Dataunderstøttet energiscreening

Dataunderstøttet energiscreening, IoT (Internet of Things) og kognitivt byggeri er alle fællesbetegnelser for fremtidens muligheder indenfor byggeri. Databaseret energirenovering kan sikre en helhedsoplevelse for brugerne af de bygninger, de færdes og opholder sig i.
Udover at bruge data som beslutningsgrundlag tager vi i DEM det et spadestik dybere. Vi ser på, hvordan data kan bruges til adfærdsændring hos brugerne af bygningen og på, hvordan adfærdsændringer kan øge effektiviteten af energiforbruget i bygningen.
 

Målrettet anvendelse af data

Vores viden og erfaringer kommer fra målrettet anvendelse af dataunderstøttet energiscreeninger.
Vi anvender metoden for at forbedre energi- og indeklimaperformance på vores projekter. Bruger og bygningsejer er altid i centrum af vores databaseret energiscreeninger og vi analyserer vores data med fokus på, hvilken værdi det giver kunden og brugeren.
Vores viden om tekniske installationer, energi og indeklima giver os en unik fordel i forhold til at se og skabe datamønstre, der vil give en værdifuld indsigt i bygningernes drift og indeklima.

Gennem samarbejde med danske universiteter og førende teknologileverandører inden for feltet, har vi adgang til den nyeste viden, som vi tilbyder vores kunder og samarbejdspartnere.