referencer

I 2021 påbegyndte Gribskov Kommune byggeriet af et nyt administrations- og sundhedscenter. Omdrejningspunktet for byggeriet er at skabe et imødekommende miljø, hvor kommunens arbejde og funktioner er synlige, og hvor det akustiske og atmosfæriske indeklima er højt prioriteret.

‍

Forvaltningen i Gribskov Kommune råder over de nødvendige kontorpladser til 220 medarbejdere og fællesarealer (funktioner) for borgere og personale. Sundhedscentret omfatter tandpleje, sundhedspleje, genoptræningscenter og er center for hjemme- og sygepleje i kommunen.

Inden for DEMs kerneområder for bæredygtighed, dvs. SDG 7, 11, 13 og 17, har dette projekt specifikt genereret følgende grønne resultater:

• Installation af solceller til leveringaf bæredygtig strøm at opnå en selvforsynende bygning

• Planlægning med henblik på opnåelse afDGNB guld-certificering

• Inddragelse af et stort område tillokal afledning af regnvand fra bygningen.

‍

I forhold til reduktion af CO2-udledning fra rumvarme er de tiltag, der er implementeret for at sikre en høj energieffektivitet, af største betydning for dette projekt, da udledningen ifølge den seneste miljødeklaration fra Helsinge Fjernvarme er 175,5 gCO2-ækvivalenter/kWh. Det er fem gange højere end for eksempel CO2-udledningen målt i København, når HOFOR leverer rumvarmen. Solcellerne kan producere op til 35.000 kWh/år, og med en CO2-udledningsfaktor på 143 g/kWh vil det give en reduktion på 5 tons/år.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

DEM udfører alt projekteringsarbejde i forhold til de tekniske installationer og optimering af energiforbrug og indeklima. I takt med at byggeriet nærmer sig færdiggørelsen, vil DEM også stå for idriftsættelsen. De tekniske installationer lægger vægt på både æstetik og funktionalitet. Det tekniske design omfatter store luftudskiftninger via diffuse lofter, mens varmepumper forsynet via el fra solcellerne bidrager til et lavt, effektivt energiforbrug. For at sikre et fuldt funktionsdygtigt og optimeret byggeri fra dag ét efter overdragelse af projektet, gennemføres en værdibaseret idriftsættelsesproces for grundig test af funktionaliteten og samspillet mellem de tekniske installationer.

‍

Visualisering: Huset set fra forpladsen / ankomst til administrationshuset. Vilhelm Lauritzen Arkitekter

‍Som museum er energimuseet ét af samfundets mest betroede institutioner, og har som vision at være et forbillede på succesfuldt samspil imellem bevarelse af kulturarv, fremsynet vidensformidling og bæredygtig og ansvarlig museumsdesign og drift.

‍

Visionen er at skabe et bæredygtigt museum, som honorerer behovet for at opholde sig i sunde og bestandige bygninger og et attraktivt landskab, men også at skabe et museum, som ikke driver rovdrift på klodens ressourcer, ikke bidrager til uhensigtsmæssige klimaforandringer eller negative menneskelige påvirkninger. Intentionen er derimod, at museet bidrager positivt til de globale og lokale mål for bæredygtig udvikling. Det sker igennem projektets fire bæredygtighedskvaliteter – de miljømæssige, sociale, økonomiske og kulturelle kvaliteter.

‍

FNs Verdensmål: For at sikre en bred og international profil identificeres og dokumenteres projektets kvantitative og kvalitative bidrag til opfyldelsen af FN's Verdensmål. Verdensmålene er den globale rammesætning for projektets bæredygtighed, og for hvert af de for projektet relevante verdensmål og tilhørende delmål identificeres bidraget til den globale bæredygtige udvikling.

‍

DGNB certificering: Det er målsætningen at Det Ny Energimuseum DGNB certificeres og som minimum opnår det ambitiøse bæredygtighedsniveau, DGNB Guld. DGNB er bæredygtighed sat på formel og ved aktivt at arbejde med DGNB i projektet sikres en høj grad af bæredygtighed i tilblivelsen af det nye energimuseum såvel som drift og vedligehold af museet. Grundet den aktuelle udmatrikulering samt ejerforhold er det selve Hovedbygningen som certificeres. Det omkringliggende landskab og øvrige bygninger undergår samme tilgang til bæredygtighed, men indgår ikke i selve certificeringen.

‍

Genbrug: De store mængder materialer i de eksisterende bygninger rummer værdifulde ressourcer, som kan anvendes i sin direkte eller bearbejdede form eller anvendes andetsteds i bygningerne – alternativt i udendørs museale installationer. Et eksempel er dele af hovedbygningens karakteristiske murværk, der står uberørt efter ombygningen, og dermed indgår i sin fulde og eksakte form i den fremtidige hovedbygning.

Generelt tænkes de nye belægninger som bæredygtige. Det vil sige de enten udføres som direkte genbrugte af fliser fra selve området, eller alternativt fra anden part. De direkte genbrugte fliser og sten, suppleres med nye betonsten med højt indhold af genbrugt og nedknust beton. Eksempelvis vil områdets SF-sten i beton kunne nedknuses og indgå i nye sten. SF-sten egner sig dårligt til direkte genbrug, da deres tekniske kvalitet mindskes ved optagning og ressourcemæssigt er stenene bekostelig af genbruge.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

DEM varetager bæredygtighed, energikoncept og commissioning. Vi har til projektet grundigt skitseret de kommende processer for energikonceptet og commissioning. Energikonceptet for det kommende museum er, at forbruget skal optimeres igennem Integreret Energidesign (IED), med bl.a. grønne tage, solceller, renovering af klimaskærm og opsamling af regnvand til brug i toiletter. Commissioning processen vil blive set som et kvalitetsstyringsværktøj, der ultimativt resulterer i funktionsdygtige og korrekt indstillede tekniske anlæg, samt sikrer en optimal overgang fra projekt til drift. For at opnå dette er det essentielt, at commissioning processen foregår sideløbende med det generelle projektforløb.

‍

:: 2023: Projektet er stoppet, da museet har lukket ned for offentligheden grundet manglende sponsorat ::

Læs mere her: energimuseet.dk

AlmenNet – inspirations- og udviklingsforløb for almene boligorganisationer ifm. klimamæssig bæredygtighed i renoveringsprojekter.

‍

DEM har til projektet udviklet materialer, og leveret ekspertviden, on-site rådgivning, oplæg og sparring til et inspirations- og udviklingsforløb for almene boligorganisationer, faciliteret af AlmenNet. Forløbet var målrettet almene boligorganisationer, der ønskede at arbejde mere med bæredygtighed i deres drifts- eller projektorganisation, og som på daværende tidspunkt modtog støtte fra Realdanias pulje til klimamæssig bæredygtighed i almene boligorganisationers renoveringsprojekter.

‍

Det primære sigte med forløbet har været at bistå boligorganisationerne i at sikre en strategisk tilgang til det at tænke bæredygtigt i hele organisationen, og det målrettede udbytte var derfor at:

‍

• Opnå ny viden og erfaring indenfor den miljømæssige bæredygtighedsdagsorden.

• Få konkrete metoder og værktøjer til at implementere en strategi i egen organisation samt kvalificere eksisterende strategier.

• Give deltagerne et fælles sprog, som de kan benytte ift. deres egen virkelighed.

• Skabe et bredere netværk og rum for vidensdeling om bæredygtige indsatser i den almene sektor.

• Sikre samtænkning af konkrete bæredygtighedsanalyser og strategiske indsatser.

‍

Med henblik på at formidle læringen fra forløbet og dele erfaringer med den strategiske indsats indenfor bæredygtighed blev der desuden afholdt en række ERFA-møder efter ovenstående forløbs afslutning, med agenda indenfor vidensdeling og opkvalificering af det strategiske arbejde.

‍

Forløbet henvendte sig til administrativt ansatte, beslutningstagere, ledende driftsmedarbejdere og den politiske ledelse.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion:

Udvikling af materialer til, samt aktiv deltagelse ved, 3 workshopdage, med følgende agenda:

‍

• Bæredygtighed som strategisk værktøj i almene boligorganisationer, herunder kortlægning af parathed for arbejdet med bæredygtighedsledelse.

• Bæredygtighed i egen organisation - Hvordan får vi en kvalificeret debat om vores bæredygtighedsprofil og hvor ligger potentialerne?

• Giv strategien liv – hvordan skaber vi engagement blandt beboere, personale og omverden?

‍

Planlægning og facilitering af 4 ERFA-møder af 3 timers varighed blandt projektdeltagerne.

‍

TDC har sat et ambitiøst mål om at være 100 % CO2-neutral i 2030, i alle dele af deres koncern. Dette betyder, at TDC A/S arbejder aktivt og målrettet med bæredygtighed, og de er nu gået hele vejen med en certificeret miljøhåndtering.

‍

Overalt ses et øget fokus på bæredygtige bygninger og boliger, og især EU's taksonomi med nye dokumentationskrav for bæredygtige investeringer har skærpet interessen for at kunne dokumentere bæredygtighed.

‍

Hele TDC-koncernen har i 2019 opnået certificering i miljøledelse, hvilket omfatter alle TDC’s lokationer og 4.282 medarbejdere. Projektet har undervejs været drevet af TDC’s Facility Management & Real Estate, med assistance fra TDC Sustainability. TDC har valgt miljøledelsessystemet ISO 14001.

‍

Et certificeret miljøledelsessystem viser en øget bevidsthed om bæredygtig udvikling og giver virksomheden en konkurrencefordel på nationale og internationale markeder. ISO 14001 skaber en klar ledelsesramme for reducering af miljøpåvirkninger og sikrer, at virksomheden opfylder de gældende lovkrav og miljøpolitiske forpligtelser – og særligt giver standarden rammerne for systematisk planlægning, implementering og løbende styring af miljøledelsesindsatsen.

‍

For TDC handler certificeringen om mere end blot opnåelsen af et certifikat. Vigtigst af alt handler den om at TDC som miljøansvarlig virksomhed får skabt fokus på og forbedret indsatsen inden for miljøområdet.

‍

DEMs ydelser:

DEMs rolle i projektet er at hjælpe TDC Group med vedvarende drift og vedligehold af deres certificering i ISO 14001 miljøledelse + ISO 50001 energiledelse, herunder afsnit 6.3.

‍

Systematisk dataindsamling af virksomhedens miljøhåndtering

‍

Opretholde certificering i ISO 14001 miljøledelse og ISO 50001 energiledelse afsnit 6.3

‍

Vedligeholde og drive et miljøledelsessystem inden for en veldefineret og klar ramme, som samtidig er fleksibel i forhold til virksomhedens egne behov og forventninger

‍

Tilvejebringe et værktøj til forbedring af miljøpræstationer og midler til effektiv overvågning og måling af miljøpræstationer

‍

Fremme af reduktioner i forurening, affaldsproduktion og utilsigtet udledning i miljøet. Dette omfatter virkninger i forbindelse med produktet under hensyntagen til et livscyklusperspektiv

‍

Forbedre virksomhedens ressourceforvaltning, herunder brugen af energi, hvilket også kan medføre en reduktion af omkostningerne

‍

Sikre bedre overholdelse af miljølovgivningen og virksomhedens krav

‍

Intern audit og ledelsens evaluering

‍

En nedlukket bank er blevet omdannet til seniorboliger – cirka 20 individuelle boliger med fællesarealer og en central placering ved gågaden og havnen i Struer.

‍

DEM har stået bag projektet sammen med Struer Kommune, Realdania, Lejerbo, Pluskontoret og antropolog Max Pedersen – og missionen har været at vise værdien i at bruge de eksisterende kvaliteter i transformationen til boliger.

‍

I en inddragende proces demonstrerede projektet, hvordan den eksisterende bygnings og stedets kvaliteter kunne udnyttes i samspil med arkitektoniske værdier samt økonomiske og tekniske optimeringer med minimal miljøbelastning. Derigennem kunne der skabes sunde og bæredygtige seniorboliger, der nu tilbyder private rammer og muligheder for socialt fællesskab og interaktion med omgivelserne.

‍

FNs verdensmål danner ramme og retning for Seniorbo Struers værdier, og i DEM ville vi gerne vise hvordan man tilgodeser både den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bæredygtighed. Projektets bæredygtighedsinitiativer har bidraget til opfyldelse af FNs verdensmål, hvilket har gjort det muligt at kommunikere og dokumentere projektets bidrag til målopfyldelse ved udpegelse af relevante FN verdensmål og delmål.

‍

Bæredygtighed er indtænkt i hele Seniorbo Struers livscyklus og i alle processer for projektets tilblivelse. Boligerne er lavenergiboliger med fokus på et sundt indeklima, og beboerne har blandt andet fået medbestemmelse på indretning af fællesarealer. Derudover holdes driftsomkostningerne lave.

‍

Projektet ønskede at bidrage til byggebranchens udvikling indenfor bæredygtigt byggeri og har derfor deltaget i afprøvning af kravene formuleret under den frivillige bæredygtighedsklasse, som helt eller delvist skulle opfyldes som specificeret.

‍

I projektets indledende fase træk vi de potentielle kommende beboere med ind i beslutningerne om, hvordan et sådant projekt kunne få mest mulig succes. Udover ideer til bæredygtighed, fik vi også gode ideer til temaerne ’fællesskabet og byen’ og ’fællesskabet og inde-/udeliv’.

Energisyn har indtil juli 2024 været lovpligtigt for store virksomheder. Kravet udsprang af EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED) fra 2012, som foreskrev, at store virksomheder hvert fjerde år skulle gennemføre et energisyn.

‍

I dansk lovgivning betød det, at virksomheder med over 250 ansatte eller en omsætning på mindst 50 millioner euro og en årlig balance på mindst 43 millioner euro på globalt plan var omfattet kravet om energisyn. ‍

‍

I 2023 blev energieffektivitetsdirektivet revideret med nye krav til energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn. Det betyder, at virksomheder med et årligt energiforbrug over 10 TJ nu er forpligtet til at gennemføre energi- og klimasyn.  Reglerne er implementeret i dansk lovgivning ved bekendtgørelse nr. 761 d. 18.06.2024, som erstatter de tidligere krav.  Formålet er fortsat at skabe overblik over virksomheders energiforbrug og identificere mulige besparelsespotentialer.

‍

DEM har i 2021 gennemført energisyn for Salling Group A/S. Ved energisynet er der foretaget energiscreeninger af 39 butikker, 2 lagerlokationer samt hovedkontoret, hvilket anses for at være repræsentativt for Salling Groups bygningsmasse. Desuden er der indsamlet data for alle energiforbrug i koncernens aktiviteter, samt foretaget en systematisk gennemgang af henholdsvis energiforbrug og besparelsespotentialer. Dette danner grundlag for afgrænsning af den specifikke kortlægning på anlægsniveau.

‍

Salling Group A/S er en af Danmarks største virksomheder, med ca. 640 dagligvarebutikker fordelt over hele landet. I 2020 var der ansat ca. 55.000 medarbejdere.

‍

Energisynet er foretaget af DEMs godkendte eksperter fra registreringsordningen for energisynskonsulenter samt uddannede energimærkningskonsulenter, og gælder for alle Salling Groups aktiviteter i Danmark.

Egedal Kommunes Byråd vedtog i 2018 en 10-årig investeringsplan, hvori der blandt andet er afsat midler til at skabe kreative læringsmiljøer for børn og unge. Ét af initiativerne var at etablere et strategisk byggepartnerskab med en privat aktør.

‍

Det første udførte L:Eg-projekt er Søhøjskolen, som har fået nye lyse og rumlige undervisnings­lokaler samt et nyt multihus i træ, der udover undervisning også kan bruges til aktiviteter som dans, musik, leg, fællessamlinger og foreningsliv. Multihuset indeholder blandt andet en multisal, fællesarealer og SFO. I projektet har der været stort fokus på at give børnene de mest optimale forhold og udviklingsmuligheder gennem inspirerende og sunde læringsmiljøer med et godt indeklima.

Søhøjskolens største udfordringer var, at skolen havde adskilte bygninger samt stor mangel på idrætskapacitet og læringsmiljøer i fællesarealerne. Derudover var der et stort vedligeholdelsesefterslæb, som blev tilgodeset i forbindelse med en helhedsrenovering af skolen.

Projektet udviklede skolens udfordringer til potentialer og muligheder ved blandt andet at aktivere facadepartierne som læringsmiljøer – både inde og ude. I facadevalget blev der arbejdet på at sikre den mest bæredygtige ventilationsløsning ved at indarbejde ventilationsaggregaterne i et inventarmøbel, der samtidig kunne anvendes af børnene til at lege med.  Der blev generelt taget stort hensyn til, at skolen var i drift under renoveringen og opførelsen af skolens multihus ved f.eks. at tilrettelægge commissionings- og byggeprocessen med en løbende idriftsættelse af både tekniske anlæg samt nyopførte og renoverede areal.  

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

I projektet har DEM varetaget operationel ledelse, projekteringsledelse og bæredygtighedsledelse. Derudover har DEM været ansvarlig for energi, indeklima, svanemærkning, tekniske installationer samt teknisk byggeledelse.

‍

Foto: Nordic Office of Architecture

‍

DGNB-certificering af nye seniorboliger på Kanalgade 3

På Kanalgaden 3 i det centrale Albertslund er der opført 88 lejeboliger. Den smukke kanal som har navngivet gaden, løber på øst- og sydsiden af bygningen. Alle lejligheder har direkte adgang til egen terrasse eller altan, hvor beboerne kan nyde udendørslivet og en flot udsigt over Albertslund. Bofællesskabet byder bl.a. på tagterrasse med en motionssti og siddemiljøer, et gård­rum med orangeri med biopejs, fællesrum med spisefaciliteter med tilhørende terrasse.

Byggeriet i de to nederste etager er transformeret fra en eksisterende kontorbygning, hvor hovedkonstruktionen og dele af facaderne, som er i beton, er genbrugt, omdannet og bygget i varierende højder op til 5 etager.

Der har været et bæredygtigt fokus på at forlænge bygningens levetid, ved at transformere og renovere frem for at bygge helt nyt. Ved at bevare så meget som muligt af det eksisterende byggeri er ressourceforbruget minimeret, og den indlejrede CO2 i bygningens materialer er bevaret.

‍

Mulighed for at mødes med naboerne
Bofællesskabet blev i udviklingsfasen af projektet gennemtænkt i samarbejde med en antropolog, hvor der er lagt stor vægt på det sociale samvær mellem beboerne. Inde og ude, er der etableret forskellige faciliteter som skaber fundament for et godt fællesskab. En motionssti langs tagfladerne og trapperne, der forbinder de forskellige niveauer, giver mulighed for at strække benene, og spredt over niveauerne er der indrettet forskellige siddemiljøer. I det centrale gårdrum finder man derudover et fint kvadratisk orangeri med biopejs, som også indbyder til samvær og afslapning.

‍

Indenfor danner et fællesrum centrum for større eller mindre forsamlinger, hvor en foldedør giver mulighed for opdeling til mindre rum. Et hobbyrum/værksted er til rådighed til praktiske formål og gæsteboliger står klar til overnattende gæster.  

Projektet har vægtet et godt indeklima, særligt mht.dagslys. De store vinduespartier sikrer et flot lysindfald fra alle sider af bygningen.  

‍

Foto: Gefion Group A/S

Inspirerende undervisningsmiljø med geografisk central beliggenhed i Helsingør.

‍

Det nye VUC/HF markerer sig i gadebilledet på Kongevejen og udstråler tydeligt, at hér ligger en attraktiv skole. Placeringen kunne ikke være bedre: Kongevejen tilbyder allerede smukke og inspirerende rammer, med et klassisk læringstræ i midten af den kommende skolegård og med kig til Øresund.

‍

Fra hovedindgangen mod nord i skolegården, møder man umiddelbart receptionen, venteområde og vejledningen. Herfra træder man videre ind, ind fællesarealet – et generøst, uformelt rum med plads til mange typer af aktivitet, som fælles arrangementer, åbent hus eller foredrag. Som et varmt element i rummet ligger en stor trappe, som dels fungerer som adgang til 1. sal og de øverste lokaler samt uformelt siddeområde til rekreativ adspredelse.  

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion‍

DEM har forestået udarbejdelse af energidesign hvor der er arbejdet med en kombination af mekanisk og naturlig ventilation. Den naturlige ventilation foregår i det store fælles- og atriumområde, mens indeklimaet i undervisningslokaler sikres med mekanisk ventilation. Der er desuden arbejdet med en dynamisk solafskærmning der dynamisk forsøger at afskærme indeklimaet fra overophedning samtidig med at sikre et optimalt lysindfald til rummene.

‍

De tekniske installationer er projekteret skjult over loft og i skakte med øje for at sikre mest mulig fleksibilitet for ejendommens brugere. De brandtekniske installationer er løst via brand- og røg-udluftning samt røg-gardiner der muliggør at en brandsikker bygning uden brug af sprinkling.

Med et ønske om at energioptimere en ejendomsportefølje, der dækker over ca. 2.300 boliger og 500 erhvervslejemål, der næsten alle var beboede eller udlejede, og dertil med en begrænset mængde tilgængeligt data og tegningsmateriale, stod bygherre, Kereby ApS, med en stor opgave. Projekt ”Operation Energy” blev derfor en realitet, og DEM startede med at skabe et samlet overblik og strukturere en proces.

Foruden regulær energimærkning af bygninger, var formålet med projektet ligeledes at udvælge og prioritere de bygninger, der havde behov for energioptimering, og endelig at implementere disse tiltag.

Projektet var overordnet inddelt i 3 faser:

Fase 1: Indledende screening

Fase 2: Ejendomsanalyse

Fase 3: Energirenovering og efterfølgende udarbejdelse af energimærker

OPERATIV ANVENDELSE AF ENERGIMÆRKER

I Fase 1 blev al relevant data for de aktuelle ejendomme indsamlet og systematiseret. Offentligt tilgængeligt data – inklusiv seneste energimærke-rapporter – såvel som ejendomsdata fra bygherre, blev brugt for at identificere hvilke bygninger, der havde behov for fornyelse af energimærke, samt for hvilke ejendomme det var relevant at undersøge muligheder for energioptimering.

De udvalgte bygninger fra Fase 1 blev efterfølgende besigtiget i Fase 2, og de nye og opdaterede energimærkerapporter blev brugt operativt til yderligere at præcisere hvilke bygninger, der havde behov for energioptimering.

BESKRIVELSE AF DEM’S RÅDGIVERYDELSER OG FUNKTION

DEM har på de individuelle ejendomme været teknisk rådgiver, og foruden den indledende besigtigelse af ejendommene, blev der udført inspektioner af både bygningsinstallationer, varmecentraler og bygningernes klimaskærm, og senere udvalgt rentable og fornuftige energirenoveringstiltag.

Da stort set alle ejendomme i projektet var beboet, blev valg af renoveringstiltag – så vel som det generelle projektarbejde – foretaget med mest mulig hensyntagen til beboerne i ejendommen. DEMs beboerkontakt bestod bl.a. af formel varsling, beboermøder samt ad hoc henvendelser fra enkelte lejere.

‍

DEM har gennem projektet været ansvarlig for energimærkning af alle projektets ejendomme, hvilket har resulteret i indberetning af mere end 100 energimærker.

DEM har i perioden 2020-2021 arbejdet med kortlægning og analyse af den generelle tilstand indenfor bæredygtighed i et udsnit af danske feriehuse. Opgaven var udbudt af Feriehusudlejernes Brancheforening i samarbejde med den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme, som en del af det større hovedprojekt ”100% bæredygtigt feriehus”, støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

‍

Opdraget til opgaven var undersøgelse af graden af bæredygtighed for 400 feriehuse på tværs af 11 kommuner i Danmark mhp. på at komme med anbefalinger til, hvad det kræver at bevæge de danske feriehuse i retning af en grøn omstilling. Målet var at bidrage til et grønnere Danmark via mere klimavenlige sommerhuse og en mere grøn og bæredygtig turisme.

‍

Baggrunden for projektet var det store fokus på bæredygtighed og grøn omstilling, vi som samfund oplever i dag. På tværs af de offentlige og private sektorer arbejder man med initiativer, der har til formål at fremme bæredygtighed, og mange danskere – og feriehusejere – stiller krav om mere grønne og klimavenlige alternativer. Dette gælder også danske og udenlandske turister, som efterspørger mere bæredygtige ferier herunder mere klimavenlig overnatning.

‍

Slutrapporten rummer kortlægning og analyse af den generelle tilstand inden for bæredygtighed i danske feriehuse, med det primære fokus rettet mod en kortlægning af husenes tilstand ift. energioptimering.

‍

Rapporten bygger på undersøgelse af 235 danske feriehuse i 11 udvalgte kommuner. Feriehusene er undersøgt ved en besigtigelse i januar-juni 2021 og ledsaget af en spørgeskemaundersøgelse blandt de tilhørende feriehusejere, og projektet rummer derfor en større database med oplysninger om de enkelte feriehuse (størrelse, beliggenhed, udlejning, benyttelsesgrad mv.) samt detaljerede informationer om husenes klimaskærm, indeklima, opvarmningsform og energiforbrug. 

‍

Der findes ca. 220.000 feriehuse i Danmark, og skønt kortlægningen kun omfatter en lille del af disse, så belyser rapportens resultater standen i de medvirkende feriehuse. Konklusionerne herfra vil kunne være til gavn for og inspiration til flere udlejere og ejere af feriehuse i hele landet.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

Facilitering af processen og databehandling og -analyse.

‍

Udarbejdelse af:  

• Udvælgelsesmatrice for et repræsentativt udsnit af feriehuse
• Registreringsark og vejledninger til besigtigelsesmedarbejdere fra de deltagende turistdestinationer/bureauer
• Informationsmaterialer til feriehusejere  
• Individuelle feriehusrapporter til feriehusejerne samt slutrapport til ordregiver.  

‍

Det strategisk byggepartnerskab har et primært formål om at løfte kvaliteten af ejendommenes læringsmiljøer, så de bliver mere motiverende, æstetiske og behagelige at opholde sig i. Læringsmiljøerne skal være med til at skabe mest mulig trivsel for børnene både i forbindelse med læring og i børnenes sociale liv. Dette skal give børnene den optimale udvikling gennem deres institutions- og skolegang. Derudover arbejdes der i projekterne med, at kommunens ejendomme kan bruges på tværs af forskellige brugergrupper, som fx kultur- og fritidsaktiviteter.

‍

Partnerskabet med Egedal Kommune omfatter indtil videre renovering af fire folkeskoler og en ny daginstitution med en samlet projektsum op til 400 mio. kr. Visionen for partnerskabet er, at samarbejdsform, målsætninger og processer understøtter en kultur, hvor projektet er i centrum, ved blandt andet at sikre en målrettet planlægning af byggeprocessen, da bygningerne er i brug, samtidig med at de renoveres. Dette gør vi ved at inddrage fagentreprenører tidligt i faserne, og samtidig undersøge muligheder for at lave præfabrikation forud for byggepladsens opstart.

‍

I projektet arbejdes der strategisk med bæredygtighed inden for fire fokusområder; indeklima, energioptimering, cirkulær økonomi og social bæredygtighed. Bæredygtighedsledelse indgår som en højt prioriteret indsats i projektet, hvor hovedelementer bliver analyseret for bl.a. totaløkonomi, miljømæssig påvirkning og sociale parametre.

Tryghed, nærvær og respekt

Det oprindelige Gråsten Plejecentret rummede 37 plejeboliger, som var placeret i 3 boenheder med hhv. 12 og 13 boliger i hver. Plejecentret indeholder også et daghjem, som pt. dagligt anvendes af ca. 30 borgere.

Opgaven bestod i etablering af 11 nye boliger samt nye og ombyggede servicearealer og daghjemsarealer, som var nødvendige for at kunne varetage pleje- og omsorgsopgaven for samtlige 48 beboere. Det oprindelige plejecenter er afslutningsvis blevet renoveret og opfrisket, så Gråsten Plejecenter i dag fremstår som ét sammenhængende og renoveret plejecenter i tidssvarende rammer for samtlige 48 beboere, pårørende, daghjemsbrugere og personalet.

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

DEM stod for udvikling af energikoncept og projektering af bygningsinstallationer.

Det energitekniske design for nybyggeriet har haft fokus på at kunne opfylde energirammen for et lavenergibyggeri med minimal brug af energiproducerende tilskudsløsninger. Der var derfor stillet krav til, at byggeriets passive energiramme overholdt lavenergiklasse 2015, mens den totale energiramme inklusiv aktive energitilskud skulle overholde energiklasse 2020. Dette samtidig med at der er fastholdt et behageligt indeklima og et optimeret dagslysdesign.

I forbindelse med etablering af de nye omkringliggende arealer har der været fokus på fuldt at integrere de tekniske LAR-løsninger i det overordnede design.

‍

‍

Foto: A78 Arkitekter

‍

FN's Verdensmål danner rammen for Region Midtjyllands Regionale Udviklingsstrategi. Derfor har Regionen efterspurgt en guide til at gøre målene håndgribelige og til at handle på. I udarbejdelsen af strategien har alle faglige teams i Regional Udvikling under Region Midtjylland involveret sig i at indtænke FN's Verdensmål på tværs af teams og medarbejdere.

‍

For at understøtte udviklingsstrategien og ambitionen om at holde fokus på FN’s verdensmål er det nødvendigt at gøre verdensmålene forståelige og håndgribelige for den enkelte medarbejder.

‍

En step-by-step guide for regionen skal kvalificere arbejdet med verdensmålene for den enkelte og i samarbejde med kolleger.

‍

Guiden skal gøre verdensmålene forståelige og til at handle på. Derudover skal den give inspiration til, hvordan et "traditionelt projekt" kan tænkes alternativt ved hjælp af FN's verdensmål og hvilke konkrete tiltag, det giver anledning til.

‍

Arbejdet med Verdensmålene skal holdes simpelt. Step-by-step guiden skal derfor være kortfattet og operationel, så den er anvendelig i praksis for de enkelte medarbejdere hos Region Midtjylland.

‍

Udover at guiden skal kunne anvendes i Regional Udvikling, skal den på længere sigt også anvendes i andre dele af Region Midtjylland.

Kommunerne i Region Midtjylland har indgået et regionalt samarbejde om at hjælpe private små og mellemstore virksomheder med en grøn omstilling.

‍

Det sker gennem projektet ”Energieffektivitet og CO2-reduktion i SMV'er i Region Midtjylland” (ECSMV), der hjælpe kommunerne i Midtjylland med at udvikle en grøn forretningsmodel.

‍

En grøn forretningsmodel er en model, der skaber merværdi ved at gøre en virksomheds strategi eller tiltag grønnere og mere bæredygtige. Det kan eksempelvis være affaldsmindskning, ressourceeffektivisering, forlængelse af produktlevetid eller udviklingen af nye bæredygtige løsninger. Formålet med at udvikle en grøn forretningsmodel indebærer nye forretningsmuligheder, mærkbare konkurrencefordele og et stærkere brand.

‍

Vi tilbyder konsulentbistand om energi-, CO2- og ressourcebesparelser, blandt andet analyserer og skaber vi konkrete kommunikerbare løsningsforslag til virksomhederne.

‍

Samarbejdet i ECSMV-projektet inkluderer en tilskudsordning, der med støttemuligheder skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at implementere grønne forretningsmodeller. Projektet er udrullet i november 2019 og fortsætter frem til 2023 med et budget på 40 mio. kr.

‍

Vi skal yde teknisk og strategisk rådgivning til udvikling af grønne forretningsmodeller i SMV'erne, identificere potentielle energi-, CO2- og ressourcebesparelser i virksomhederne samt implementere relevante FN’s Verdensmål i forretningsstrategi og effektmåling vha. målingsværktøjet Bæredygtig Bundlinje.

‍

Formålet er at effektivisere SMV’ernes energiforbrug, skabe CO2-besparelser og reducere ressourceforbruget. Samtidig skal tiltagene være med til at forbedre virksomhedernes resultater og konkurrencedygtighed.

Ungdomskulturhuset (UKH) har til huse i en af de gamle hospitalsbygninger på Tage Hansens Gade i Aarhus C. UKT er et fristed, hvor unge kan fylde og rode, få ro til tanker og kreativitet, lave kunst, spille musik mv. Det er et uformelt talentmiljø, bygget på frivillighed, netværksrelationer og samarbejde. Med en treårig bevilling fra Slots- ogKulturstyrelsen, har Kulturforvaltningen igangsat et lokalt samarbejde omkring kunstnerisk talentudvikling i kommunen. UKH er partner i projektet og er i gang med at planlægge en række arrangementer og festivaler i dette regi. Ejendommen på Tage Hansens Gade huser desuden et kollegie på 2 etager.    

Indledningsvist har DEM gennemgået ejendommen for potentielle energibesparende tiltag, hvilket resulterede i 5 udbud (udført af DEM) for fagene EL, VVS, ventilation, tømrer og CTS.

En del af renoveringen omhandlede omlægning af varme og brugsvand på beboede kollegier. Klare aftaler mellem DEM og entreprenøren og et tæt samarbejde samt en god forventningsafstemning mellem DEM og bygningens ledelse gjorde, at omlægningen forløb problemfrit.

Særligt VVS har været dominerende i projektet, da denne entreprise bl.a. omhandlede ændring af ejendommens varmeanlæg fra 1-strengsanlæg til 2-strengsanlæg, hvilket medførte nye rør og nye radiatorer i alle lokaler.

Da arbejdet er blevet udført mens ejendommen var i drift, har der været et stort fokus på byggepladsens indretning, herunder materialeopbevaring mv. Dette blev løst ved at opdele arbejderne i områder således at ejendommen fortsat kunne anvendes, hvor DEM i den forbindelse lavede klare aftaler med entreprenørerne i forhold til støj, arbejdstider affald mv.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

I udførelsesfasen har DEM varetaget byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning i et tæt samarbejde med en projektleder fra Aarhus Kommune og med ejendommens ledelse.

‍

Sønderborgs store virksomheder arbejder sammen om energieffektiviseringer.

‍

De største virksomheder i Sønderborg-området igangsatte i 2019 et forpligtigende samarbejde om klimastrategier og energiledelse. I et forløb baseret på flere workshop-arrangementer har virksomhederne udvekslet erfaringer og inspireret hinanden til at sænke energiforbruget og dermed udledningen af CO2.

‍

Sønderborg Kommune ønsker at være CO₂-neutral i 2029. Derfor er ambitionen helt konkret at Sønderborg-områdets store virksomheder frem mod 2025 skal reducere deres CO₂-udledning med 11.000 tons. Dette betyder, at flere virksomheder i kommunen skal arbejde aktivt mod et CO₂-neutralt Sønderborg, og områdets største virksomheder skal gå forrest.

‍

I 2019 igangsatte flere af de store virksomheder i Sønderborg derfor et nyt klimaprojekt i samarbejde med ProjectZero. I projektet blev der skabt et rum for virksomhederne til at mødes og udveksle best-practise erfaringer fra deres strategiske og daglige arbejde med at nedbringe energiforbruget i virksomhederne. Det nye virksomhedsnetværk skulle i deres arbejde have fokus på de 17 verdensmål, udarbejdelse af klimastrategier og CO₂-regnskaber, omlægning af forsyningen til vedvarende energikilder blandt andet gennem opbakning til kollektive løsninger for grøn strøm, gas og varme og så selvfølgelig samarbejde om den fælles vision om et CO₂-neutralt Sønderborg i 2029.

‍

På vegne af ProjectZero har DEM faciliteret 3 workshops i 2019-2020 i forløbet ’Klimastrategi kick-starteren’. Forløbet var et faciliteret hands-on forløb, hvor virksomhederne fra virksomhedsnetværket kunne deltage i workshops med adgang til rådgivning i plenum og operationelle værktøjer til deres individuelle arbejde med udvikling af klimastrategi og energiledelse, og hvor de kunne tilkøbe individuel virksomhedsrådgivning, såfremt de vurderede, at der måtte være behov for dette.

‍

Virksomhederne blev introduceret til en ’top down’–’bottom up’ metode, med afsæt i virksomhedernes daglige drift og nuværende aktiviteter, og hvor den fornødne ledelsesmæssige forankring blev sikret igennem det strategiske fokus på ledelsesniveau. Forløbet blev tilpasset de enkelte virksomheders udgangspunkt, så virksomhederne kunne fokusere deres hjemmearbejde på de områder, hvor virksomhederne havde størst behov for forbedring.

‍

I 2015 forpligtede FN’s medlemslande sig til 17 Verdensmål for bæredygtig samfundsudvikling som udover de 17 mål rummer 169 delmål og 232 indikatorer.

‍

Verdensmålene er relevante for alle lande, men for at være tilpasset hvert lands udfordringer og styrker, var det påkrævet med et nuanceret overblik over status i Danmark.

‍

"Vores Mål"-kampagnen udviklede derfor danske indikatorer til verdensmålene, der frem til 2030 skal sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling i Danmark.

‍

Formålet var at udvikle håndgribelige indikatorer, der afspejler hverdagen i Danmark, da verdensmålenes indikatorer kan være vanskelige at måle i en dansk kontekst.

‍

DEM var projektpartner på projektet med Danmarks Statistik og bidrog til to ud af projektets tre aktivitetsspor. Det ene spor, kaldet ’Indikatorudvikling’, var udvikling af bredt forankrede danske indikatorer for alle 17 verdensmål. Her bidrog vi med specialistviden om håndtering og implementering af verdensmålene, bl.a. udvikling af metode og implementeringsmodeller for kobling, måling og rapportering af verdensmålene.

‍

Det andet spor var ’Inddragelse og medskabelse’ og skulle inddrage alle samfundets interessenter, bl.a. borgere, myndigheder, kommuner, civilsamfund og erhvervsliv. Her agerede vi som facilitator på workshops rundt om i landet.

Aarhus Kommune og Viborg Kommune har i et usædvanligt makkerskab afprøvet nye metoder for databaseret energiledelse. Resultaterne viste, at begge kommuner kunne spare op til 8 % på energiregningen i bygninger.

Projektet IDEVA blev skabt med henblik på at udvikle metoder til mere effektiv energiledelse, og dermed øget energieffektivitet, i kommunerne via større brug af data. Projektet var et udviklingsprojekt støttet af Energistyrelsen.

Målsætningen med projektet var at udvikle standardiserede metoder til analyse og benchmarking af bygninger. Desuden var der fokus på adfærdsregulerende tiltag for at skabe større fokus på energiforbrug.‍

‍

De to kommuner – Viborg og Aarhus, har vidt forskellige karakteristika, og da projektet blev formet, var de to kommuner vidt forskellige steder på rejsen frem mod et fuldt implementeret energiledelsessystem. Viborg var ikke startet op, og Aarhus havde store dele på plads. Det var derfor oplagt for DEM, at samle de to kommuner i et udviklingsprojekt, der skulle kunne skaleres til andre kommuner. Viborg og Aarhus Kommune kunne således virke som forbilleder for andre kommuner, uanset hvor i energiledelsesprocessen de befinder sig.  

‍

Effektiv brug af data var et af omdrejningspunkterne i projektet; ville en større mængde data kunne bringe energiledelsessystemet og gevinsterne endnu længere? For at svare på dette blev der udvalgt et antal repræsentative pilotbygninger i hver kommune, hvor der blev installeret loggere – som minimum på systemniveau. Dvs., der blev målt på forbrug til ventilationsvarme, radiatorvarme, belysning, pumper osv. Dette gav en række fordele bl.a. reduceret tid til fejlfinding og en mere fokuseret energiindsats.  
 
‍

Et andet omdrejningspunkt for projektet var et massivt fokus på kommunikation af det databaserede energiledelsessystem, og gevinsterne ved dette. Kommunikationen var målrettet folk på flere niveauer i kommunerne, og styrkede derfor forankringen og ejerskabet af systemet.  

‍
I Viborg Kommune blev desuden foretaget en kortlægning af kommunens parathed for implementering af energiledelse, herunder fokus på eksisterende politikker, organisering, kompetenceniveauer og investeringer etc.

‍

Projektet blev støttet af Energistyrelsen gennem initiativet Energieffektive og Intelligente Bygninger, og indsatsen var styret af en særlig analysemodel udviklet til projektet.  

‍

KEN Storkøkken er forhandler af en innovativ køkkenmaskine, kaldet Flexichef, der har potentiale til at revolutionere måden, hvorpå storkøkkener tilbereder mad på i forhold til minimering af madspild og samling af flere køkkenmaskiner i én.

‍

Der er et stort grønt forretningspotentiale i at gentænke måden at producere større mængder mad. Vores umiddelbare vurderinger var, at produktiviteten kan øges med op til 5% samtidig med at madspildet vil kunne mindskes med op til 10% og reducere energi- og CO2-forbruget med op til 25% for udvalgte processer.

‍

Som CØ-konsulenter hjalp vi KEN Storkøkken med at gentænke deres forretningsmodel ud fra en bæredygtig og cirkulær tankegang gennem projektet ’Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er’. Projektet er en tilskudsordning, der skal skabe bæredygtig vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV'er.

‍

Formålet med dette projekt var, at få storkøkkener til at gentænke produktionsformen for at spare tid, energi og ressourcer i en branche, der traditionelt er storforbruger af energi og vand.

‍

KEN Storkøkkens mål med deltagelse i projektet var at få udarbejdet en bæredygtighedscase, der tog afsæt i cirkulære principper, hvor blandt andet traditionelle processer blev gentænkt og erstattet af nye energi- og ressourcebesparende processer.

‍

For at ændre produktionsformen, kræver det, at køkkenerne investerer i den nye, innovative køkkenmaskine Flexichef, der har potentiale til at revolutionere måden, hvorpå mad bliver tilberedt i storkøkkenerne – herunder særligt anvendelse af restprodukter og minimering af madspildet. Det er en produktionsmetode, der kombinerer egenskaberne fra trykkogning med processer fra ovne og kipstegere.

‍

For at imødekomme investeringsbarrieren, som vi oplever i storkøkkenerne, vil vi desuden udforske forretningsmulighederne for at tilbyde produktet på lejebasis som ”Product as a Service”, hvor kunder eksempelvis betaler pr. forbrug, hvor forbrugsdata hentes ved hjælp af IoT-udstyr eller lignende. Efter endt leje-aftale kan produktionsapparatet eventuelt demonteres og genanvendes hos en ny kunde.

‍

Det treårige projekt er finansieret af EU’s Regionalfondsmidler og administreres af Lifestyle & Design Cluster.

Den nye bydel i Sønderhaven er skudt op på en af de bedste beliggenheder i Brædstrup med 77 lejeboliger. De 26 af boligerne er et bofællesskab centralt beliggende med et tilhørende fælleshus.

‍

Boligerne er opført, så de lever op til moderne energikrav og de har fået etableret flere bæredygtige løsninger som for eksempel tagintegrerede solceller på alle tagflader.

‍

Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion

I DEM har vi koblet projektet op mod FNs verdensmål og rådgivet indenfor energi, bæredygtighed og indeklima. Derudover har vi projekteret de tekniske installationer for EL, VVS, ventilation og kloak.

‍

‍

Fotos: Ginnerup Arkitekter – Jacob Dues

40 % af EU’s samlede energiforbrug kommer fra bygninger. Der er derfor et stort potentiale for energibesparelser i europæiske bygninger, der ikke bliver indfriet, blandt andet på grund af mangel på finansieringsmodeller, der er målrettet bygningsrenoveringer.

‍

Projektet Effect4buildings skal udvikle nye, og forbedre eksisterende, modeller for at skabe de nødvendige redskaber, der skal give de offentlige bygningsejere et større incitament til, og bedre mulighed for at gennemføre energirenoveringer.

‍

EFFECT4buildings forbinder ejendomsbesidder med leverandører af løsninger for at opnå et mere effektivt energiforbrug i ejendomme i den baltiske region.

‍

Projektet vil resultere i en værktøjskasse med finaniselle instrumenter, der kan forbedre rentabiliteten, facilitere funding og reducere risikoen for energiinvestering i offentlige ejendomme. Eksempler af værktøjer er rentabilitetsberegninger, handlingspakker, EPC (Energy Performance Contracting), Multiservice Contractering, grønne lån og økonomiske modeller for både energiforbrug og -produktion.

‍

Målgruppen for projektet er offentlige bygningsejere, der ved, hvilke initiativer der er teknisk mulige og har udført energiberegninger der viser, at initiativer er rentable, men alligevel ikke får implementeret tiltagene grundet finansielle barrier.

‍

Som en del af projektet hjælper vi med at udføre en case på Boesagerskolen i Egedal Kommune. Formålet er, at undersøge mulighederne for en effektfuld opfølgning på et energirenoveringsprojekt ved at kombinere brugerundersøgelser med analyse og forædling af IoT-data om CO2, partikler, støj, temperatur, lysintensitet og effektforbrug.

‍

Finansieringsværktøjer og -metoder bliver udviklet gennem forskellige cases blandt partnere i projektet.

‍

Vi har bidraget med en case, der skal danne grundlag for et MSC-udbud (MultiService Contracting), hvor outputtet af en gennemført energi- og indeklimarenovering har dannet grundlag for en vidensopsamling om mulighederne for at gennemføre MSC-udbud.

‍

Effect4buildings er udarbejdet i samarbejde med Gate21 og er støttet af EU’s Interreg program.

Projektet på Hejrevej 10 er en transformation af en gammel kontorbygning, der skal transformeres til 188 ungdomsboliger.

‍

Bygningen består af 7 etager og skal indeholde bil- og cykelparkering i kælderen, café og supermarked i stueetagen og boliger, fællesarealer og tagterrasse fordelt på resten.

‍

Det bliver et attraktivt område i København Nordvest, hvor projektet blandt andet bidrager til flere studieboliger og er en mere bæredygtig løsning, hvor en eksisterende bygning transformeres fremfor at bygge nyt.

‍

I stueetagen etableres der erhvervslejemål, mens de øvrige etager bliver omdannet til ungdomsboliger. Projektet, der udvikles af ejendomsinvestoren Nordicom, har fokus på at bringe arkitekt, ingeniør og bygherre tæt sammen for at lykkedes. Samtidigt er der særligt fokus på genanvendelse af eksisterende materiale samt Value Engineering.

‍

Vi har ansvaret for energi og installationer og arbejder som underrådgiver for AB Clausen Rådgivende Ingeniører A/S.

Projektet for Region Hovedstaden er måske Danmarks største energieffektiviseringsprojekt med et samlet budget på 1 mia. kr. DEM er valgt som totalrådgiver til energieffektivisering for en ejendomspulje på ca. 290.000 m2 fordelt på Amager Hospital, Bornholms Hospital, psykiatriske centre, Regionsgården og Apoteket i Herlev.

‍

I projektet gennemfører DEM energikortlægning, analyse samt programmering af udvalgte energieffektiviseringstiltag. Programmeringen danner grundlag for et tidligt totalentrepriseudbud, hvor DEM i et tæt samarbejde med totalentreprenøren skal detailprojektere de udvalgte energiløsninger.

‍

Der anvendes i høj grad digitale værktøjer til projektstyringer herunder platformen Podio til håndtering af bearbejdede data, Dalux FM til beskrivelse og håndtering af bygningsdele samt GenieBelt som digital tidsplanlægning.

‍

Derudover rådgiver DEM også Region Hovedstaden i forhold til bæredygtige materialevalg i udførelsesfasen med afsæt i cirkulære principper samt rådgivning til monitorering af de nye tekniske systemer i driftsfasen via data fra primært IoT-sensorer.

‍

I projektet deltager også NIRAS og Rambøll, der er ansvarlig for to andre ejendomspuljer. På tværs af ejendomspuljerne sker en løbende vidensdeling for at optimere udbyttet for Region Hovedstaden, og sikre en høj kvalitet af det udførte arbejde.