsterfirma Dansk Ejendoms Management A/S og Søren Vester udarbejdet den konceptuelle tilgang til interiør og eksteriør på projektet.

‍

Det centrale madmarked, der både er inden- og udendørs, er en kreativ sammenblanding af nye og erfarne kokke, der vil puste liv i det tidligere oversete område på Skt. Knuds Torv. Man kan både finde madboder, specialvarer og faste madsteder i alle afskygninger på den gastronomiske legeplads omgivet af udsigt til bylivet på det grønne torv.

‍

Aarhus Central Food Market ligger tæt på Aarhus Banegård og Strøget og er et oplagt sted at tage en pause fra shopping.

Vi har sammen med COWI udført totalrådgivning ifm. energirenoveringen, der har omfattet 68 ejendomme, primært fordelt på kategorierne ‘kultur og idræt’, ‘skoler og daginstitutioner’.

‍

I screeningsfasen har vi hjulpet kommunen med at registrere og verificere forslag til energirenoveringstiltag, komme med nye forslag hertil og opdatere samtlige forslag i et eksisterende markskema for hver ejendom med validering af data som: besparelse af CO2, besparelse af energi omregnet til kr., budget for entrepriseomkostninger, tilbagebetalingstid m.m.

‍

Totalrådgivningen har derudover omfattet nedenstående ydelser indenfor energioptimering af et bredt spektrum af fagområder herunder solceller, vinduesudskiftninger, efterisolering, ventilationsanlæg, varmeanlæg, belysningsanlæg, automatik og styring mv.

‍

Rådgivningsydelser i forbindelse med energirenoveringerne:

• Registrering og totaløkonomiske beregninger
• Projektering
• Udbud i fagentrepriser
• Byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering
• Fagtilsyn
• Idriftsættelse
• Opfølgning på energibesparelser
• 1-års gennemgange

‍

Projektet er udført med en samlet tilbagebetalingstid på ca. 10 år, hvilket er Helsingør Kommunes målsætning.

Projektet omhandler etablering af dynamisk døgnrytmelys på Aarhus Universitetshospital i Risskov på Afdeling Q2, som er en lukket psykiatrisk afdeling for voksne med psykiske lidelser. Det er et tværfagligt pilotprojekt med det formål at nedbringe anvendelsen af tvang samt at skabe optimale forhold for klinisk behandling og høj belysningsmæssig komfort for både personale og patientgrupperne.

‍

Det kliniske udgangspunkt er blå bølgelængders evne til at fortrænge den naturlige produktion af søvnhormonet melatonin. Eksponering for blåt lys om aftenen og natten kan både gøre det svært at falde i søvn og forringe søvnkvaliteten. En særlig fokusgruppe i projektet er maniske patienter, som generelt oplever rastløshed og søvnproblemer, da der er indikationer på, at disse patienter er særligt følsomme overfor lysets effekt på døgnrytmen.

‍

Pilotforsøget med maniske patienter og mørketerapi, hvor patienterne opholder sig i totalt mørke 14 timer i døgnet, har vist positive tendenser i form af hurtige forbedringer af maniske symptomer og søvn hos patienterne. Det menneskelige døgnrytmesystem reagerer primært på blå bølgelængder og det er derfor formodningen at døgnrytmelys uden blå bølgelængder om aftenen og natten kan have lignende positive effekter på maniske patienter.

‍

Erfaringerne fra pilotprojektet skal viderebringes og implementeres i det nye Almenpsykiatriske Hospital i Skejby, som på nuværende tidspunkt projekteres og planmæssigt står færdigt i 2019. Vi er i denne forbindelse bygherrerådgiver for Region Midtjylland for at sikre gode forhold for dagslys, kunstlys og lysstyring, under et ’Integreret belysningsdesign’.

‍

Pilotprojektet bestod af etablering af dynamisk døgnrytmelys i et sengeafsnit med 18 sengestuer, gange, ophold og personalerum. Tre af sengestuerne fik desuden monteret særligt ”sanseudstyr” indeholdende bl.a. en videoprojektor. Alle sengestuer har morgenvækning med film/lys. Disse tiltag med individuel styring til hvert rum skaber stemninger i sengestuen tilpasset den enkelte patient, som et supplement til øvrig behandling.

I foråret 2018 blev Børne- og Ungdomsforvaltningens (BUF) nye tre-sporede skole med KKFO og klub overdraget til Københavns Kommune. Skolen har en profil, der er orienteret mod idræt og bevægelse og derfor er skolens gymnastiksale opgraderet til en idrætshal. Kalvebod Fælled Skole har plads til 750 elever og indeholder også 336 KKFO/fritidspladser, 168 klubpladser og en idrætshal.

‍

Vi har varetaget energirådgivning, bæredygtighed og indeklima samt tekniske installationer inden for VVS, ventilation, el, CTS og kloak samt fagtilsyn under byggeriets opførelse.

‍

Kalvebod Fælled Skole er den første skole, som Københavns Kommune har bygget efter vedtagelsen af den nye skolereform i 2014. Skolens profil med idræt og bevægelse, som er et generelt tema i den nye folkeskolereform, skaber sammen med de fysiske rammer en naturlig atmosfære, hvori idræt, motion og bevægelse fremmes.

‍

Kalvebod Fælled Skole er således en profilskole orienteret mod idræt og bevægelse, og der knytter sig til dette mål et ambitiøst program for sammenhæng mellem bygningens indretning og disponeringen af udearealerne.

‍

Skolen og idrætshallen er anlagt på en grund i Arenakvarteret i Ørestad Syd og lokalplanens intention er at udbygge området til et ”moderne, tæt og integreret byområde med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet”.

‍

Overordnet set skaber fokus på bæredygtighed de grundlæggende designparametre for projektet, og bæredygtighed har haft en særlig opmærksomhed igennem alle faserne, såvel i arbejdet med byrum, geometri, det fysiske udtryk, installationer, drift, ressourceforbrug og totaløkonomi m.m. På energisiden fremstår byggeriet som et bæredygtighedsfyrtårn og det opfylder kravene til Lavenergiklasse 2015.

Opførelsen af Arena Aabenraa tog afsæt i Aabenraa Kommunes Planstrategi 2012 og Vækstplan 2018, hvor målet er, at sundhed og bevægelse bliver en naturlig del af børn og unges hverdag.

‍

Arenaen er opført ved det eksisterende Aabenraa Svømme- og Idrætscenter, og byggeriet skal i høj grad ses i sammenhæng med projektet Aktiv Campus Aabenraa, der er en del af breddeidrætsprojektet ”Sundhed & læring i centrum”.

‍

Vi har blandt andet udført projektering af alle el-tekniske installationer samt haft rollen som byggeleder, hvor vi holdte styr på tid og økonomi på projektet. Arenaen blev afleveret til tiden og indviet i 2017, der fremover bliver hjemmebane for Sønderjyskes dame håndboldhold samt et samlingssted for koncerter.

‍

I projektet blev der bl.a. lagt vægt på ankomsten til Arena Aabenraa, som er tænkt som åben og inviterende. De nære udearealer er fulde af liv og bevægelse, mens forskydninger og tilbagetrækninger i bygningsvolumen skaber overskuelige og trygge ankomstområder tilpasset menneskets skala.

‍

Foyeren, som er centrets centrale ankomstrum og ”byens rum”, er tilgængeligt fra flere af bygningens sider og sammenbinder alle centrets funktioner. Alle tre haller – den nye dobbelthal, hal 1 og hal 2 – har alle direkte kontakt til det levende knudepunkt. De store gulvflader og de mange nicher skaber plads til idrætsudfoldelse, social aktivitet og afslapning. I foyeren ses store dobbelthøje vinduespartier og asfaltlignende gulvbelægning, som er medvirkende til, at oplevelsen af de markante landskabelige karakteristika udenfor, bliver ført med ind i bygningen.

‍

Ambitionen for Arena Aabenraa er, at skabe et mødested for store såvel som små, hvor der summer af liv og aktivitet.

‍

På energisiden opfylder byggeriet kravene til Lavenergiklasse 2015, men med 115 kvm. solceller opgraderes til 2020-kravene.

‍

Vi har i projektfasen varetaget energirådgivning, bæredygtighed og indeklima samt installationer inden for CTS, belysning og el. Vi har endvidere været ansvarlige for al byggeledelse under byggeriets opførelse.

Vi har været rådgivende ingeniører på opførelsen af et nyt botilbud og aktivitetscenter til udviklingshæmmede og handicappede på Elbæk Allé i Hadsten.

‍

I Hadbjergparken er opført 39 almene boliger, herunder seks aflastningsboliger, samt service- og fællesfaciliteter og et aktivitetscenter inklusive lokaler til STU (SpecialTilbud for Udviklingshæmmede).

‍

Udgangspunktet for byggeriet har været, at alle mennesker både har et behov for at være sig selv og samtidig har et individuelt behov for at tilhøre et fællesskab, hvor oplevelser, fortællinger og aktiviteter kan deles med andre og nye venskaber kan opstå.

‍

Med afsæt i Favrskov Kommunes vision om Mest Muligt i eget Liv, søgte projektet den optimale arkitektoniske balance mellem hensynet til individets behov for både enerum og fællesskab.

‍

I ønsket om at skabe beskyttede og oplevelsesrige uderum mellem boligerne, er de 33+6 boliger organiseret i en organisk struktur, med et centralt placeret og samlende gaderum. Gaderummets udformning betyder, at beboerne har visuel kontakt til aktiviteterne i og omkring gaden. Denne umiddelbare nærhed og klare visuelle tilstedeværelse af uformelt fællesskab er skabt for at forstærke det individuelle tilhørsforhold og ønsket om, at beboerne har muligheden for at til- og fravælge fællesskabet.

‍

Byggeriet er opført iht. Lavenergiklasse 2015, som overholdes uden supplerende vedvarende energiformer.

‍

Fokus er på udnyttelse af bygningernes passive egenskaber med god dagslysudnyttelse, varmeakkumulering i bygningskonstruktionerne og delvis udnyttelse af naturlig ventilation. Boligerne ventileres med nyudviklede decentrale ventilationsenheder, som monteres i ydervægge og har indbygget effektiv varmegenvindingsfunktion i selve enheden.

Vi har været med til at ombygge og totalrenovere Kähler-koncernens 100 år gamle hovedsæde på Kählersbakken i Næstved.

‍

I projektet blev de eksisterende rammer omdannet til nyt kontor, showroom, kreative værksteder og factory store med særlige hensyn til bygningens bevaringsværdige udtryk og historie. De tekniske installationer er tilpasset og udført nænsomt og omhyggeligt planlagt, så både energi og indeklima bliver tilgodeset mest muligt.

‍

Vi har i samarbejde med vores søsterselskab Dansk Ejendoms Management A/S stået for projektering af alle tekniske installationer (VVS, ventilation, belysning og øvrige el-tekniske installationer), byggeledelse og fagtilsyn på projektet.

‍

Derudover har vi implementeret en række bæredygtighedsinitiativer med udgangspunkt i FNs Verdensmål, som vi gør i samtlige af vores projekter.

‍

Vi har haft fokus på at skabe en naturlig sammenhæng mellem kontor, factory store og showroom. Formålet er at skabe en helhedsoplevelse for Kählers kunder i sammenhæng med brandets øvrige markedføringstiltag. De eksisterende vægmalerier er blevet genskabt og har fået nyt liv blandt andet ved hjælp af en tilpasset lyssætning.

‍

I forbindelse med projektet har indeklimaet især været en væsentlig parameter. Det er indarbejdet både for det atmosfæriske, termiske, akustiske og visuelle indeklima. Med hensyn til bygningsmæssige greb er taget og alle vinduer blevet udskiftet, men sprosser og den grønne farve blev bevaret for at bibeholde bygningens udtryk.

Bæredygtighed er et centralt emne i byggeriet Aabybro Skole. Derfor er der i alle faser af projekteringen og udførelsen tænkt i bæredygtige løsninger.

‍

Skolen er ca. 14.000 m2 og rummer ca. 1.200 elever og lærere. Skolen er fordelt på to adresser, hvor den ene adresse huser skolelever fra 0. klasse til 6. klasser, mens den anden rummer elever fra 7. til 10. klasse.

‍

Der er kun valgt energirigtige og bæredygtige byggematerialer og -produkter, der har en lang levetid, god kvalitet og som kræver minimal vedligeholdelse.

‍

Vi har på projektet stået for udviklingen af energi- og bæredygtighedskonceptet, udarbejdet indeklimaanalyser samt projekteret bygningsinstallationerne og ført tilsyn hermed.

‍

Rådgivningsteamet har indgået en 25-årig aftale med Jammerbugt Kommune om vedligeholdelse af skolen, hvilket understøtter valget af energirigtige og bæredygtige løsninger.

‍

Udover bæredygtighed har optimalt indeklima også været højt på dagsordenen. Elevernes lange skoledage gør, at et godt indeklima er ekstra vigtigt, da et dårligt indeklima kan påvirke elevernes indlæringsevne.

‍

Det gode indeklima er sikret ved at have ventilationsløsninger, der sørger for, at luften aldrig vil blive ”tung” og gøre eleverne utilpasse. Et højt dagslysniveau har også stor betydning for både indeklima og indlæring. Der er derfor sikret gode lysforhold via store udkigsvinduer samt ovenlysvinduer på 1. sal. Et højt dagslysniveau er også med til at reducere energiforbruget til kunstig belysning.

‍

Skolen overholder som ønsket kravene til Lavenergiklasse 2015 ved brug af vedvarende energi, og udover ovennævnte fokuspunkter er der ligeledes lagt vægt på en tæt bygning, hvor infiltrationen minimeres, en velisoleret klimaskærm og lavenergivinduer med en høj lystransmittans og en lav solenergi-transmittans.

Diakonissestiftelsen på Frederiksberg ønsker at udvikle sig fra at være et stort institutionsmiljø til at fremstå som et inspirerende levemiljø, og de har i den forbindelse opført 47 lyse og velindrettede seniorboliger, som private udlejningsboliger. Konceptet for boligerne har fællesskab og tryghed som omdrejningspunkt. Med beboere i alderen 55-85 år er grunden lagt til et godt naboskab, hvor man både kan hjælpe hinanden, og hvor man kan deltage i sociale og kulturelle aktiviteter.

‍

Vi har været ansvarlig for udarbejdelse af energikoncept, varetaget rådgivning, projektering og tilsyn vedr. tekniske installationer, dagslys, termisk indeklima og udendørs belysning samt bidraget til implementering af diverse velfærdsteknologier.

‍

Bebyggelsen består af 6 punkthuse i 2-4 etager. Alle lejligheder har altan eller terrasse og penthouselejlighederne har egen tagterrasse. Materialer er af høj kvalitet og forskydninger i facaderne skaber rumlig variation.

‍

Den frodige have med private, halvprivate og offentlige zoner indbyder til bevægelse og samvær. Projektet er designet, så det sikrer et attraktivt termisk indeklima med gode dagslysforhold samtidig med, at det opfylder bygningsreglementets krav til lavenergiklasse 2015 jf. BR 10 uden anvendelse af solceller. Dette er opfyldt gennem et kompakt men varieret højisoleret byggeri med fokus på høj tæthed og minimering af kuldebroer samt implementering af behovsstyret, energieffektiv ventilation med varmegenvinding.

‍

Alle rum har gulvvarme og bebyggelsens varmeforsyning er baseret på fjernvarme.

I samarbejde med COWI har vi ydet bygherrerådgivning for Aarhus Kommune.

‍

Bygherrerådgivningen var i forbindelse med energirenovering af omkring halvdelen af Aarhus Kommunes bygningsportefølje svarende til ca. 650 ejendomme/1,4 mio. m².

‍

Opgaven omfatter bygherrerådgivning i forbindelse med energirenoveringsprojektets 5 faser:

1. Opstartsfasen, hvor der fastlægges rammer for proces- og styringsgrundlag
2. Udbudsfasen, hvor udbudsmetode og krav til leverandører fastlægges, og energiscreeningerne samt entrepriseopgaverne sættes i rammeudbud
3. Udførelsesfasen, hvor der gennemføres miniudbud og bygherretilsyn
4. Overdragelsesfasen, inkl. traditionelle overdragelsesopgaver eller commissioning
5. Driftsfasen, hvor energibesparelserne skal monitoreres og verificeres

‍

Derudover bestod opgaven af bygherrerådgivning i forbindelse med etablering af solcelleanlæg, læringsprocesser og kompetenceudvikling, kommunikation, kvalitetssikring og økonomistyring.

‍

Læs mere om projektet her.

Projektets formål er at facilitere en øget anvendelse af solenergi i byplanlægning med en høj arkitektonisk kvalitet. Det sker ved at udvikle strategier, metoder, værktøjer og retningslinjer.

Projektet omfatter aktiv og passiv solvarme samt dagslys og skal medvirke til at nedbryde væsentlige barrierer for solenergiudnyttelse i byplanlægning.

Centrale barrierer er:

• Solenergi er kun én af brikkerne i en meget kompleks sammenhæng. Der mangler tid/viden blandt arkitekter, når "nye" aspekter som solenergi tilføjes
• Der mangler metoder og værktøjer til at belyse potentialet for solenergi i planlægningsprocessen
• Der mangler undervisning på arkitektuddannelserne om solenergi og byplanlægning
• Der mangler efteruddannelse for praktikere indenfor planlægning og arkitektur vedr. solenergi og byplanlægning

‍

Projektet har identificeret fire nøgleaktiviteter, hvor den danske indsats har fokuseret på aktiviteterne A, B, C:

• A: Udvikling af værktøjer og metoder til vurdering af solenergipotentialet i byplanlægning
• B: Optimering af metoder og processer for solenergi i byplanlægningen for eksisterende og nye byudviklingsområder
• C: Udarbejdelse af Case Studies vedr. by- og land områder med udbredt implementering
• D: Uddannelse. Formidlingsaktiviteter. Udvikling af undervisningsmateriale til faglige uddannelse og efteruddannelse

‍

Projektet har haft deltagelse fra lande som Australien, Canada, Danmark, Frankrig, Italien, Kina, Norge, Sverige, Schweiz, Tyskland og Østrig. Dette projekt er blevet eksekveret i Sønderborg og Fredericia.

Green Solution House er et videns- og konferencecenter i Rønne, hvor man tilbyder virksomheder, turister og bornholmere et nyt bæredygtigt koncept for eco-turisme.

Målet er at inspirere de besøgende til at agere mere bæredygtigt i deres dagligdag, og konceptet tager højde for miljømæssig-, sundhedsmæssig- og social bæredygtighed og danner dermed grundlag for en langsigtet økonomisk bæredygtighed. Green Solution House er således opført efter principperne fra Cradle-To-Cradle og AktivHus.

Vi har stået for udviklingen af energikoncept og strategien for bæredygtige tiltag i tæt samarbejde med Cradle-To-Cradle-forfatteren William McDonough.

Projektet er tænkt på en måde, hvor genanvendelse og minimering af affald har været betydelige designparametre - både under selve byggeprocessen og i det færdige byggeri. Resultatet er et industrielt økosystem, hvor byggematerialerne ved f.eks. renoveringer eller ombygninger ikke er endt med at blive kørt til deponi. I dette økosystem bringes materialerne i kredsløb i det, der kaldes for cirkulær bæredygtighed.

Projektets ambition har været at vise nye grønne løsninger - ikke kun i dag, men også fremover. Derfor er al overskud blevet reinvesteret i Green Solution House til løbende at vise state-of-the-art bæredygtige løsninger.

Det betyder, at Green Solution House konstant vil præsentere de nyeste løsninger inden for grøn teknologi, bygningsdesign og tænkning. Det medfører, at alle naturgivne ressourcer bevares, at byggematerialer vælges med omhu og omtanke for såvel miljø som drift/vedligehold, at solen bidrager til energiforsyningen, at affald udnyttes maksimalt og at regnvand opsamles og brugsvand genanvendes.

Derudover er alt fra gulvtæpper til gardiner og tekstiler på sofaer valgt med omtanke for at give det bedste indeklima. Byggematerialer i det nybyggede konferencecenter er så vidt muligt certificerede anerkendte mærkningsordineringer og alle rum, bades i dagslys.

Også maden i Green Solution House er bæredygtig og restauranten tilbyder lokale og økologiske råvarer, som er dyrket i den tilstødende have/park, Green Footprints.

‍

Hos børneinstitutionen Marthagården på Frederiksberg er miljø og bæredygtighed under lup både i hverdagsaktiviteter og i arkitekturen.

‍

Marthagården er en selvejende børneinstitution under Diakonissestiftelsen, der er blevet renoveret og har fået en ny tilbygning. Bag designet står arkitektfirmaet Lendager Group.

‍

Marthagården er opført i miljørigtige åndbare materialer, der skaber et sundt indeklima for børnene og fortæller historien om stedets grønne hverdagsfilosofi.

‍

Vi har været ansvarlig for projektoptimering for opfyldelse af BR10-krav i forhold til energiklasse 2015. Derudover har vi sikret et attraktivt termisk og visuelt indeklima samt varetaget projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale, opfølgning og tilsyn i forhold til energi og tekniske installationer.

‍

Ved at genbruge det eksisterende mellemrum til at bygge de eksisterende bygninger sammen med tilbygningen omkring gangstrøget, er der skabt en ny særpræget arkitektur med mindre 'huse', nye udearealer og opholdsrum i både læ, sol og skygge.

‍

Midt i institutionens hjerte ligger omdrejningspunktet 'Det sunde køkken', hvorfra børnene deltager i økologisk madlavning, affaldssortering, dyrkning af frugt og grønt samt kompostering.

‍

Marthagården er primært udført af organiske og genbrugte materialer, hvor de overskydende materialer fra moderniseringen af de eksisterende bygninger er anvendt i de nye tilbygninger. Det har udover at understøtte institutionens filosofi, mindsket tilbygningens CO2-aftryk betydeligt.

‍

En af målsætningerne for Marthagårdens nye tilbygning var at minimere varmeudgifterne. Gennem effektiv isolering, innovativ ventilation med varmegenvinding (bl.a. MicroVent), passiv solvarme og solceller er det lykkedes at skabe en lavenergi-bygning, der lever op til kravene for lavenergiklasse 2015.

‍

Marthagården har i kraft af energioptimeringen både fået flere kvadratmeter og reducerede driftsomkostninger.

Odense Kommunens målsætning er at halvere deres CO2-udledning inden 2050 – det skal bl.a. ske ved reduktion af energiforbruget i kommunale bygninger.

‍

Vi har udført bygherrerådgivning for Odense Kommune i forbindelse med gennemførelsen af et pilotprojekt vedrørende processen for energirenoveringen af kommunens ejendomme (Energy Lean). Derudover har vi implementeret energiledelse jf. DS/EN ISO50001.

‍

Opgaven bestod i at formulere en energiledelsesstrategi med klart definerede politikker og målsætninger for indsatsen for minimering af energiforbruget i kommunens bygninger.

‍

Strategiens fokus var at tage afsæt i kommunens eksisterende energistyring, som dermed danner et solidt grundlag for de løbende indsatser samt opnåelse af energibesparelser.

‍

Arbejdet indebar at definere kommissoriet for at sikre struktur og overblik i energiledelsesarbejdet og at definerede ansvarsområder og opgaver tydeligt for de involverede parter. Desuden udarbejdede vi en konkret handlingsplan for udviklingsarbejdet, som danner rammerne for udvikling af energiledelse i kommunen.

‍

Derudover var vores opgave også at komme med anbefalinger til, hvordan kommunen fremover skal gennemføre energirenovering af deres bygninger, så Odense Kommune målrettet og effektivt kan udvælge de energisparetiltag, hvor de opnår størst udbytte af den økonomiske investering.

‍

Endvidere har vi haft ansvaret for udarbejdelse og implementering af adfærdskampagner i udvalgte ejendomme.

Forsvaret er en af Danmarks største arbejdspladser og bruger dermed meget energi. Målet for Forsvarsministeriets klima- og energistrategi 2012-2015 var derfor, at Forsvaret skal reducere energiforbruget og klimapåvirkningen ved blandt andet at omlægge til vedvarende energi. Det har medvirket til, at Forsvaret inden 2015 ønskede at opføre solcelleanlæg på i alt 20.000 m² på forsvarets arealer.

‍

Vi har stået i spidsen for etableringen af 5 større terrænplacerede solcelleanlæg på Forsvarets 4 kaserner. I den forbindelse har vi gennemført screeninger af de mest energiforbrugende/største kaserner og flåde- og flyvestationer for identifikation af 7-10 kaserner med størst potentiale for etablering af solcelleanlæg.

‍

Efterfølgende er udført bygherrerådgivning i forbindelse med fem konkrete udbud (indbudt licitation), herunder udarbejdelse af udbudsbrev samt afholdelse af licitation inkl. gennemgang af indkomne rådgivertilbud, udarbejdelse af acceptskrivelser efter licitation, etc.

‍

Arbejdet har omfattet nedenstående fem projekter:

• På Flystation Skrydstrup er etableret 3.936 m² terrænplacerede solcelleanlæg, der årligt producerer 563 MWh svarende til ca. 9 % af flyvestationens årlige energiforbrug
• På Antvorskov Kaserne er etableret 3.936 m² terrænplacerede solcelleanlæg, der årligt producerer 375 MWh svarende til ca. 30 % af kasernens årlige energiforbrug
• På Almegaard Kaserne er etableret 2.038 m² terrænplacerede solcelleanlæg, der årligt producerer 320 MWh, hvilket dækker ca. 1/3 af kasernens strømforbrug
• I Oksbøl-lejren er etableret 2.000 m² terrænplacerede solcelleanlæg på 300 MWh der dækker ca. 14 % af strømforbruget
• Nordens største offentlige solcelleanlæg på 7.872 m² er etableret på Flyvestation Karup, der med en årlig produktion på 1.125 MWh dækker ca. 8 % flyvestationens strømforbrug

I 2013 fik vi til opgave at udarbejde et feasibility studie for reduktion af elforbruget i boligsektoren med 20 % og 30 % i den offentlige sektor og private industri inden 2020.

‍

Opgaven bestod af udvikling af en uddannelsesplan og et træningsprogram målrettet lokale energiauditører. Træningen inkluderede undervisning i energieffektivitet i nybyggeri, energirenoveringstiltag i eksisterede byggeri samt energiledelse som opfølgende indsats til sikring af overvågning og optimering af bygningers energiforbrug. Derudover blev der udført energiscreeninger af både offentlige og private bygninger, hvorefter der blev identificeret egnede forbedringstiltag for mere energieffektiv bygningsdrift.

‍

Sideløbende med indsatserne for reduktion af elforbruget, blev der på flere af øens skoler etableret net-tilsluttede solcelleanlæg på tag, som giver et væsentligt bidrag til øens energiproduktion af vedvarende energi.

‍

Projektet blev afsluttet med en rapport, der anviser forslag til fortsat forbedring af energieffektivitet samt strukturering af Thinadhoo Island’s fremtidige selvstændige arbejde med reduktion af elforbruget.

Vi har i tæt samarbejde med Tønder Kommune gennemført et innovativt energipartnerskab bygget op efter ESCO-modellen.

‍

Opgaven var en rådgivningsopgave, hvor rådgiveren skulle garantere estimerede energibesparelser fra diverse energirenoveringstiltag.

‍

Energispareprojektet i Tønder Kommune blev indledt med en analyse- og registreringsfase, hvor der blev gennemført dybdegående energiscreening og registrering af bygninger for at kunne udføre en omfattende dataanalyse af ejendommens energisparepotentiale.

‍

Analysen blev udarbejdet ud fra et helhedsperspektiv, hvor også indeklima- og tilstandsvurdering var nogle af beslutningsparametrene. I analyserne var det afgørende, at brugs-, drifts- og brændtimer nøje blev vurderet for at få fordelt energiforbrug på bygningsniveau samt beregnet energibesparelserne på et realistisk forudsætningsgrundlag.

‍

Som en del af analyserne blev ventilationsanlæggenes betjeningsområder kortlagt for at kunne redegøre for, om lokalerne fik tilført tilstrækkeligt luft til at opretholde et tilfredsstillende indeklima. Derudover blev kortlægningen benyttet i den efterfølgende udførelse af energisparetiltagene.

‍

I den indledende analyse- og registreringsfase blev der udarbejdet et energimærke af ejendommene. Energimærkningen blev udført på en kost-effektiv måde, hvor det blev sikret, at registreringer af eksempelvis klimaskærm og belysning ikke udelukkende kunne bruges i energimærkningen, men også kunne anvendes i beregning og gennemførelse af energisparetiltag.

‍

I udbudsfasen, hvor de udvalgte energirenoveringstiltag blev projekteret og sendt i udbud, udførte vi både byggeledelse, fagtilsyn samt idriftsættelse af de nye energieffektive initiativer. I den afsluttende opfølgningsfase har vi fulgt op på, om de garanterede energibesparelser er opnået.

‍

Få år efter aflevering kan det konstateres, at besparelserne leverer det forventede afkast.

‍

Vi har været ansvarlig for og gennemført alle projektets faser, dog med en underleverandør til at udføre den lovpligtige del af energimærkningerne. Projektet beskæftigede sig primært med bygningsforbedringer, el, vand, varme og ventilation samt vedvarende energi i ca. 150 kommunale ejendomme.

Det gennemgående koncept for de 2 daginstitutioner er, at leg og bevægelse er i fokus. Det har sat skærpede krav til bygningernes indeklima, som vi har været ansvarlig for.

‍

Derudover har vi varetaget udvikling af energikoncepter med fokus på optimale dagslysforhold og minimering af energibehov samt projektering og tilsyn af tekniske installationer samt byggeledelse.

‍

Begge byggerier er udført med lavenergiklasse 2015, jf. BR2010, med en højisoleret klimaskærm, energiruder, mekanisk ventilation m. VGV og behovsstyring samt tagplacerede solceller.

‍

Derudover har vi været særligt opmærksom på at sikre et attraktivt indeklima og dagslysforhold for optimalt indlærings- og arbejdsforhold for børn og personale.

‍

Tranehavevej:

Børnehuset Tranehavevej har plads til 102 børn fordelt på tre børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper. Bygningen er struktureret som ”ti små huse” og er sammenbygget i et fortættet og forskudt forløb, som skaber et katalog af nicher og pergolaer i overgangen mellem ude og inde. Alle bygningens funktioner er integreret i det overordnede bygningsdesign inkl. skure, cykelskure, renovation og liggehal.

‍

Bavnehøj Allé:

Børnehuset Bavnehøj har plads til 110 børn fordelt på tre børnehavegrupper og to fritidshjemgrupper. Byggeprogram og idéoplæg er udviklet i dialog med brugerne, og der har været særlig fokus på, at pædagogisk idræt bliver en integreret del af bygningen i samspil med den naturnære beliggenhed. Stueetagen udgør et stort hjerterum for de større børn, der via det skulpturelle trappemøbel kobles til 1.salens børnehave-penthouse med højt til loftet og direkte udgang til legepladsen.

Aarhus Universitet danner rammen for ca. 33.000 studerende og 11.000 medarbejdere fordelt på ca. 700.000 m2. Det årlige energiforbrug udgør ca. 125.000 MWh.

‍

Vi har ydet rådgivning til Aarhus Universitet ifm. implementering af energiledelse med henblik på at nedsætte energiforbruget. Herunder systematisere det daglige arbejde med drift af energiforbrugende bygninger og anlæg samt engagere medarbejdere og studerende i arbejdet med at spare energi.

‍

Opgaven bestod i at udarbejde et system til kortlægning af energiforbruget samt energibesparelser for vurdering af organisationens parathed til indføring af energiledelse. Derudover er der udarbejdet en lang række energiledelsesværktøjer til universitetet, som skal sikre at løbende arbejde med energibesparelser udføres effektivt, ligesom der er udarbejdet uddannelsesplaner for alle aktører med indflydelse på energiledelse, for derved at sikre tilstedeværelsen af de rette kompetencer.

‍

Projektet blev effektueret igennem to pilotprojekter, på henholdsvis Tandlægeskolen og BSS, med fokus på teknisk optimering af energiforbrug understøttet af adfærdsregulerende indsatser.

AlmenBolig+ er en del af et længerevarende forløb for Boligselskabet KAB, der har ambitionen om kontinuerligt at opføre en ny generation af industrialiseret boligbyggeri til en rimelig husleje.

‍

Fælles for boligerne, der er mellem 85-125 kvm. store, er, at de har den samme grundbolig med facader i cementplader og listebeklædning, men byggesystemet giver mulighed for varierende udtryk.

‍

I AlmenBolig+ projekterne har vi været ansvarlig for udvikling af energikoncepter for opfyldelse af lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020. Herudover har vi varetaget projektering og fagtilsyn vedr. indeklima og tekniske installationer.

‍

Byggesystemet er baseret på bygningsmoduler, som produceres på fabrik og monteres på byggepladsen. Systemet er udført i højisolerede konstruktioner og sikrer, at byggeriet kan udføres med ekstrem høj tæthed, hvilket er af stor betydning i lavenergibyggeri.

‍

Boligerne har egen varmeforsyning med to varmepumper, der forsyner boligerne med hhv. rumvarme og varmt brugsvand. Rumvarme fordeles af et kompakt balanceret ventilationsanlæg, der fordeler varmen vha. ventilationsluften. Ved opvarmning med ventilationsluft opnås en hurtig og præcis regulering, der kan tage højde for eventuelle varmetilskud fra f.eks. passiv solvarme. Boligerne anvender desuden regnvand til toiletskyl og diverse LAR-løsninger.

‍

I projekternes opstartsfase har vi bidraget til flere bygherrerådgivningsydelser vedr. forskellige tekniske forhold. Blandt andet i forbindelse med lokalplanbestemmelser og dispensationer herfra ift. fritagelse for fjernvarmetilslutning, dialog med Energistyrelsen og Energiklagenævnet, deltagelse i borgerhøringer og relevante politiske udvalgsmøder i de respektive kommuner.

Vigerslev Allés Skole er en 100 år gammel folkeskole i Valby. Skolen har tidligere fungeret som en tosporet skole, men med den stigende elevtilgang var der behov for en udbygning af skolen, så den fremover kunne rumme tre spor. De 7.000 eksisterende kvm. er derfor blevet renoveret, mens der er tilbygget 2.100 nye kvm.

‍

Helhedsrenoveringen omfattede en renovering af eksisterende bygninger herunder nye tekniske installationer, nyt tag, nye vinduer og renovering af indvendige overflader, så de i dag fremstår tidssvarende. Vi udarbejdede energi- og indeklimakonceptet for hele projektet og projekterede ventilationsanlæg, VVS-anlæg, belysning, el- og CTS anlæg samt udarbejdede udbudsmaterialet.

‍

I udførelsesfasen førte vi desuden fagtilsyn. Målet for os var at minimere forbruget af energi og vand mest muligt af hensyn til miljøbelastning og driftsøkonomi. Det gjorde vi gennem integreret energidesign, hvor de tekniske anlæg og deres regulering/styring, bygningens klimaskærm og resulterende indeklima indgik.

‍

Hovedidéen bag projektet var en mere åben pavillonstruktur med forbindelse mellem forskelligartede aktive uderum som kunne skabe rammerne for en dynamisk sammenhæng mellem skolens områder. Midterkorridor-strukturen i pavillonerne med fire basislokaler og en midtergang blev ombygget til et nyt sammenhængende fællesområde og tre hjemklasser til hver årgang, så der blev skabt muligheder for differentieret undervisning og fleksible indretninger med stillezoner og aktive områder.

‍

Pædagogisk center blev indrettet i samspil med ressourcecenter som skolens ”hjerte og hjerne” i den gamle drengesal midt i skolegården. De kreative faglokaler blev samlet i stueetagerne af den nye tilbygning og i den lange bygning fra 70'erne, hvor en utidssvarende svømmehal blev nedlagt. Den tredje gymnastiksal blev placeret i nybygningen og kan sammenlægges med den eksisterende teatersal, når hele skolen skal samles. Institutionen på Fengersvej er desuden blevet udvidet med 100 pladser og de to grunde er sammatrikuleret, så der er opstået nye fælles udearealer.

Det store skolekompleks fra 70’erne er blevet omdannet til et storstilet og visionært alment boligområde i Sønderborg.

‍

Projektet omfatter 118 boliger i størrelsen 76-115 m2, som er opført i tre etaper fordelt på 47 boliger i 2012, 45 boliger i 2013 og 26 boliger i 2014. I anden etape er der desuden etableret et større fællesområde med svømmehal, motionsfaciliteter og fællesområde til spisning og socialt samvær.

‍

På projektet har vi varetaget alle ydelser ifm. udarbejdelse af udbudsmateriale, projektering, opfølgning, fagtilsyn, mangelgennemgang og aflevering for alle bygningsinstallationer samt energi, indeklima og bæredygtighed.

‍

Vi har været i tæt dialog med bygherren i hele planlægnings- og udførelsesfasen og har deltaget aktivt i koordineringsmøder og brugerinddragelsen.

‍

Projektet er opført under mottoet ”Vær selv med til at danne rammerne”. Beboerne har været med fra starten og derved fået størst mulig indflydelse på lejlighedernes og de fælles faciliteters indretning.

‍

Beboerne har været indbudt til samtaler med boligforeningen for at kunne finde frem til rette størrelse og placering af boligerne samt komme med ønsker til indretning og udformning. Den sociale og involverende tankegang går igen, når det kommer til beboersammensætningen, da hele området opfattes som ”en landsby i byen” og beboerne er blevet blandet, så ældre og børnefamilier bor side om side og kan hjælpe hinanden.

‍

Fællesområderne indbyder til sociale arrangementer såsom kort- og madklub og det er i det hele taget meningen, at man i Grundtvigsparken skal komme hinanden ved.

‍

Byggeriet er opført efter Bygningsreglementets 2015-krav til energirigtig bebyggelse. På alle skrå tage er der opsat solceller, der producerer strøm til forsyning af fællesarealerne og strøm brugt under byggeprocessen. Alle skrå tage vender mod syd, hvilket giver en optimal flade for solceller.

‍

Bebyggelsen fremstår i sunde og gedigne materialer, der kræver minimal vedligeholdelse. Boligerne er primært opført i tegl, mens enkelte partier og to-plans boligerne er opført som lette ydervægge med pladebeklædning.

Viby Andelsboligforenings afd. 23 syd for Aarhus er opført i slutningen af 1960´erne som elleve fritliggende blokke i tre etager indeholdende i alt 381 lejligheder. Afdelingen er opført som den velkendte bygningstype, der kaldes ”Boligforeningernes Etagetypehuse” – ofte kaldet ”Sydjyllandsplanen”.

‍

Renoveringen er resultatet af en længerevarende proces, hvor Viby Andelsboligforening og afdelingen har arbejdet på at få iværksat en gennemgribende udbedring af de forskellige, tekniske problemer i afdelingen. Derudover man har renoveret facader, gavle og indgangspartier, så de fremtræder sammenhængende.

‍

Vi har stået for udviklingen af energikoncept samt varetaget projekteringen af bygningsinstallationerne.

‍

Isolationsevnen er endvidere blevet forbedret i såvel facader og gavle som vinduer og døre. Der var under løsningen af opgaven stort fokus på, at byggegener for beboerne var minimale. Renoveringen af Kjærslund blev derfor planlagt i tæt samarbejde med beboerne gennem en grundig brugerinvolvering for at opnå størst mulig succes.

‍

De eksisterende betonelementer i facaderne er blevet efterisoleret og beklædt med lyse facadetegl, vinduerne er blevet udskiftet og erstattet med lavenergiruder og store glaspartier i opgangsområderne er blevet etableret.

‍

Renoveringen af ventilation omfatter bl.a. rensning af eksisterende, lodrette ventilationskanaler, etablering af nye energibesparende ventilatorer placeret på tagene, nye kontrolventiler inkl. indregulering i de enkelte boliger og nye emfang i køkkenerne.

‍

Byggeriet blev udført med henblik på at sænke energiforbruget i bebyggelsen og skabe en bæredygtig driftsøkonomi. Målet var at minimere ressourceforbrug og miljøbelastning, samtidig med at renoveringen og efterisoleringen gør boligerne lettere at opvarme og mindsker fugtproblemer.

‍

Renoveringen anses som et vellykket projekt, der desuden var nomineret til RENOVER-prisen 2015.

Vallensbæk Kommune arbejder for en mere bæredygtig fremtid og udgiver årligt et grønt regnskab, som gør status over arbejdet med bæredygtighed og energiforbrug i alle kommunens ejendomme.

‍

Vi har stået for dataindsamling og -analyse og udarbejdede Vallensbæk Kommunes grønne regnskab for henholdsvis 2010 og 2014.

‍

Kommunen bruger det grønne regnskab til at få et overblik over, hvilke grønne indsatser der gør en forskel, og hvilke områder, der kræver en ekstra indsats.

‍

Vallensbæk Kommune har bl.a. i bestræbelserne for reduktion af klimabelastningen energirenoveret 5 kommunale ejendomme i 2014.

Bebyggelsen på Hedevej i Risskov nord for Aarhus indeholder 85 nye plejeboliger.

‍

I forbindelse med opførelsen af de nye plejeboliger ønskede Aarhus Kommune at afprøve potentialet i præfabrikeret byggeri og skabe et moderne plejeboligmiljø integreret med nyeste velfærdsteknologi.

‍

Vi har stået for udviklingen af energikonceptet samt varetaget projektering af bygningsinstallationerne på projektet.

‍

På projektet har der generelt været stort fokus på sundhed og velvære for de kommende beboere, hvorfor der bl.a. er gennemført en række simuleringer af indeklimaet med fokus på optimering af dagslysforholdene.

‍

Ift. bygningernes arkitektoniske udtryk så giver naturskiferen på boligfacaderne et flot og homogent udtryk. Så var det desuden et af tidens førstevalg som bæredygtigt materiale.

‍

Hele facaden på to etager er beklædt med skifer bortset fra karnapperne, som er beklædt med træ. De to materialer passer godt sammen med deres forskellige stofligheder og naturlige strukturer.

‍

Fløjene med boliger er koblet sammen i stueetagen med glasgange, hvor smalle træ­lameller er en fin detaljering, der giver plejeboligerne et sammenhængende og arkitektonisk udtryk.

‍

Indenfor er træ ligeledes et gennemgående materiale, der opleves som venligt og varmt. Det er anvendt både i gangene og på vinduesrammerne indvendigt.

‍

Aarhus Kommune har som det første sted i Jylland, valgt at lave et forsøg med de præfabrikerede moduler til plejeboliger. Med de præfabrikerede moduler lever boligerne op til kommunens ønske om at opføre energirigtige og bæredygtige boliger.

‍

Ved fremstillingen af modulerne minimeres spild af materialer og energioptimerede løsninger er ‘indbygget’ i huset. Træ er brugt som bærende konstruktioner og er derved både et konstruktivt og æstetisk materiale i byggeriet. Boligerne er opført iht. Lavenergiklasse 2015, jf. BR10. Der været fokus på at udvikle en kompakt og velisoleret klimaskærm med optimal placering af vinduer i forhold til verdenshjørnerne for at imødekomme kravene til energiklassen. En øget dagslysudnyttelse medfører, at energiforbruget til belysning reduceres væsentligt.

Asker er en attraktiv forstadskommune til hovedstaden Oslo.

‍

For at give plads til en større mangfoldighed af beboere og besøgende skal det levende og tætte bycentrum i Asker forenes med det grønne og rekreative område Føyka/Elvely vest for centrum. Det skal være med til at påvirke, at der bliver skabt et større og mere levende by- og boligcentrum. Projektet, 'In the Loop', præsenterer en forenet, urban aktivitetsby for sport, samvær og oplevelser.

‍

’In the Loop’ binder bymiljø og kreativitet sammen ved at koble en ny aktivitetsrute til fordel for fodgængere og cyklister til det eksisterende centrumsforløb. I loopet forbindes gammel og ny bydel gennem urban kreativitet og sportslig udfoldelse for Askers indbyggere. Parker, pladser og torve med sociale arenaer, hvor alle kan samles om streetbasket, skating og hockey forenes med stationsområde, kulturhus og kommercielle faciliteter og tilvejebringer let orientering og tilgængelighed i de offentlige rum.

‍

Juryen i konkurrencen roste ved bedømmelsen projektet for det overordnede byplanskoncept. I jurybetænkningen lød det således: ”Loopet, som knytter de fire tyngdepunkter i projektet sammen, vil skabe en spændende sekvens af forskellige byrum, og den bidrager til at aktivere hele centrum af Asker på en måde, som ingen af de andre forslag.”

‍

Vi har til konkurrencen og de efterfølgende faser stået for:

• Analyse og optimering af mulighederne for udnyttelse af solenergi
• Dagslysanalyser for optimering af dagslysudnyttelse i bebyggelsesplanen
• Definering af geografiske afgrænsninger og alternative scenarier for udviklingen af området
• Beskrivelse af rammebetingelser for bl.a. energistandard, arealbehov, fysiske begrænsninger og rækkefølgekonsekvenser
• Identifikation af fremtidigt behov for stationært energibrug indenfor bl.a. varme, køling og elektricitet
• Effektbehov gennem kortlægning
• Identifikation af alternative energiforsyningsløsninger indenfor produktion og distribution
• Beregning af tilknyttet CO2-emission både direkte og indirekte
• LifeCycleCost beregninger (LCC)
• Opstilling af mulige modeller for investering, ejerskab, drift og vedligeholdelse af energiløsninger

Vi indgik i 2011 i et energipartnerskab med Skanderborg Kommune sammen med Kemp & Lauritzen A/S og AURA Rådgivning. Formålet var at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i kommunens ejendomme.

‍

I projektet kom teamet med forslag til reduktion af energiforbruget ved investeringer og forbedringer af klimaskærmes varmeisoleringsevne, ny teknologi, forbedrede styresystemer og lignende.

‍

Vi har i projektet gennemført energianalysen og projektering i tæt samarbejde med Skanderborg Kommune og har inddraget relevante aktører i alle dele af planlægningen.

‍

Projektet beskæftigede sig primært med bygningsforbedringer, el, varme, ventilation og i mindre omfang vandforbrug samt regulering af energiadfærd.

‍

I første fase af projektet gennemførte vi en energianalyse i 132 bygninger. Vi foretog en fyldestgørende kortlægning af potentielle energibesparelser og fremlagde en samlet energiplan for samtlige ejendomme med en tilbagebetalingstid på 10 år.

‍

Desuden blev der som en del af projektet udarbejdet energimærkninger på en del af kommunens bygninger.

‍

For hver ejendom der indgik i energianalysen, blev der udarbejdet en screeningsrapport, der viste alle resultaterne af kortlægningen. Målgruppen for denne tekniske rapport var driftspersonalet i ejendommene og de ejendomsansvarlige i kommunen. Derudover blev der udarbejdet en hovedrapport, der opsummerede analyseresultaterne og kom med anbefalinger til, hvilke energibesparelsestiltag der skulle igangsættes. Denne rapport var skrevet i et ikke-teknisk sprog og den var dermed tilgængelig for alle interessenter i kommunen.

‍

I anden fase blev 40 bygninger udtaget til renovering på baggrund af deres energibesparelses-potentiale. Da 50% af bygningerne var energirenoveret, blev fase tre – monitorering af de renoverede bygninger – igangsat.

Afdelingen af Brabrand Boligforening fra 2013 rummer 75 boliger. Det er det første projekt i den skala i Danmark med højstyrkebeton i både for- og bagmur.

‍

Boligerne er opført som et forsøgsprojekt for at demonstrere, at det er muligt at opføre attraktive lavenergiboliger af højstyrkebetonelementer uden at overskride rammebeløbet for almene boliger og boliger er tilmed opført som lavenergiklasse 2015. Rækkehusbebyggelsen ligger samlet i en organisk landskabsplan over det skrånende landskab ved Hasselager syd for Aarhus.

‍

Boligerne er på én gang organiseret efter dagslys og det sociale rum mellem boligerne. Bebyggelsen som helhed giver indtryk af en levende og organisk plan, hvor små forskydninger og skiftende bygningshøjde i det let skrånende terræn betyder meget.

‍

Udtrykket er grafisk sort/hvidt, hvor det hvide skaber en rolig helhed og sort markerer gavle og indgangspartier med indfarvede sorte elementer. Ved indgangene er sort også farven på trælameller ligesom på skuret udenfor boligen.

‍

Til hver boligenhed medfører en mindre varmecentral, som producerer alt energi til varmt vand og opvarmning af boligenheden. Hver enhed har derfor sin egen varmecentral, som drives af strøm produceret af solceller, der er integreret på alle tagene.

‍

Der er etableret et udvendigt display, hvorpå beboerne i de enkelte boliggrupper kan følge med i elproduktionen. Solcellerne og varmepumperne producerer mere energi, end der forbruges. Derfor betegnes bebyggelsen som plusenergihuse.

Byggeriet er et innovationsprojekt, hvor et pilotprojekt har fungeret som forgænger for den efterfølgende renovering af resten af Langkærparken i Tilst.

‍

Formålet med pilotprojektet har været at finde svar på, hvor grænsen for en rentabel energirenovering går. Pilotprojektet berørte 24 lejligheder i den blok af Langkærparken, der bliver kaldt Klimablokken.

‍

Klimablokken er udstyret med en lang række af moderne energitiltag, der alle er overvåget for kvalitet, holdbarhed og rentabilitet. Alt er derfor blevet minutiøst noteret undervejs.

‍

Vi har været energirådgiver og varetaget projekteringen af bygningsinstallationer på projektet.

‍

Det har været et bevidst forsøg at sænke energiforbruget så meget som muligt for at finde grænsen for, hvornår investeringen ikke længere kunne betale sig. Det er gjort ved den ene blok, hvor erfaringerne herfra kunne bruges til den efterfølgende renovering af yderligere 34 boligblokke i Langkærparken.

‍

Blandt de mange forbedringer er passive tiltag såsom ny, effektiv isolering, nye vinduer og ventilationsanlæg blevet opsat. Samtidig byder Klimablokken også på aktive, energiproducerende tiltag såsom solceller til produktion af el, solfangeranlæg til produktion af varmt vand, lavtemperatur varmesystemer og vandbesparende armaturer. Fra at forbruge 140 kWh/kvm. er det lykkedes at presse energiforbruget ned under 20 kWh/kvm. Dermed opfylder Klimablokken energikravene for lavenergiklasse 2020.

‍

Klimablokken har bidraget til fremtidssikring og værdiforøgelse i lokalområdet ved at være med til at definere niveauet for renoveringen af den resterende del af Langkærparken.

‍

På samme måde kan erfaringerne anvendes ved energirenoveringer i resten af landet. Det var også én af de primære grunde til, at Klimablokken i 2012 blev præmieret af Aarhus Kommune. Dertil lød det, "at byggeriet er et eksempel på god arkitektur, der har fundet en balance mellem kvalitetssans, indlevelse for situationen og fornyelse."

‍

Langkærparken blev desuden nomineret til RENOVER-prisen 2015.

I 2010 vandt vi sammen med GPP Arkitekter, Hoffmann A/S og Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/S konkurrencen om nyt domicil for Syd Energi i Esbjerg.

‍

I bedømmelsen blev det fremhævet, at ”En smuk arkitektur og en banebrydende sammensætning af energiløsninger” var prioriteret højt ved valget af konkurrenceforslaget.

‍

Domicilet for Syd Energi er Danmarks største erhvervsbyggeri i passivhus-standard. Med sin organiske form og specielle landskabelige placering står det som et vartegn ved energimetropolens port. Endvidere er bygningen det første projekt i det, der over tid skal blive til Next Step City – en ny erhvervspark i Esbjerg, der skal understøtte byens ambition om at være Danmarks energimetropol.

‍

Vi har i projektet udviklet energikonceptet og har varetaget projektering og tilsyn af bygningsinstallationer.

‍

Det cirkelrunde byggeri med de stræbende linjer signalerer åbenhed og imødekommenhed og domicilet associerer til Syd Energis stærke og positive identitet, hvor udvikling, vidensdeling, kompetenceudvikling og fællesskab er nøgleværdier.

‍

Domicilet for Syd Energi består ud over den runde hovedbygning med fire etager over jorden og en enkelt underjordisk etage, også af en værksteds- og lagerbygning, der ligesom resten af byggeriet er forsynet med solceller på taget.

‍

Der er monteret ikke færre end 1.954 m2 energiproducerende solceller, hvilket er med til at gøre bygningen til Danmarks største plusenergihus. Andre energitiltag, der er lavet for at imødekomme kravene til passivhusbyggeri, er bl.a. at bygningen har en optimeret klimaskærm, som gør at den varmeafgivende overflade bliver så lille som mulig.

‍

I bygningen er der optimal dagslysudnyttelse og der anvendes passiv køling via 10 km. jordslanger. Overskudsvarme fra serverrummet anvendes til opvarmning af varmt brugsvand vha. varmepumper. Endvidere benyttes energieffektiv ventilation i form af naturlig/hybrid og fortrængningsventilation. Der er i det hele taget tænkt på de ansattes velbefindende og målet har været at skabe en god fornemmelse af plads, lys og luft når man bevæger sig rundt i bygningen.

‍

Byggeriet stod færdigt i 2013. Domicilet har et samlet bruttoareal på ca. 13.500 m2 og huser dagligt ca. 350 medarbejdere.

Der er opført fire højhuse på den kunstigt anlagte ø, Lervig i Stavanger, Norge. De er mellem 12–18 etager høje og rummer i alt 159 boliger på mellem 50-150 kvm.

‍

Hvert højhus er placeret på en betonkerne, der rummer parkering, så de udvendige arealer kunne omdannes til promenade og rekreative arealer.

‍

Bygningerne har et energibehov på 115 kWh/kvm pr. år iht. NS 3031 og opfylder kravene til det norske Energimærke B.

‍

Den grundlæggende energi- og indeklimastrategi var minimering af varmetab og udnyttelse af bygningens passive egenskaber i form af dagslys til belysning, akkumulering af varme, passiv solvarme samt naturlig ventilation.

‍

Dagslyset varieres med bevægelige solafskærmninger, som styres efter solindfaldet. Vinterhaverne medvirker også til udnyttelse af passiv solvarme om vinteren samt minimering af varmepåvirkningen fra solen om sommeren. Læskærme omkring arbejdsnicherne afskærmer både for vind og solindstråling og giver samtidig mulighed for udeophold i forskelligt vejr.

‍

Herudover omfattede det udarbejdede energikoncept udnyttelse af varmepumpe til opvarmning af varmt brugsvand og rumopvarmning, etablering af energieffektive tekniske installationer. Her er reguleringen baseret på de faktiske behov i forskellige områder i bygningen. Med dette koncept forventes et godt termisk og atmosfærisk indeklima samt gode dagslysforhold.

Det 12 etagers højhus på Aarhus Havn med 99 ungdomsboliger er opført som almene boliger.

‍

Boligerne er organiseret omkring en opgangskerne med kun en sikkerhedstrappe og elevator, hvilket giver flere kvm. til den enkelte ungdomsbolig. I bygningens “indskæringer” hænger der på hver anden etage en fælles udendørs opholdsterrasse, som er orienteret imod vest og eftermiddags-/aftensolen. I bygningens bund, hvor alle beboerne ankommer til huset, ligger fællesrummet i kombination med det fælles vaskeri og med udgang til den store hævede terrasse, som ligeledes er orienteret imod vest.

‍

På projektet har vi udviklet det samlede energikonceptet og varetaget projekteringen af alle bygningsinstallationerne.

‍

Visionen for projektet har været at skabe et højhus på 12 etager i energiklasse 2025, hvilket energimæssigt betyder, at bygningen producerer mere energi, end den bruger. Energibesparelser var et centralt emne i totalentreprisekonkurrencen og en række passive og aktive tiltag medvirker til en reduktion af bygningens energibehov. Passive energitiltag er bl.a. en kompakt og højt isoleret tæt bygning, hvor facaderne er udført i en glat og hvid højstyrkebeton, optimale forhold for naturlig ventilation, korte føringsveje og dagslys i boligerne.

‍

De fleste boliger er to-rumsboliger, der får dagslys ind via vinduer proportioneret i forskellige størrelser og placeret i varierede mønstre, hvilket bidrager til en jævn fordeling af lys i rummet.

‍

”Solmarken” på taget og de markante rammer med solceller på husets sydøstfacade er det synlige bevis på bygningens energiproduktion. Solcellerne producerer ca. 56.000 kWh. om året til drift af fællesfaciliteterne. Solcellerammerne har tillige en funktion som altanværn, lyd- og solafskærmning og så bidrager de til bygningens legende udtryk. Det samme gør vinduerne som – udover at variere i størrelse – ser ud som om de er tilfældigt placeret.

‍

Byggeriet var nomineret til Den Grønne Betonpris i 2013.

PostNord's bygningsmasse omfatter stort set alle former for arbejdspladser fra celle- og storrumskontorer til sorterings-, produktions- og lagerfaciliteter, som er i drift døgnet rundt.

‍

Vi har gennem syv år været bygherre- og energirådgiver for PostNord i forbindelse med en omfattende bygningsgennemgang og energieffektivisering af deres lejede og ejede bygninger.

‍

Vores opgave på dette projekt har været at udarbejde strategi og målsætning for energirenovering og ønskede energibesparelser i PostNord's bygninger. Derudover har vi lavet en gennemgang af en lang række bygninger med henblik på at identificere, projektere og gennemføre energibesparende tiltag.

‍

Vi har rådgivet PostNord indenfor energirenovering af mere end 500.000 kvm. i hele Danmark med henblik på at finde energibesparelser indenfor områderne belysning, vand- og varmeinstallationer/-forsyning, ventilation, automatik og styring samt klimaskærme.

‍

Vi har stået for rådgivningen i alle faser lige fra bygherrerådgivningen i de tidligere faser, hvor målsætninger og økonomiske analyser blev foretaget og til projektering, udbud, fagtilsyn, aflevering mv. af de over 30 udbud i fag-, hoved- eller totalentrepriser.

‍

Vi har desuden bidraget med beregninger af budgetter, tilbagebetalingstider, salg af energibesparelser samt løbende foretaget kvalitetssikring af andre af PostNord's projekter samt løbende været i dialog med driftorganisationen for at videreformidle og dele erfaringer.

‍

Derudover har vi udført analyser og totaløkonomiske beregninger af mulighederne for at etablere solceller på flere af PostNord's ejendomme både som tagmonteret og facadeintegrerede løsninger. Slutteligt har vi udført kvalitetssikring og ført tilsyn ifm. etablering af ny 1000 kW fjernkølecentral.

Plejecentret Fælledgården er oprindelig bygget i 1970´erne. Faciliteter og boliger var efter 30 års brug nedslidte og utidssvarende efter moderne målestok med små boliger og lange gange, der sled unødigt på personalet. Det var derfor nødvendigt med en fuldstændig gennemgribende ombygning og total­renovering af plejecentret på Østerbro i København, som dermed er blevet bragt op til nyeste standard på alle områder - ikke mindst indenfor energi og bæredygtighed.

‍

Vi har stået for projektering af energi, el, VVS og ventilation samt udarbejdet en plan for miljøtiltag og energibesparende foranstaltninger ifm. driften.

‍

En af ambitionerne for projektet har været, at Fælledgården afspejler, at huset rummer mennesker med vidt forskellig baggrund, etnicitet, kompetencer, religion, livshistorie og interesser.

‍

Selvom der er tale om et stort byggeri med mange boliger, er der lagt stor vægt på beboernes mulighed for privatliv, såvel som at høre til i de mindre lokale enheder med fælles spisestue, opholdsstue og køkken. Fællesrummene har også givet mulighed for at bryde de lange gange op i mere overskuelige bidder rent visuelt. Den store fløj i stueetagen huser et stort areal med café, spisepladser og ophold, kontorer og personalefaciliteter, multirum og træningsrum, bibliotek og et stort produktionskøkken.

‍

Derudover har man ved ombygningen valgt at reducere antallet af boliger med 60 til 193 stk., der tilgengæld er væsentlig større og mere tidssvarende. Boligerne er fordelt på fem etager og 15 afdelinger med tilhørende service-, personale-, og fællesarealer.

‍

Bæredygtighed og energivenlighed har været et gennemgående tema i byggeriet, der, bemærkelsesværdigt for en ombygning af denne karakter, lever op til de Energiklasse 2015-krav i Bygningsreglementet. Det er bl.a. opnået med nye lette facadeelementer med 400 mm isolering og lavenergivinduer samt installation af solceller på taget. Teamet har desuden foreslået, at der etableres yderligere 900 kvm. solcelleanlæg på de flade tage, så projektet kan blive et spydspidsprojekt i Energiklasse 2020-sammenhæng.

Stavanger Forum er et norsk konference- og messeområde tæt på Stavanger centrum og byens lufthavn.

‍

Det samlede areal på omkring 30.000 m² er fordelt på en række bygninger/centre til både små og store møder, konferencer, udstillinger, koncerter og fester.

‍

Vi vandt sammen med norske arkitekter og ingeniører opgaven om udvikling og projektering af nyt udstillings- og konferencecenter ved Stavanger Forum. Byggeriet blev indviet i 2014.

‍

Vi har stået for udviklingen af byggeriets overordnede energikoncept. Der har været stort fokus på at udnytte bygningens passive egenskaber, hvilket har medvirket til at energiforbruget er reduceret med mere end 50 % ift. dagens praksis.

‍

Vi har desuden projekteret VVS, køling og ventilation og skabt et koncept for hybrid ventilation med effektiv varmegenvinding på kolde dage og naturlig ventilation på varme dage. Derudover er der anvendt lavenergivinduer og højeffektiv isolering.

‍

Stavanger Forum er et forbillede indenfor bæredygtigt og energirigtigt byggeri med et lavt energiforbrug og CO2-udslip, hvor implementering af vedvarende energikilder er prioriteret højt.

‍

Det har stillet store krav til udformningen af det nye udstillings- og konferencecenter med et areal på 9.500 m², som kan rumme 4.000 personer til konferencer og op til 8.000 personer ifm. koncerter og lign.

‍

Ambitionen for byggeriet har været at skabe et forbillede for energi, miljø og arkitektonisk kvalitet, samtidig med at byggeriet fremstår rationelt og funktionelt.

På Heimdalsvej i Frederikssund har fire boligblokke fra 1960´erne af 112 lejligheder gennemgået en omfattende energirenovering, der har bragt husene frem til Lavenergiklasse 2015 jf. BR 2010.

‍

Den oprindelige plan var, at boligblokkene blot skulle gennemgå en almindelig renovering. Ved nærmere gennemregning viste det sig, at en stor del af merudgifterne ved en energirenovering kunne betales ved de besparelser, man ville opnå. Derfor er 2/3 af energirenoveringen betalt gennem energibesparelser, mens den sidste 1/3 er finansieret gennem huslejen.

‍

Vi har stået for udviklingen af det samlede energikoncept for bebyggelsen samt varetaget projektering af bygningsinstallationerne.

‍

Blokkene fremstår nu både energivenlige og fornyede som hvide, monolitiske blokke, hvor kun skoddernes klare farver står i kontrast til den stærke hvide farve.

‍

Facaderne er erstattet af nye højisolerede facader med ca. 425 mm isolering. Da facaderne blev udskiftet på under ét døgn, betød det et minimalt behov for genhusning af beboerne som følge heraf. Udover energibesparelser bidrager de nye facader til et bedre indeklima, idet eksisterende kuldebroer og træk fra utætheder er væk.

‍

Udskiftningen har desuden gjort, at problemer med fugt og skimmelsvamp er elimineret. Vinduerne er endvidere udskiftet til højisolerende energivinduer med en U-værdi på 0,9 W/kvm. overalt. Endeligt er der etableret et nyt ventilationsanlæg med behovsstyring, hvilket giver størst mulige energibesparelser og bedst mulige indeklima.

‍

Energimæssigt har energirenovering været bedre, end målet var til at starte med. Ordregiver ønskede oprindeligt, at energiforbruget til opvarmning blev sænket fra 120 kWh/kvm. til 35 kWh/kvm., hvilket ville betyde, at boligblokkene opfyldte kravene til Lavenergiklasse 2015. Men resultatet blev bedre, da forbruget endte på 28 kWh/kvm.

‍

De nye facader, varmegenvindingen og udskiftede installationer var derfor stærkt medvirkende til, at byggeriet i 2012 modtog Frederikssund Kommunes Klimapris grundet en samlet energibesparelse på over 80 %. Byggeriet blev desuden statueret som et godt eksempel på en vellykket energirenovering.

Helsingør Handicap Center er smukt beliggende i grønne, idylliske omgivelser, der med vilje er trukket ind i bebyggelsen. Bebyggelsen indeholder 24 handicapegnede boliger tilegnet udviklingshæmmede borgere.

‍

Derudover indeholder centeret fællesarealer, et aktivitets- og samværstilbud, værested og forskellige fritidstilbud. Centeret rummer desuden base- og administrationslokaler til Socialpædagogisk Udviklingscenter, som er et af kommunens tilbud om pædagogisk støtte til borgere, der har nedsat funktionsevne – med den ambition at vedligeholde og fremme livskvalitet for den enkelte borger, så borgeren trives i sin dagligdag.

‍

Vi har stået for udvikling af bebyggelsens energikoncept samt varetaget projektering af VVS- og ventilationsinstallationer.

‍

Helsingør Handicap Center er opført som Lavenergiklasse 1 og boligerne er landets første handicapboliger i denne klasse.

‍

Denne energiklasse opnås, jf. BR08, ved at benytte sig af en kombination af bl.a. en kompakthed i bygningsgeometrien, en højisoleret klimaskærm, bearbejdning af vinduesgeometrien for optimalt lysindfald uden overophedning af rummene samt energioptimerede og behovsstyrede ventilationsanlæg og energioptimerede belysningsanlæg.

‍

Derudover er der etableret 175 kvm. solceller på taget og varmeforsyningsformen er også nøje overvejet, da bebyggelsen til fjernvarmenettet er valgt at blive koblet sammen. Der er samtidig indgået en særlig aftale om afregning, idet det meste af varmebehovet kan dækkes med fjernvarmens returvand, der har en temperatur på ca. 45 grader.

‍

Ventilationen til storkøkkenet i centerbygningen har været en energimæssig udfordring, idet energitabet ved det store luftskifte sprænger rammen for lavenergiklasse 1.

‍

Kommunen var indstillet på at tillade, at ventilationen i køkkenet blev holdt uden for energiberegningen som procesventilation. Men bygherren har i stedet valgt at kompensere for energitabet ved at etablere et solcelleanlæg, der yder 12.000 kWh pr. år. Det betyder, at bebyggelsens samlede energiregnskab bliver 18 % bedre end kravet til lavenergiklasse 1.

Masterplanen for Byens Havn danner en unik ramme for havnen i Sønderborg og ikke mindst for det liv, der skal udfolde sig der.

‍

Hele området strækker sig langs havnefronten og rummer både parker, boliger, erhvervsejendomme, bygninger til rekreative og kulturelle formål samt et hotel. Med masterplanen vil den tidligere industrihavn blive omdannet til et livligt byområde ved at skabe tæthed og aktivitet omkring det centrale torv og centrum.

‍

Vi har udarbejdet strategien for energi- og bæredygtighedstiltag samt designguideline med krav til de kommende byggerier.

‍

Sønderborg Kommune har en overordnet målsætning - kaldet ProjectZero, som vi også er en aktiv del af.

‍

ProjectZero handler om, at kommunen skal være CO2-neutral inden 2029, hvor energi og bæredygtighed er centrale elementer i masterplanen. Planen er derfor udformet, så de enkelte bygninger opføres i samspil med havnes udformning og dynamik. Samtidigt de er optimeret for udnyttelse af passive egenskaber ved at orientere bygningerne efter solen og dagslyset.

‍

Hele planen er gennemanalyseret for at finde de mest optimale placeringer og orienteringer for alle funktionerne i bydelen.

‍

Elektricitet er baseret på bygningsintegrerede solceller. Når solcellerne ikke leverer el nok, skal området primært forsynes med vind-baseret elektricitet.

‍

Ventilationen i bygningerne skal ske med brug af varmegenindvinding. Opvarmning og afkøling understøttes gennem optimal placering af bygninger i forhold til dagslys og passiv solvarme. Opvarmningen skal desuden ske gennem lavtemperatur fjernvarme med udnyttelse af returvarmen mest muligt, før fjernvarmevandet sendes retur. Fjernvarmen skal i vid udstrækning baseres på solvarme og på geotermik. Derudover vil Byens Havn kunne udnytte køligt havvand til afkøling.

‍

Byens Havn skal bygges med størst mulig brug af CO2-neutrale produkter og en høj grad af genanvendelse, hvor genanvendelsen kan ske CO2-neutralt. Samtidig skal byggeriet være økonomisk bæredygtigt. Det betyder, at det i visse situationer kan være nødvendigt at foretage en afvejning mellem økonomisk bæredygtighed og anvendelse af CO2-neutrale materialer.

I 2008 indgik vi i et energipartnerskab med Vallensbæk Kommune med formålet om at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i samtlige af kommunens ejendomme.

‍

Vi skulle derfor komme med forslag til reduktion af energiforbruget ved investeringer og forbedringer af klimaskærmes varmeisoleringsevne, ny teknologi, forbedrede styresystemer og lignende.

‍

Projektet omhandlede primært bygningsforbedringer, el, varme, ventilation og i mindre omfang vandforbrug samt regulering af energiadfærd i form af kampagner og forskellige kommunikationskanaler. Vi implementerede energibesparende foranstaltninger for over 80 mio. kr.

‍

Projektet blev inddelt i 3 faser:

Fase 1:

Gennemførelse af energiscreening og energianalyse i 41 bygninger. Vi foretog en fyldestgørende kortlægning af potentielle energibesparelser og fremlagde en samlet energiplan for samtlige ejendomme, med en tilbagebetalingstid på 13 år. Resultatet af energianalysen blev præsenteret i en energirapport for hver bygning, hvor alle forslag til energirenovering nøje blev gennemgået. Desuden blev der udarbejdet en samlet ikke-teknisk rapport, hvor alle tiltag blev opsummeret, og der blev givet anbefalinger til, hvilke tiltag vi ville anbefale at sætte i gang.

‍

Fase 2:

Af de 41 bygninger, der blev fortaget energianalyse af, udvalgte kommunen i første omgang 20 bygninger til energirenovering. Disse energirenoveringer har vi planlagt, projekteret, udarbejdet kravspecifikationer til samt gennemført for bygninger, der samtidig var i drift. Alle opgaver blev gennemført i udbud.

‍

Fase 3:

I opgaven blev stillet garanti for energibesparelsen efter en ESCO-model, hvor kommunen finansierede gennem lånoptagelse. Vi overvågede energiforbruget for at verificere at den garanterede energibesparelse blev nået. Vi har løbende i hele projektet afholdt informationsmøder og workshops for både tekniske og ikke-tekniske repræsentanter for kommunen. Det har både været gjort på overordnet kommunalt plan og på bygningsniveau.

I Skibet udenfor Vejle har bygherregruppen opført i alt ti enfamilieshuse kaldet Komforthusene.

‍

Fælles for de ti huse er, at de er moderne enfamilieshus, der er bygget efter standarderne for passivhuse.

‍

Ved udviklingen af husene, har der været fokus på at udnytte passiv forvarmning og afkøling af indtagsluft, integration af solceller, behovstyret og naturlig ventilation, dynamisk solafskærmning og høj fleksibilitet ved let ændring af rumfunktioner.

‍

De to huse ligger på Stenagervænget 47 og 49. De er bygget over samme grundplan, men nr. 47 har tunge ydervægge og dermed tykkere vægge og større bruttoetageareal.

‍

Vi har på de to byggerier deltaget i udvikling af energikoncept samt projektering af husene. Projektering er udviklet i tæt samarbejde med byggesagens parter efter principperne i integreret energidesign med særligt fokus på design, energiforbrug, komfort og fleksibilitet ved udnyttelse af passive elementer.

‍

På den tekniske side er installationskernen centralt placeret og facaden ved de dobbelthøje rum er udført med murværk mellem to vinduer for at reducere varmeoptaget og undgå overophedning på varme dage.

‍

Vinduerne er valgt efter dansk byggetradition med smalle rammer, der medfører en let fremtoning, og samtidig fås en optimeret solindstråling i vinterhalvåret, der giver vinduet en god energibalance.

‍

Huset på Stenagervænget nr. 49 er en kompakt, kubisk bygningstype i to etager med et moderne udtryk. Her man også placeret installationskernen centralt, hvilket giver korte føringsveje og undgår krydsende rør.

‍

Målet har været, at hvert af opholdsrummene i hjørnerne skulle have dagslys fra to sider for at minimere brugen af kunstig lys. I projekteringen blev et større hjørnevindue i stuen prioriteret højere.

‍

Det har været interessant at få erfaringer med samme grundplan opført i forskellige konstruktioner. Energiforbrug, komfort osv. er efter opførelsen blevet analyseret og har medvirket til udarbejdelse af lovgivning og fastsættelse af standarder inden for passivhusbyggeri i Danmark.

Formålet med projektet har været at udvikle, demonstrere og dokumentere nye renoveringskoncepter for etageboligejendomme, som giver en reduktion af energiforbruget ned til LavEnergiKlasse 1 niveau jf. BR08.

‍

Vi har været ansvarlig for udvikling af energirenoveringskoncepterne. I den forbindelse har vi udført energiberegninger, kuldebroanalyser, indeklimastudier samt rentabilitetsvurderinger af de enkelte koncepter samt været ansvarlig for implementering af udvalgte energirenoveringskoncepter i konkrete demonstrationsprojekter.

‍

Konceptet består af en integreret løsning baseret på et fleksibelt facadesystem, behovsstyret ventilation m. varmegenvinding og integration af vedvarende energi. Konceptet giver, i modsætning til typiske kombinationer af enkelt-tiltag, en markant reduktion af det samlede energiforbrug til el og varme. Herudover har konceptet en høj arkitektonisk fleksibilitet ift. den enkelte ejendom og eliminerer de byggetekniske risici i traditionelle løsninger (opfugtning, kuldebroer, risiko for utilstrækkelig ventilation mv.).

‍

Med vores deltagelse i et internationalt forsknings- og udviklingsprojekt vedr. energirenovering af eksisterende etageboligbyggeri (IEA SHC Task 37 ”Advanced Housing Renovation with Solar and Conservation”) er dele af dette projekts resultater omsat til danske forhold og implementeret i 2 energirenoveringskoncepter og demonstrationsprojekter:

• Boligselskabet Rosenvængets ejendom på Heimdalsvej 51 – 81 i Frederikssund
• Andelsboligforeningen Lyshøjgård på Bredahlsvej 14 i Valby

Visionen med udviklingsprojektet Bolig for Livet er at kombinere energioptimering med komfort og æstetik ud fra formålet om at skabe en energiproducerende bolig (aktivhus) baseret på vedvarende energi.

‍

Opgaven blev løst gennem et tæt samarbejde mellem førende rådgivningsfirmaer og forskningsmiljøer som bl.a. Arkitektskolen i Aarhus, Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Alexandra Instituttet. Samarbejdet har gjort det muligt at udforske mulighederne i at udvikle fremtidens energirigtige byggeri i et helhedsorienteret perspektiv.

‍

Huset benytter kun vedvarende energi i form af solenergi og er således også CO2-neutralt.

‍

Solfangere på 7 m2 producerer varmt brugsvand, en nyudviklet solvarmepumpe producerer varmt brugsvand og rumvarme, solceller på 50 m2 laver strøm og energioptimerede vinduer sikrer tilførsel af passiv varme.

‍

I huset anvendes intelligent styring af bl.a. varme, aktiv solafskærmning og ventilation vha. rumfølere og lyset styres bl.a. af tilstedeværelsesmeldere.

‍

De seneste målinger er foretaget i 2011 og taler deres eget tydelige sprog om godt indeklima:

‍

Det lave CO2-indhold er udtryk for luftens friskhed, og det termiske indeklima med begrænsede temperaturudsving er også på plads i Bolig for Livet.

‍

Målinger af det gode indeklima (Indeklimaklasse A), bekræftes at være korrekte af ejerne af huset. Klassificeringsmæssigt er Bolig For Livet opført som et Lavenergiklasse 1-byggeri, men man har valgt betegnelsen Aktivhus, fordi huset selv producerer den CO2-neutrale energi, det bruger.

‍

Bolig for livet har vundet Bo Grønt Prisen i 2009 og Green Good Design Award i 2010.

DEM er rådgiver for Hvidebæk Fjernvarmeforsyning, og har løbende gennem årene ydet rådgivning til etablering og videreudvikling af varmeværket.

‍

Rådgivningen har bl.a. bestået i udvikling af et af landets første fjernaflæsningssystemer hos forbrugerne i området. Systemet er gennem tiden blevet videreudviklet for at opnå de bedste muligheder for indsamling, behandling og formidling af energidata til fjernvarmeforsyningen.

‍

DEM har desuden stået for et varmeforsyningsprojekt og udbud af et termisk solvarmeanlæg på ca.12.000 m² inklusiv en 2.500 m³ akkumuleringstank med en årlig produktion på ca. 6.150 MWh dækkende ca. 23% af den samlede varmeproduktion.

‍

I 2016 startede DEM planlægningen af en ny 3. generations 7,5 MW halmfyret kedel, inklusive nyt ”mellemlager” til halm (værket råder i dag over 2 store halmlagre ved værket, der kan dække 60% af årsproduktionen). Projektforslaget efter varmeforsyningsloven blev godkendt i 2016, og udbudsmateriale og efterfølgende kontraktforhandling er gennemført primo 2017. Idriftsættelse i efteråret 2017.

‍

Fra rovfugleshow til showpark, det var ønsket fra Bornholms Rovfugleshow. En udvidelse af et show med rovfugle med en varighed af et par timer, til heldagsunderholdning med flere shows, aktiviteter og en fuglesti. Formålet er enkelt; folk skal ud i naturen og opfordres til bevægelse og sjov med familien, samtidig med at de lærer om dyrenes og naturens superkræfter, tilpasninger og sanser.

‍

Virksomheden har ønsket at inddrage så mange bæredygtige aspekter som muligt i deres nye forretningsudvikling. I DEM har vi hjulpet Bornholms rovfugleshow med at strukturere nogle af de bæredygtige tiltag, de allerede gør helt naturligt uden at tænke over det. Det indebar en ny grøn forretningsplan, hvori behov, muligheder og tilgang er blevet analyseret indenfor tre udvalgte områder:

‍

Energieffektiv bygnings- og anlægsdrift – bl.a. har vi lavet et feasibility studie af etablering af solcelleanlæg; en salgsstrategi – mere markedsføring og kommunikation online; samt etablering af bæredygtige indkøbs- og miljøpolitikker.

‍

Projektet var en del af puljen Bæredygtig Bundlinje Bornholm, der formidles af Gate21 – læs mere her.