TOTALRENOVERING AF HISTORISK OG BEVARINGSVÆRDIG EJENDOM FOR KÄHLER DESIGN


Kunde:
Kähler Design A/S, Dansk Ejendoms Management A/S
Periode:
2014-2016
Areal:
1.500 m2

 

DEM har været med til at ombygge og totalrenovere Kähler-koncernens mere end 100 år gamle hovedsæde på Kählersbakken i Næstved.

Projektet omdannede de eksisterende rammer til nyt kontor, showroom, kreative værksteder og factory store med særligt hensyn til bygningens bevaringsværdige udtryk og historie. De tekniske installationer er således tilpasset og udført nænsomt samt omhyggeligt planlagt, således at både energi og indeklima bliver tilgodeset mest muligt.

DEM har i projektet haft fokus på at skabe en naturlig sammenhæng mellem kontor, factory store og showroom. Formålet er at skabe en helhedsoplevelse for Kählers kunder i sammenhæng med brandets øvrige markedføringstiltag. I byggeriet er eksisterende vægmalerier blevet genskabt og har fået nyt liv blandt andet ved hjælp af en tilpasset lyssætning.

I forbindelse med projektet har særligt indeklimaet været en væsentlig parameter for Kähler. Dette er indarbejdet både for det atmosfærisk, termiske, akustiske og visuelle indeklima. Af bygningsmæssige greb, er taget blevet udskiftet og forbedret, og alle vinduer er blevet udskiftet, men sprosser og den grønne farve bevares for at bibeholde bygningens udtryk.

I projektet har DEM desuden indarbejdet en række bæredygtighedsinitiativer udtrykt med udgangspunkt i FN’s bæredygtighedsmål. En metodik for bæredygtighed, som DEM benytter i samtlige projekter.

I projektet for Kählers nye hovedsæde har DEM i samarbejde med søsterselskabet Dansk Ejendoms Management A/S stået for projektering af alle tekniske installationer (VVS, ventilation, belysning og øvrige el-tekniske installationer), byggeledelse og fagtilsyn.

Kählersbakken i Næstved